IWJ"!----,.. - ,!■ I ■■■■*■ ■■■ Bi :-'.^>v- 't-! H.^J-'!,.:-^.,' W-i^Ci'' Pip:; ■ '.:Xr.l: ill* ? Pc %!" ?>= -!*i Iperigciis '|fu$^um mik\ ^aue^J> /73e ^ibraru of tljj Museum OF COMPARATIVE ZOOLOGY, AT HARVARD COLLEGE, CAIIBRIDCE, llASS. The gift of ^>e;r:sextam corporis partem ab ore remoti«), saa denne Art ikke er Vorticeros pulchellum, 0. Schmidt. Far- ven er ogsaa noget anderledes og Storrelsen meget mindre (»nudo oeulo invisibilisi). Den maa betragtes som en egen ny Vorticeros-Art. Jens Rathke^) uu'ddeler 17iHl en lleiseberetning om vore ludvoldsorme og Bloddyr. Eathke ln^- handler Planarierne under Afsnittet om Indvoldsormene. Med Hensyn til Planariernes Inddeling er han mere naturtro end 0. Fr. Milller og 0. Fabricius, der benyttede Oiuenes Antal som Inddelingsgrund og derfor blandede Nemertiner og de ovrige Planarier om liinauden. Katlike behandler Nemertinerne for sig selv som de, der have et mere trindt eiul tladt Legeme, ligne Slægten Hirudo og udstode af Aabningeii un- der Bugen et langt rorligiiende Legeme (se. Snabelen). Ogsaa i Tydningen af Snabelen har J. Rathke en afvigeude Anskuelse. Medens 0. Fabricius og vel ogsaa 0. Fr. Muller anser Snabelen for Digestiouskana- len, betvivler Eathke dette og fremsætter den Tanke, at Snabelen kunde være Avlelemmet; Rathke er forov- rigt ikke kummen til nogen Vished og fremsætter heller ingen Grunde for denne Anskuelse. De auforte Arter ere 9 i Antal. Artskaraktererne ere meget korte, vage og maatte vel ogsaa i Samtidens Oine synes ufuldstændige nok. Af di' mere tiadtrykte Planarier omtaler Rathke en Art, der er rustfarvet med 4 Oien- hube vt^ meget ligner Planaria atonuita. Muller: den er funden ved Bergen og er uden Tvivl en her meget almindelig forekonmiende Leptoplana-Art: L. drobachiensis, Orsted. Desuden angives Kjendemærker for tn Arter, der synes ham bi'dst at kunne henfures til Planaria, uagtet de har Gadboret oven paa Ryggen mml bågeste Plnde, saa at de ligne Dorideriu'.cc .Jeg drager ikke Kjendsel paa dem. Af de langagtige, trinde Planarier (Nemertiner), hvortil di' uvrige (5 Arter hure, er der én kastanjebrun med svovlgul Linie langs Legemets Underside; Legemet er tilspidset i begge Ender; denne, som det synes, ganske karakteristiske Ne- mertiu har jeg aldrig trutfet paa. Den kjodfarvede (Planaria carnea) med afsat Hoved (>h'o11o angustiore«) 'I Zoologiæ danicæ prodromus. *) 0. Fabricius; Fauna ijioenlaudica. '\ Skrivter af Naturhistuvio-Selskabot, 5tc Bind. Iste Hefte or (len tiilliii't'i'c af O. Fr. ]M(illrr licskrcvnc Plaiuiriii li'i'^f^frciisis.*) Dm lilndnHlc |I'l. san^'uiiira) ny ili'ii tcLi'lt'iirvi'dt' (PI. latt'i'itia) kaii jci:' ikke yttrc laig uog'ct om. ])cn sortniilr (I'l. ainipurpurca) cr vistiiuk, sdin Me IntDsh autager, Liiuuis luariiius, Mont. Tilsidst autorcs ilcu liiiicdaiiinMlr. .Vf dc to fuiidiiu Excmplarcr cr di't one (iiæstcii 1 ''a Linio bredt! (i Tomiiirr langt) sikkert ikke Mr liitnsirs (Vplialotlirix linearis. Kathki'. Det andet er efter Figuren en Ccplialotlii-ix, der lii'r fur forsto (iauL: indfoi-cs i Vidensk:il)rn: don er niaaske identisk nie(l ('e)ilialotlirix longissinia. Keferst., dri- er aiinindolJL;- \ri\ jicrgon (Ivathkes Art or dog mere niork rustfarvet. KetVrsteins lyst gnlgraa af Farve). Nu felger en lang Kække af Aar. hvori de sparsninnic .Moddoli^lsci- om 'riirlu'ljarier ved vorr Ky- ster ganske opliore. I drnne Tid 1831 tager Elirenberg i) dot epokegjorende Skridt at iiplioic Planariorno til on egen Klasse under Navnet Plnito-aa TnrJirUaria (hvorunder imidlertid ogsaa indbefattedos (Jordier og Nai- diner); han deler dem tillige i to Afdelinger: Khatxlococla. hvortil Nemertinerne henregnedes, ug Dendrocoula. I 6aimard.s store Keise-VaM-k 1842 -) afbildes mirdiske Havs-Planarier. Tekst mangler. Diesing') diagnosticerer 8 boreale Arter efter Figurerne: 2 Nemertiner (Meckelia borealis, Dies. og Ditactorrhochma ty]iicum. Dies.). 1 Dendroeocd (Diopis borealis, Dies.) og 5 Rhabdocoeler (alle Monoeelis-Arter, en vistnok iindtagen nemlig Mouotus lacteus, Dies.). Desværre er Gaimards Værk i det herv;eren(h_' Bibliothek nkom- ]ilet netop med det Hind, Inm-i Planariorno ere aftegnede. Figurerne, doi- skulle viere meget smukke, ere inlfoi-te af afdode Prof. Chr. Boeck, der deltog i Expeditionen. T 1842 beski-ivei- H. llathke') som en ny Art Borlasia striata fra vore Kyster. Denne Nemertin er nu ingen anden ond don for hengst liekjcndte Liueus longissimus, (junn. Men Eathkes Beskrivelse er meget fuldstændig og indgaaende. saav(d hvad Dyrets ydre som indre Bygning anganr. Han berigtiger .lohn- stons Tydning af Organerne i væsentlige Punkter. Snabelen holder han for F(deorgan: Borlasia er af ad- skilt Kjon: de Bhvrer, .Tolinston holdt for Tarmkanalens Blindsækki>, der tillige skulde producere Æsgene, ere Ovarier og Testikler. 1 det folgende Aar giver samme Forfatter"') Beskrivtdser af '■'■> norsko Nomortiner (fundno vod Kristianssuud og Molde): deu allerede forrige Aar beskrevne Borlasia striata, Borlasia rufa n. sp., der maa- ske er Linens gessereusis, 0. Fr. Mtiller, og Meckelia olivacea n. sp.?, som jeg maa antage er en Cerebra- tnlus. Ren. En anden Meckelia-Art nævnes, men beskrives kun ufuldstændig af Mangel paa Materiale, og di'U gives heller intet Artsnavn. I 1844 udkom A. S. Ørsteds Skrift: Entwuff einer systeniatischeu Eintheiluug uud .speciellen Be- schreibung der Plattwiirmer. ''■) Ved rkjiTt til Mikrostiuiu-rnu'; I'li af Aitciiic: Aphanostoma latum, Orsti'il cr heller iiigcii Aphaiiostoma, men en Macrostoma-Art. I Max Schultzes beromte Arbeide (iver Turbellariei-ne ISol,') hvorved de enkelte Arters Anatomi lilev underkastet en grundig Undersogelse smn aldrig tilforn — et Va'rk, hvormed Kundskaben til den saa iiiangtoldig varierende indri' Hygninti' hos TiirhelJarierne (Kliabdocoelerne) forst egentlig bi'gyiider -- lindes en Bemærkning efter muudtlig Meddelelse af 0. Schmidt, at deime Forsker paa sin Reise til Færoerne fandt Monoeelis fusca ogsaa ved de norske Kyster. Jeg skulde dog tro, at denne Monoeelis fnsca har været den iiicfief nærstaamde Monoeelis assiniilis, som Orsted diagnosticerer i sin ovenfor nan'nte Opsats. livilken 0. Schmidt ei synes at have benyttet. Mouiicclis assiniilis er uhyre hyiijiig hos os; Monoeelis fusea har jeg aldrig fuudet. I 18."J2 udkommer en Afhandling af 0. Schmidt: rNeue Rhabdocoelen aus dem nordischen und ilem adriatischen Meere«.-) Forfatteren iagttager Turbellarierne helt indtil nær ved Hammerfest. I Over- bevisningen om det eiidnu uoverseelig store Antal af Former, dei- i Virkeligheden finiles (Muau braucht also, wie es scheint, vvu man will, iiur zuzugreifen und ist der Ausbeute sicher.< ), synes det ham nu, da Turbel- lariernes indre Bygning ved M. Schultzes Arbeide allerede er betydelig opklaret, at være det nærmeste Krav saavidt nuiligt at ilxere Arterne. Enkelte anatomiske Oplysninger meddeles dog ogsaa. De Arter at vor Fauna, der luevnes. ere kun :_>: 1 Ferskvands-Art, Vortex truncatus. Ehrenli., der ifølge Schmidt (se Indledningen) er ilen almindeligste i Våndene omkring Bergen, og 2 Saltvands-Arter, den allerede tidligere af Orsted fuudue Convoluta paradoxa, (Jrsted og Plagiostomum boreale n. gen., n. sp. Den sidstnævnte er tidligere beskreven af Frey & Leuckart, ■') som horende til Slægteu Vortex (V. vittatus, Frey & Leuek.) efter Svælgets Bygning. 0. Schmidt opdager ei Svælget, men Munden og o]istiller den som en ny Slægt. Senere er denne Slægt gaaet iiul. Den maa bilteholdes. men paa (Trundlag af tiere og væsentligere Karakterer.*) Ed. Claiiarede-*) anforer ISiil -■) Turbellarier fundne i Nærheden af Bergen paa hans Beise 18.j."i. Den forste af disse henregnes til Shvgten Vortex og identiticeres med V. quadrioculata. Fre}^ & Leuckart. Den horer i Virkeligheden til ilen allerede af Ursted opstillede Slægt Cylindrostomuni: med V. quadriocu- lata er den nep]ie identisk; (jangliet er ikke 4-kantet og af en paafaldeiide Storrelse; Svælget har ogsaa en betydelig Lanigde. Derpaa foies to Monoeelis-Arter til vor Fauna: M. lineata, Orsted og M. agilis, M. Schultze, begge ifolge Claiiarede aliuindelige ved Norges Syd- og Vestkyst. Af en 4de Art, en Ceutrostn- uium, Dies., en'dnu ikke kjonsmoden. omtales kun i Almindelighed Nervesystemet. Endelig beskrives korte- lig en Turbellarie-Larve med trindt Legenu' og en Tarmkanal, der staar paa Overgangen fra Rhabdocoeler- 7ies til Dendrocolernes. «Det er uniuligt nu at anvise den en endelig Plads, da dette Dyr tydeligen har lietydelige Modifikationer at gjeiineuigaa for at opnaa sin definitive Form.* I 1866 meddeler Universitetsstipendiat Dr. A. Boeck-'') en Opsats om Nervesystemets Byg- ning hos Slægten Neniertes .(for en væsentlig Del efter hans Fader, Prof. Chr. Boecks LTndersogelser). Afhandlingen er indgaaende og vidner om en stor Omhyggelighed. Det iinkornede røde Yderlags Udbred- ning langs Nerverne bliver noie udredet. Sidenerverne, der ifolge samtlige tidligere Forfattere udspringe fra de nedre Ganglier, forfølges helt op til Foreningsstedet mellem begge Commissurer. hvor de udspringe. Hovedøiemodet med Afhandlingen er at paavise, at et blæreformigt Organ, fæstet til den liagre Del af (ianglierne, ikke er en Del af Ganglierne, nu'U et Høreorgan, fyldt med kantede Korn, der uden Tvivl ere Krystaller (Otolither): Boeck iagttager, hvorledes disse Sække ved en skarp (Jontur er adskilte fra de «ephale Sække, der ndmunde i Hovedets Sidespalter. Dog skal alligevel Boeck have tåget Feil heri; hans Høreorganer ere efter senere Undersøgelser - Mc Intosh, ") Hubrecht^) - i Virkeligheden de cephale Sække *) Paa Grændsfu melleu) Sverij;i.' oy' Riislaml i Muouin-Elven og Tornc-ElviMi har 0. Selunidt fromdolos fuudet i^> Al- ter: Macrostiimun) hystrix. Ørsted, en Typlilojilana-Art. der staar næiTed viridis, 0. Sehniidt, mon ei nærmere beskrives, Mesosto- miiiii lapiionicum ii. sp. i>'^ Stenostdiunm tonieense, n. gen., n. sp. M Beitrage zur Naturgesehichte d. Turbellarion. 'l Sitzungsbericlitc der mathem.-naturw. Classe d. kais. Akademie der Wissensch., IX Band. ^1 Beitriige zur Kenntniss wirbelloser Tliicre. ♦) Rechorches anatoraiques sur les Annélides, Turbellariés etc. ') Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistdriske Forening i Kjøbenliavn 1866. "l Mc Intosh: A. Monograph of the British Annelids. 1. 'I Niederlaendisehes Archiv f. Zoologie. Bd. II. (af hvilke liiM'ck (la kiiii iiiaa have ia'^Hauct di-ii vdre Di'l). .]v'^- liai' ikkr si'h aiistillct ru(iri-sø;jflsrr i (Iciiiii' lActnini;' »'j: kail iiitft atgjori'. I 187:3 uiulorsoger 0. Biitsclili ') iiudur ct Ophuld i Arundal .Metaiuoi-]iliijscii af Pilidium. Tn Pilidium-Arter bleve fundne ved Arendal. Den ene alinindeligste turde itolge HiUsehli v;ere identisk med den i Nordsoen mangfoldige Gange iagttagne P. gyrans: den anden ikke saa liy]iiMi;t fureknmmende slutter sig til den af Pagensteclier og Leuekart -) ben;evnte P. auriculatum. Biitsehli berigtiger Mecznikoff i nogli' Detainer; i det væsentlige leverer han en Bekræftelse paa denne Forskers Undersngidser. En Nvhed er Opdagelsen af to anseelige Udkrængniiiger af Oesuphagus, ikke langt fra Muudaabningen, dei' nveriiaa i den ndviklede Nemertes, Ims hvilken de ere ovale, temmelig tykvieggede med et spaltformigt Hulnim. der iml- vendig viser en livlig Flimmerbeva'gelse. I 1873—1874 udkommer et Hovedva^rk over Nemertinenie af Me Intosh. ■■! Danske og Xorske Forskeres Uudersogelser over Nemertinerne blivt' her behandlede nu'd megen Omliu. og deres Arters For- hold til de senere opstillede nnderkastede den samvittighedsfuldeste Kritik. Der tindes vel meget faa Dvr- Afdelinger, livor Synonyniien er saa vidtloftig som for Nemertiiu>rnes Vedkommende. For ile gamb/ danske og norske Forfatteres Artsnavne oprettes Prioriteten fuldelig, den de nu vel herefter koninn' til at l)eholde. 'Der Stromische Rod-Aats Ascaris rubra (). Fr. MillL, Planaria gesserensis, 0. Fr. MiilL. ligeledes Plana- ria fusca eller fuscescens, Fabr. identiticeres med Borlasia olivacea, der nu faar Navnet Linens gesserensis, 0. Fr. Mtill. Fasciola rosea. 0. Fr. Milll. identifieeres med Ampbiporus pulcher, Jobnst. Fasciola flaccida. 0. Fr. Milll. ansees for nær beslægtet med Micrura fasciolata, Ehrenb. Den er i Virkeligheden en Liueus og, som jeg bar overbevist mig om ved Undersogelse af levende Exemplarer (fra Statlandet) ligedan far- vede som den af MtlUer aftegnede, adskiller den sig i lutet fra den almiudelige L. gesserensis 0. Fr. Milll. uden i Tilstedeværelsen af de hvidagtige Ringe. Den er altsaa kun en Farve-Varietet af L. gesserensis {— N. fiaccida. Van Beueden). Hovedet er afsat aldeles paa samme Maade som hos denne Art (MilUers Figur iZool. dan. er ei tydelig) og har som det hele Legeme samme Form; caudal Proces er der naturligvis ikke Spor til. .1. Katbkes Planaria linearis bliver sat til at repræsentere den under Xavnet Cephabttbrix blifoi- mis beskrevne Art; PUxnaria sanguinea, .1. Ratlike benfoVes til Borhisia octoculata, .Johnston, Mc Intosh. Planaria carnea .1. Ratbke til Linens gesserensis 0. Fr. Milll., og Pl. atropurpurea, .1. Ratbke til Linens marinus. Mont. (Denne sidstmevnte Art bar Me Intosh givet Montagu's Artsnavn; havde han kjendt Biskop Gunnerus's noiagtige Beskrivelse allerede 177i). vilde han have gjenoprettet Navnet lougissinius, Gunn. for denne bekjeudte Nemertin). Borlasia striata, H. Ratbke identibceres med Lineus lougissinius, Gunn. (L. ma- rinus, Mont.). Meckelia olivacea, H. Ratbke og (med Sporgsmaalstegn) Borlasia rufa. H. Ratbke med Liueus gesserensis. 0. Fr. Mull.; Meckelia olivacea kan jeg ikke anse for andet end en Cerebratulus. Ren. Det sidste mig bekjeudte Bidrag til Kundskaben om vort Lands Turbellarier giver Dr. K. Mo- bius 1875. •>) Han anfører 7 Turbellarier*), fundne i Bergens Havn, Solsvig og udenfor Bommeltjordeu. Af disse ere 4 famine tidligere: Nemertes gesserensis, 0. Fr. Milll., N. fiaccida. 0. Fr. Milll. (kun en Va- rietet af N. gesserensis), N. Quatrefagii. V. Ben. (der er et ungt Exemplar af Liueus longissimus, Gunn.i og Polystemma roseum, 0. Fr. Milll. Den .")te er den almiudelige Tetrastemma varicolor, Ørsted, for forste Gang anfort for vor Fauna. De to ovrige ere Tetrastemma binoculatum, Ørsted og Polystemma pellucidum. Ørsted. (Mobius's Bemærkninger om T. binoculatum ere vel kun ved en Uagtsomhed under Trykningen anforte som gjældende denne Art; de passe jiaa den nedenfor anforte N. fiaccida?). Mobius's Polystemma pellucidum. Ørsted har tydelige Sidefurer. *) Af Turbellarienio bluv der furovrin't tiere .\rter fuuihie. end Møliius aii^'iver i Forteynelseu. i hvilken kun saailanne Wove optagne, dor mod Sikkorhod knndo tilbayotoro.s til allerede boskrovne Arter: de ovrifiv bleve laifte tilside, indtil Xnrdhav>- Turbellarierno knnno blive mcmogratisk lioarboidotle efter levende Exemplarer. 'I Archiv f. Naturgesehichte 39 Jahrg. ■-) Leuekart uud Pagensteclier: Untersuchungcn iiber niedere Seethicre. Arehiv f. .\natomie and Phvsiidogie 1858. ^) A Monograph of the British Anuelid.s. Part I. The Nemerteaiis (udgivet af Rav Society 187:1—18741. ■'l Jahresbericht der Commission zur wissenschaftliehen Untersuehung der deutscheu Moere in Kiel fiir die .lalire 1872, 187;!. Almiiideliffe laattafirelser ^lllK^V (ivcr Turbellariernes Organisation.* Integument. Hds (le ilfste Turbollaricr tindes et skarpt afiiTJPiidset Hudlag. Dette mangler hos Aphnuosfoiimni, en liidtil kun kurtelig diagnosticeret Slægt af Ørsted. Parenchyniet Ims denne 81ægt bestaar af meget di- stinkte rundagtige Celler, der indeliolde en tinkornet Substants i vexlende Mængde (undertiden næsten manglende) og en stor rund Nucleus af et meget grovkornet Udseende (Tab. I, fig. 15, d, fig. 16). Di^ yderste cilie-hærende Celler adskille sig i Intet fra de d3'bere liggende uden deri, at de paa en Del af sin Overflade ere besatte med Cilier (Tab. 1. fig. I-"), c). Man ser dem, naar Dyret trykkes sonder under Dæk- glasset, svomme omkring ved Hjælp af Flimmerhaar: De ere kugleforuiige, af meget ulige Storrelse; de storre af dem ere O,0lt> mm. i Diameter. Kjernerne ere dog altid af den samme temmelig betydelige Stor- relse. Enkelte af do storre Celler indeholde to Kjerner (ligesom Tilfældet ogsaa er med Parenchymets Cel- ler). Se Tab. I. fig. 15 b og fig. l(i ved *. Hos de ovrige med eget Hudlag forsyuede Turbellarier bar jeg truftet et af tydelig adskilte Celler bestaaende Epithel. Opdagelseu af tydelige Epitlielialceller i Hudlaget hos Rhabdocoelerue skriver sig fra de sidste Aar; endnu er der kun lidet gjort i denne Retning, og jeg bar derfnr bavt min Cpmærk- sorahed henvendt paa dette Punkt. L. Gratfi) bar ved Hjælp af Kecklinghausens Solvimprægnation opdaget tydelig cellet Epitbel hos Stenostomum. O. Sebm. (St. leucas, (J. Sehm.). Ved at anvende den samme Methode bar jeg fundet lige- saa tydelige Epithelialceller bos flere Slægter: Vortex. Ehrb. (V. cavifrons n. sp.), 13yrsopblebs n. gen. (P>. Graffii n. sp.), Monoeelis, Orsted (assimilis, Ørst. og haniata n. sp.). Men disse Celler adskille sig fra de af Graft' aftegnede i flere Punkter (se tab. III, fig. 10: Epitbelialbeklædningen af Vortex cavifrons n. sp.). Kjernerne, der have et homogent lysbrydende Udseende, ere meget aflange (navnlig bos Vortex og Monoee- lis), af forskjellig Storrelse: store Kjerner bos Vortex cavifnms n. sp. ere (),Oi)()i) mm. lauge (store Celler 0,034 m.m i storste Gjennemsnit), bos Monoeelis assimilis, Orsted 0,002(1 mm. lange. Ikke sjelden fiudes 2, ja 3 — 4 Kjerner i en Celle; saaledes hos Monoeelis assimilis, (Jrsted; hos Vortex cavifrons har jeg endog fundet indtil 6 Kjerner i en Celle. Hos den sidstnævnte Art er det ogsaa lykkedes mig at se Nucleoli. Disse ere af samme klare lysbrydende Udseende og langstrakte Form som Nucleus (nogle dog mere ovale), og ligesom disse af forskjellig Storrelse, halv saa lange som Nucleus eller snarere derover. Desuden lin- des i Cellerne mere eller mindre talrig sniaa runde Korn, lysbrydende som Kjernerne; i adskillige Celler findes kun disse Korn: Kjernerne mangle. Cellerne ere forovrigt polygonale, have ikke den jevnt rette Be- grændsning som L. Graff-) afteguer, men ere taudede, og Tænderne passe ind i hverandre. *) Ui-sse lagttagelser ore saa godt .som uilelukkiMuU' aiistillcili' paa iii;il)doc(ielc Turbcllarii'r. ') Zeitschrift f. wias. Zoologie 1875. Pag. 413. ■'] 1. c. Tab. XXVII, tig. 8. Ogsaa hus Gyratur ((i. Daiiiflsscni u. sp.) fiiuies (iistiiilitc K|iitlicli'i'lliT isiiilt;ii. Hallez's Bemærk- iiiug 0111 Gyrator-Slægten, Archives de Zoologie experiinentale II. pag. '>i'y.\), udeu at jeg dog kunde opdage I'll fuldstændig saiiimenhængeiide Epithclialhi-khiMlning rundt LegeiiU'f. Et andet Forhold hos Huden af denne Art var mig ret paafaldende. Efter M. Schultzei) er Epitheh't hos Khabdocoelerne dannet af en tinkornet tJrundsuhstants, hvori er indesluttet en stor Mængde vandklare, ovale eller nindagtige Kum, der, som han siger, ved sin eiendoinmelige Lvsbrvdning levende minder om di' af Dujanlin for forste Gang ob- serverede Vaeuoler hos Infusionsdyr og Hvdrar. Haliez-) erklærrr. at disse Hiilnuii kun er Resultatet af <>n pathologisk Tilstand hos det undersogte l>yr: De ere intet andet end Draalier. liidinnndc fra Vædsker i Legemets Indre, der ved Kompressionen af Dyret ere trykkede udåd til Siden, filtrercdi' gjcnnem det resi- stente og stramme Muskellag (hvad der forklarer deres klare Udseende) og endelig trængte ind i Epithel- laget. Dette er efter Haliez specielt Tilfældet hus Prostomum lineare, Ørst. Hos den af mig undersogte Gyrator (Frostomum) Danielsseni n. sp. er det ikke saa. Schultzes Vaeuoler indesluttede i den tinkornede Crundsubstauts findes hos denne Art ikke alene i Huden paa Siderne af Legemet (de frembyde her det samme Udseende som Schultze afbihler, 1. c), hvorhen de kunde være komne ved Tryk udåd af det over- liggende Dækglas, men i ligesaa stor Mængde overalt i Huden, ugsaa i Dyrets Midtparti, livur de netu]i paa Grund af Compressiuuen allermiiulst kunde tindes (Tab. IV, hg. 7 a, Vaeuoler i Fordelen af Legemet, b, i Midtpartiet og c, i Legemets Bagdel). Og hos en anden Art, Vortex cavifrons n. sp., er det lykkedes mig at se Vacuolerne i Huden udeu at udsætte Dyret f&r nogef Pres. Vaeuolerne hos Gyrator Danielsseni tindes i en overordentlig Mængde. I hele den bagre Halvdel af Legemet kunne de ligge saa tæt sammen. at de blive polygonale (Tab. IV. hg. 7. c). De regelmæssig jevntykke Skillevægge vise hen paa, at deres Leie i Huden er konstant. M. Schultze anser den tinkornede Grundsubstants med sine Vaeuoler for identisk med den uformede kontraktile Substants hos Infusionsdyr og Hydrae (dog saaledes, at Huden hos Turliella- rierne oprindelig har bestaaet af Celler). Denne Sammenligning har vistnok senere vist sig ikke at være kur- rekt, da jo Epithelialceller hos adskillige Turbellarier ere opdagede oo- ogsaa findes hos nærværende Art: men at Vaeuoler, indesluttede i en tinkornet (irundsubstants, tindes hus Turbellarier, maa jeg anse for sikkert. Furudi'u de Cilier, der liekheile Turbellariernes Legeme, findes ogsaa, navnlig i Enderne af Legemet, Haar. der adskilte sig fra de almindelige Flimmerhaar ved sin meget storre Længde, forholdsvise Tykkelse og navnlig ved sit eiendommelige Forhold under Bevægelse og Hvile. Disse Haar ere sikkerlig hos mange Turbellarier blevne overseede og enduu hyppigere forvexlede med stive Burster (se nedenfor). Deres eiendummelige Bevægelsesforhold finder jeg intetsteds nærmere omtalt af Turbellariologer. heller ikke nuget sikkert um deres Udbredelse hos Turbellarierne. Disse eilieartede Haar har jeg tydelig iagttaget hos Vortex cavifrons, n. sp.. Ki/losj^hæra armata, n. gen. n. sp., Monocelis hamata, n. sp. og Ci/lindrostomiun longifdiim, n. sp. De sidde paa Integumentet i Forenden af Legemet: hus Monocelis hamata findes de ogsaa i Bagenden af Legemet. 'De ere dog ikke indskrænkede alene til den ydre Hud. Hos Cylindrostumum longifilum har jeg fundet dem mægtigst udviklede paa Svælget, hvor de sidde paa Udsiden i en hel Del Knipper og ere af en ganske overordentlig L.ængde. længere end Halvdelen af det lange Svælg! (Tab. V. fig. 16). Tilder Hvilen ligge Haarene trykkede iud til Huden eller til det Organ, hvurpaa de ere fæstede. Men pludselig sætte de sig i Bevægelse; hurtig, ofte lynsnart, rette de sig lige ud iy;;, staa ubevægelig lud- ret paa Tangenten af den Krumning, som det Legeme eller Organ, hvorpaa de sidde, har, og se nu alde- les ud som de stive Burster, der rage frem fra Integumentet hus saa mange Turbellarier: Ligheden er saa- meget mere skuttende, sum de i meget lang Tid bibeholde aldeles uforanderlig den rette Stilling. Under deres Hvile har jeg hos t'ylindrustunuini luiigililum iagttaget et eieiiduaiineiig Fnrhnld. bvurveil de adskille sig fni de alniindidige Flimmerhaar hus Turliellarienie. De mange lieva'gelige lauge Haar. livnrnied Lege- mets Furdel er besat (Tab. V. lig, 1"> a), ere under Hvilen bulede sammen som et Kiiæ: ilen kmefurmiue Oiuboining vender furtil; den furegaar. sum jeg antager. paa et bestemt Sted af Haaret og er temmelig skarji. •j Bfiitr. zur Xatuigi.'Si'hic'litt' iler Tuibi'llaiiou. Pa^'. 9 og 10. *) Archivos do Zoolngie e.xpcrimentalo. Tomo II, pag. 563. (Do paa Fiyurt'ii aftegiu'dc Haar en- soede paa ct presset Individ og vise vistiiolv ii. hvor en enkelt Blære er aftegnet). Disse Legemer ere i nogle Blærer saa vderst smaa, at det er umuligt at iagttage deres Form; i andre ere de storre, og man ser ') M. Schultze: Bcitriige etc, pag. 8 og 16. *) Zeitschrift f. wis.s. Zoologie 1874, pag. 152. ') Sitzuugsbor. d. kaLs Akail. tier Wissenscli., 9 Haml, pag. 498, tab. 46, tig. 10. 10 dem da beståa af to ovale eller mere langstrakte Stykker, der hæuge saiiimcii med sine Ender, men ior- øvrigt have ganske det samme Udseende (Tab. I, Hg. 5*); de se nd som de almindelige stavformige Legemer, naar disse vare delte i eller nærved Midten i to. Forbindelsen mellem de to Stykker maa være temmelig stærk, thi jeg saa ei, at de under Legemernes livlige Bevægelser forandrede sit Leie i Forhold til hinanden. Hvorledes denne Forbindelse nærmere var beskaffen, kunde jeg paa Grand af Lege- mernes meget ringe Storrelse ei komme efter. Begge Stykker tilsammen ere kun 0,0017 mm. lange, og da ere de ogsaa af de største. Hos samme Aphanostomum-Art og tillige hos Ai)haniist()nnim rhoniboides n. sp. lindes endnu nogle andre farvede Blærer med Smaalegemer i, hvortil ingen Analogi kjendes hos Turbellarierne. Jeg omhand- ler dem her, da jeg ikke ved noget nærmere at henfore dem til end Pigmentet. De ligge i Parencliymet, især langs Legemets Midtparti, og beståa af forholdsvis store, glasklare, stærkt lysbrydende Korn, sammen- hobede i en eneste langagtig eller mere rundagtig Klump, der svommer i en stor rund Blære, fyldt med en lyst brunlig Vædske. Kornene ere tydelig nok enkelte, hyaline. Klumperne ere af forskjellig Størrelse; en af de større, langagtige maalte i Længde 0,022 mm.; ved paafaldende Lys vise de sig hvide og give Le- gemet et flækket Udseende; ved gjennemfaldende Lys ere de morkt brunlige. Stavformige Legemer og Neldeorgaiier. Hos Turbellarierne tindes meget almindelig en Mængde glasklare, lysbrydende, stavformige Lege- mer i Huden og Parenchyuiet. De have et aldeles strukturløst Udseende, hvilket er det sædvanlige (eller de ere forsynede med en Neldetraad). Vi skulle forst beskjæftige os med de almindelige strukturløse Stave. Disse Stave ere i Almindelighed farvelose. Hos et Par Arter: Convoluta flavibacillus n. sp. og Enterostomum flavibacillus n. sp. findes der samtidig med aldeles [arveløse Stave en Mængde livlig farvede, der herved oieblikkelig udpræge sig. De findes i saadau Masse, at Legemets Farve for en stor Del frem- bringes af dem. Besynderlig nok ere Stavene hos begge de nævnte Arter, der dog hore til fjernt fra hin- anden staaende Slægter, gule, og hos begge ligge de i Linier, der forgrene sig og anastomosere med hin- anden. Hos Enterostomum flavibacillus ligge desuden Stavene i talrige smaa Hobe nær Overfladen, mere superficielt end de forgrenede Stavrækker. Stavene dannes i Celler med et fuldkommeu homogent, seigt, slimet Indhold, en klar Nucleus og indeni den en Nucleolus. Saaledes det almindelige Forhold. ^) Hos Aphonostomum-Arterne ligne Stavdannelses-Cellerne (Tab. I, fig. 15 e) de Celler, der danne Parenchyjuet og bære Cilierne paa Legemets Overflade (Tab. I, fig. 15 d, a). Kjernerne ere af et grovt kornet Udseende. Ingen Nucleolus kan opdages. Fra Stavdannelses-Cellerne udgaa Strenge af rækkevis stillede Stave, der gjerne folge Nerverne selv i deres finere Forgreninger. Hos Monocelis assimilis. Ørsted folger den samme Slags Strenge konstant vasa deferentia, saavel deres Stammer som de mange Grene (Tab. VL fig. 1, a*, a*). Om Betydningen heraf for Forklaringen af Stavenes Funktion se pag. 1 f. Stavstrengeue ligge ikke i egne Kanaler og ere heller ikke paa nogen anden for Øiet mærkelig Maade afgrændsede fra de omgivende Væv; de ligge frit i disse. Kun hos Monocelis haraata, n. sp. har jeg seet Forholdet auderledes. Hos denne Art finder man Stav- strenge (se nedenfor), der ved en smal transparent Area ere adskilte fra det Væv, som de gaa gjennem. Gjennem Stavstrengeue rykke Stavene efterhaanden fra de i Parenchymet liggende Celler hen til Legemets Overflade for her at fordele sig rundt omkring i Huden. Hos enkelte Arter har jeg ikke seet Stavstrengeue fordele sig; hos dem udmuude de i særegne Aabninger. De ovenuævnte af en transparent L. Graft': Zeitschr. f. wiss. Zoul. 1874, pag. 128. 11 Area omgivue Stavstrenjxt- hos Monocflis liamata n. sj). udimiiulr saaledes i FdicikIcii af Legemet (Tab. VII, fig. 5); Stavene ere meget smaa, forholdsvis tykke, afstiirapede i Eiulerne. Hos Monocdis assimUis, Ørsted, Pkigiosfomnm Koreni n. sp. (og muligens ogsaa hos Ci/tindrosfomum lomjlfilum n. sp.) udmunde de fra alle Kanter i Penis! Det Forhold, hvori Stavene herved komme til at staa til Kjonsorganerne, er saa mærkværdigt, at jeg nærmere maa omtale det. Hos Mouocelis assimilis. Ørsted findes i den bagre Del af Legemet en Masse Stavdannelses-Celler. hvorfra Stavstrenge iidgaa, der forl)inde Cellerne med hverandre (Tab. VI, fig. 1, a, a) og derpaa konvergere fra alle Sider indad mod Sanlblæren (Tab. VI, tig. 1, d), gjenuemtrænge det tykke Lag af Fibre, bvorjif denne er omgiven (Tab. VI, lig. 1, c, fig. 2, g), lobe saa henover Sædblærens ydre Side og udmunde ende- lig alle i Basis af den kanalforende Penis-Stilet (Tab. VI, fig. 1, f) omkring Sædblærens Udforselsaabning i denne (Tab. VI, fig. 1, e; Aabningen sees noget forskyvet fra Penis-Stilettens Basis). Ved at incitere Dyret med fortyndet Eddikesyre har jeg seet Stavene den ene efter den anden drives ud gjennem Penis- Stiletten (Tab. VI, fig. 2); det skede noget stødvis. Aldrig trænge Stavene ind i Sædblæren; naar Dyret behandles med Eddikesyre, ser man Sædblærens Udforselsaabning forlænges til en meget smal. fin Gang (Tab. VI, fig. 2), hvorigjennem Stavene vanskeligere kunne gaa ned; maaske sker noget lignende, naar Dy- ret inciteres under Parringen. Hos Plagiostomum Koreni, n. sp. er Penis helt blod og har nogen Lighed med en Paddehat: ^Stilken»; udgaar fra Sædblæren, og Skiven eller iHatten», hvori den ender, er rettet mod Kjonsaabningen. Stavstrengene (Tab. V, fig. 7, f) udmunde nu fra alle Kanter i den nederste, meget tynde Ende af »Stilken«, der hvor denne gaar over i ^Hattens; her sidde Stavene tæt omkring Stilken som i en Krands. Baade hos Monocelis assimilis og Plagiostomum Koreni n. sp. ere Stavene meget smaa. Hos førstnævnte Art ere de kun 0.0026 mm. — 0,0034 mm. lange. De ere butte i Enderne og have forøvrigt aldeles Stavenes almindelige Form og Udseende (Tab. VI, fig. 3); i Eddikesyre oploses de efterhaanden (hos Monocelis assimilis). Nogen vedhængende Neldetraad har jeg ikke kunnet opdage trods de stærkeste For- størrelser. — Foruden hos M. assimilis og Pl. Koreni synes jeg ogsaa hos Cylindrostomum longifilum n. sp. at have opdaget Stavstrenge. der ndmundede i Enden af den blode Penis. Herom er jeg dog ikke sik- ker. Jeg skulde tro, at Udmunding af Stavstrenge i Penis ei er saa sjelden hos Turbellarierne. Men formedelst Stavenes ringe Størrelse, og muligens fordi Stavstrengene heller ikke til alle Tider ere tilstede hos Dyret (hos M. assimilis findes de dog stadig), er dette Forhold i saa lang Tid uiulgaaet Opmærksomhed. Hvorledes skal man nu forklare sig disse Staves Funktion? Om Stavenes Funktion i Almindelighed har følgende Anskuelser gjort sig gjældende: M. Schultze\) antager, at Stavene ved sin haarde Beskatfeuhed tjene til at foroge Følelsen, idet de dels findes samuienhobede omkring Gangliet og langs Nervetraade, dels ligge i eller uniiildidbart under Hu- den, hvor de kunne byde Modstand mod ydre Tryk og derved virke i Følelsens Tjeneste paa samme Maade som Neglene foroge Følelsen i Fingerspidsene. — Leuckart^) fremstiller en ganske anden Anskuelse, at alle Stave i Virkeligheden ere Nelde-Apparater eller beslægtede Dannelser, der udslynges af Huden under Fangst af Bytte. L. Graff^) har senere paavist, at Stavene hos enkelte Arter i Virkeligheden kunne udvikle sig til ægte Nelde-Apparater. — Schneider*) endelig har en tredie Anskuelse, at Stavene ere en Slags Kjærlig- hedspile, der udslynges af Huden og anvendes under Parringen som Irritationsmidler. Hvad nu først Schultzes Antagelse angaar, saa viser jo Stavenes Udmunding i Kjonsorganerne eller gjennem særegne Aabninger paa Overfladen af Legemet hen paa noget ganske andet. Jeg vil vistnok ikke benægte, at Stavene, da de nu engang have en fast Aggregattilstand, kunne virke paa den af Schultze antagne Maade. Men naar denne Forfatter og senere hen Gratf") (for de strukturløse M. Schultze: Beitriii^o znr Naturfje.sch d. Turbelhirirn, jiajr. 15. Archiv f. Niitiir},'esch. 1852. pag. 238. Zeitsfhiift f. wiss. Zoulogio 1874, pag. U2. Schneider; Untersuchungen uber Plathelm., \K\g. 21. 1. u. pag. 129. 12 Staves Vedk(Miiiiieiuie) iiumut, at den Ouistæiidighed, at Staveno tindes uphobede omkring Central-Xervesy- sternet og som Strenge folge Nervetraadene, saa stærkt taler for, at Stavene staa i ræsenfluj Relation til Nervesystemet, saa er dette urigtigt. Hos Monocelis assimilis folge konstant Stavene vasa defcreutia og de- res Grene i tykke Strenge paa samme Maade som ellers Nervetraadene (Tab VI, lig. 1, a*). Det er klar- ligvis kun, fordi Stavene langs Nervetraadene og vasa deferentia linde mere banede Veie, at de folge disse. De ligge heller ingenlunde altid ved Gangliet. Hos Proxenetes Habellifer, n. gen., u. sp. tindes de uetop allersparsomst ved Gangliet (Tab. II, Hg. 14, a*), medens der i nogen Afstand fra Gangliet, foran og bag dette, ligger en uhyre Mængde Stave hobede sammen (Tab. II, hg. 14, a, a**). Heller ikke Stavenes Leie i eller lige under Huden er noget Tegn paa, at de netop ere Folelses-Apparater. Schneider har iagttaget, at Stavene udslynges af Huden i Mængde efter Dyrets Vilkaar. Den simpleste Grund til at Stavene ligge nær Overtladen er da vel den, at de herfra nærmest kunne fores ud. Leuckarts Anskuelse, at Stavene tjene til Fangst af Bytte, synes allerede modbevist ved Schneiders lagttagelse, at alle Individer, der bleve holdte isoleredc 1 — 2 Dage, viste Ildladningen allerskjonnest og det ligemeget, enten Dyrene hungrede eller vare rigelig forsynede med Fode. Ophobningen af Stave under Isolationen, siger Schneider, luaa vel tale for en anden tænkelig Anskuelse, at Stavene tjene som Irritationsmidler, en Slags Kjærlighedspile, under Parringen. Det ligger nær at anse Stavenes eiendommelige Forhold til Kjonsorganerne hos Monocelis assimi- lis og Plagiostomuni Koreni, n. sp. som en stcerk Bekræftelse paa Schneiders Betragtning. Ingen Eiendom- melighed i Penis's eller Bagendens Bygning hos de to Arter taler for, at Stavene tjene til Fangst af Bytte. Stavene hos de nævnte Arter ere stumpe i Enderne; man skulde vente, at de som Irritationsmidler vare tilspidsede, saameget mere som saadanne i Enderne tilspidsede Stave ere meget almindelige hos Turbella- rierne. Dette kan dog kun vise, at Staveue ikke virke irriterende paa en blot mekanisk Maade. Schneider har iagttaget, hvorledes Hudens Stave, naar de frivillig udslynges af Dyret, efter nogle faa Sekunder for- andre sig til en snart ret, snart bølgeformig krummet Streng, der iiuleholder en stærkt lysbrydende Traad, omgiven af en klar homogen Substants. Graff') stiller disse sammen med Neldeorganer; det er netop dem, der ifølge Schneiders Anskuelse, efter sin Forvandling til en Slags Neldeorganer, skulle virke som Kjærlig- hedspile. En lignende Forvandling kunde ogsaa foregaa med Stavene hos Monocelis assimilis og Plagiosto- muni Koreni n. sp. Eller Stavene kunne som saadanne være fuldt færdige Neldeorganer, hvis Neldetraad naturligen paa Grund af Stavenes overordentlige Lidenhed er usynlig for Oiet. Stave, der udkastes fra egne Sække, som aabne sig rundt omkring paa Overfladen af Legemet, skulle omtales senere under Beskrivelse af de enkelte Arter (Aphanostomum diversicolor. Ørsted og Mono- celis hamata n. sp.). Neldeorganer, der vidt adskille sig fra Neldestave, har jeg fundet hos Gyrator Sohmidtii n. sp. (Tab. IV, fig. 17). De ere lange, sædtraadlignende, afstumpede i Enderne, stærkt lysbrydende, og ganske høieligc. De samme, kun grovere og kortere, har jeg fundet hos Kylosphæra armata n. gen., n. sp. (Tab. III, hg. 19). Navnlig hos den sidste stemme disse Neldeorganer overens med den Slags, M. Miiller^) har fundet i Snabelens Vagge hos en Nemertin (Meckelia), og som altsaa ogsaa findes hos Ehabdccoelerne. Det er vel uvist, om der bor lægges nogen Vægt paa, at de to Rhabdocoeler, hos hvilke disse Neldeorganer findes, netop hore til Slægter, der ved Besiddelse af en Snabel staa Nemertinerne nærmere end de ovrige Rhabdocoeler: Neldeorganerne findes hos Rhabdocoelerne ikhe i Snabelen; de ligge hos Gyrator Schmidtii i Siderne og Forenden af Legemet (Tab. IV, fig. 12, a, a*); hos Kylosphæra armata n. sp. danne de to lange Strenge (Tab. III, fig. 15, a, a), der komme forfra og ende først i Siderne af Bagdelen paa to be- stemte Steder i Integumentet (Tab. III, fig. 15 a*, a*), hvorfra Neldeapparaterne føres ud af Legemet. Nel- deapparatern? dannes, hvad M. Muller (1. c.) ei omtaler, i runde Celler og ere ogsaa, medens de ligge i disse, lange, boielige, sammenrullede efter Cellevæggen, aldeles forskjellige fra Stavene (Tab. IV, fig. 16). ') 1. c puK'. 129. ») M. Muller: Observationes anatomicæ de vermibus quibusdam maritimis, pag. 28, tab. 3, fig. 13. 13 Hos eu Dinojtliilus-Art, meget aliuimkiig her ved Hergeu, tindes utvivlsomme Neldeorganer, der, boist iiKerkværdig, ganske ligne Neldeorganerne hos Coelenteraterne (se det vedfoiede Træsnit). De beståa af Kapsler af samme Form som Kapslerne hos en Actinie eller Bægerkoral. Kapslens Væg er tydelig begrændset af to Linier. stærkt lysbrydende. Neldetraaden, der saaes udslynget fra den ene Ende af eu af Kapslerne, viste en kortere Stra^kning nærmest Kapslen Spiraldreining som hos en Actinie. Deretter var den længste Del af Traaden ret. Traaden var furovrigt ikke fuldstændig ndslynget; indeni Neldekapsleu laa den nvrige Del i Slyngninger, tildels regeluiæssige Vindinger. Haar paa Neldetraaden var det mig nmuligt at opdage selv ved saa stærk Forstorrelse som Immersionslindse Gundlach IX, meget mulig paa Gruud af deres overordentlige Fiuhed. Graff') bar iagttaget, hvorledes Legemer, der efter al Sandsyulighed ere Nelde- organer, efterhaanden udri/dcde sig af de almindelige Stave. Jeg har iagttaget det samme hos en anden Art Neldeorgauer af Gj/ntfor Danidssrni n. sp. og G. Schiiiidtii n. sp. I Huden hos disse 2 Arter (hos G. Schmidtii u. sp. samtidig med de nys uævnte sædtraadlignende Neldeorgauer) tindes en Mængde fritliggende Stave, nogle med butte Ender, audre. der have den ene p]nde indkuebeu, og endelig korte ovale eller sækformige Legemer (forovrigt af samme lysbrydende Udseende som Stavene), hvis ene Ende er forholdsvis endnu stærkere indkneben; mel- lem disse tre Former findes nu aldeles kontinuerlige Overgange (Tab. IV, fig. 8 og 14). Stavene ere de oprindelige; de dannes i runde Celler. De ovale Legemer ere de fuldkommen udviklede Neldeorgauer; de have med sin iudknebue Ende den samme Form, som er bekjeudt fra andre Dyrklasser. NeldeorgaDafDinoplilIus. Slimkjertler („Spindekjertler", Schneider). Schneider-) omtaler ^Spindekjertleri hos Khabdocoelenie (Mesostomum Ehrenbergii og M. tetra- gonum; de findes ■ vel efter Schneider ogsaa hos M. obtusum). De afsondre det Slim, som Dyrene give af sig. Hvor Spindekjertlerne udmunde. har Schneider ei seet. Han formoder dog. at Slimet (hos M. Ehrenbergii) træder ud fra meget fine Aabuinger over hele Bugsideu, ei fra et begrændset Sted af Legemet. Hos Monocelis assimilis. Ørsted, Apbauostomum diversicolor, Ørsted og A. rhomboides n. sp. har jeg meget tydelig seet disse Kjertlers Udmuudinger. Hos Monocelis assimilis findes i den bagre Del af Legemet en Masse fine, forgrenede Kjerteltraade, danuede af meget smaa lysbrydende Korn (Tab. VI, fig. 1. k). Traadene udgaa fra encellede Kjertler, der kun indeholde det samme fiukornede Slim som Traadene (disse utvivlsomme Slimkjertler (se nedenfor) afvige herved fra de Celler, Schneider antager for Slimkjertler): Traadene konvergere derpaa efterhaanden, iudtil de alle forenes i et lidet langagtigt Kum (Tab. VI, fig. 1. i) med en eneste rund Udførsdsaahning paa Bugsideu et kort Stykke bag den mandlige Kjousaabning. At det er Legemets Slim, som her udfores, kan mau let se ved at undersoge de Slimtraade, der efter Behag kunne drages ud af Dyret; man finder i dem Rækker af de samme fine Korn som de, der danne de fiukornede Kjerteltraade iudeui Legemet. Hos de to nævnte Aphanostomum-Arter er Slimkj er tiernes Leie og deres Udmuuding ganske an- derledes. Hos disse tindes i Fordelen af Legemet lige under Overfiaden mange smaa med fiiu' lysbrydende Korn opfyldte Sække, der aabne sig hver især med sine papilformig over Legemets Overflade fremragende Ender (Tab. I, fig. 13, b, b). ') Zuitoclir. f. wi.s.s. Zuologie, 1874, yag. 142. tab. 19, iig. 1 og 2. 'I Schneider: Untersnchungen iiber Plathelminthen, pag. 24. 14 Slhukjortlcr lios Ncmertinerne har man allerede længe kjeiidt. Deres Udiimnding er imidlertid meget vauskelig at iagttage. Kefersteiu ') har ikke kimuet opdage uogeii Muiidiuger. Mc Intush i sit nj'e store Arbeide over Nemertinerne meddeler kun, at Slimet dannes af hele Hudens Overfiade. Afdode Pro- fessor M. Sårs har i sine efterladte Manuskripter (fra Aaret 1837) aftegnet og beskrevet en meget stor Ne- mertiu (Cerebratulus grandis, M. Sårs), der har to parallele Kækker af Porer langs hele Ryggens Midte (Tab. VIII, lig. 21). Porerne, siger Sårs, mærkedes at være Slimporer, hvorfra stundom Slimet kom ud som overmaade fine bugtede Traade; herved afsondredes det i Mængde og fordærvede Våndet, saa dette ofte niaatte skiftes.*) Tfervesystem og Sandseorgaiier. Nervesystem. Centralnervesystemet er i Almiudelighed ved et Indsnit i Midten tydelig delt i to Sidedele. Hos nogle er Delingen kun antydningsvis tilstede (Dobheltganglion). Hos Enterostomum tlaviba- cillus n. sp. er Gangliet aldeles regelmæssig ægformigt; det frembyder Formen af et Enkeltganglion (Tab. V, fig. 26). Hos Enterostomum fingaliannm, Clap.-) findes igjen to tydelig adskilte Ganglier! Dog hore disse Arter efter sin ovrige Bygning til samme Slægt. Fra Centralnervesystemet udgaar fortil, udåd og bagtil Nervestammer. De bagtil gaaende ere én for hver Sidedel af Hjernen, undertiden to (hos Cylindrostomum longifilum n. sp.), undertiden vexlende i Autal, én, to eller tre (saaledes hos Acmostomum Sarsii n. sp.) Oine. Hos Rhabdocoelerne findes Oinene som to Pigmenttlækker i den forreste Del af Legemet, med eller udeu Lindse; sædvanligen ere de to, sjeldnere fire i Antal; i sidste Tilfælde staa de parvis efter hinanden; hos KijlospJuera armuta n. gen., n. sp. staa de under hinanden. Undertiden ere Øinenes Pigment-Molekyler konstant ordnede paa en eiendonuuelig Maade. .Jeg har opdaget dette hos de lindselnse Oine; de vise heri med al sin Ufuldkommeuhed en bestemt Differentie- riug. Oinene hos Plagiustomuni Koreui, u. sp. (Tab. V, fig. 5) beståa kun af smaa rode Molekyl-Korn. Disse ere ordnede saa, at Oiet bestaar af to omtrent ligestore halvmaaneformige Dele, der ligge paa langs med de konvekse Rande iudad. Randene tangere hinanden noget bagenfor sin Midte; de ere meget tyk- kere og morkere end hele det ovrige Parti af Oiet, der har et ensartet og (paa Grund af Moleky- lernes ringere Ma^ngde) klart Udscende. Idet nu de morkere Rande tangere hinanden, bliver Oiet afdelt i to lyse Felter. — Hos Acmostomum Sarsii, n. sp. have Oinene (Tab. V, fig. 10) en trekantet Form. Mo- lekylerne ere ophobede langs Randene, især den indre, og danne en tyk mork Ramme om det klare tyndere Midtparti; fra Midten af hver af de tre Rande gaar en Streng, lig Randene, men tyndere, hen til Øieflæk- kens Centrum, hvor Strengene modes, saa altsaa Ølet bliver afdelt i tre omtrent ligestore, lyse Felter. — ■ De saaledes differentierede Oine hos de tu Arter stemme overens med hinanden deri, at Molekylerne hos begge danne tykkere Rande, der afdele Oiet i klare, omtrent lige store Felter, og deri, at Molekylerne især ere sammenhobede paa den indre Rand. Hos begge Arter ere Molekylerne rode af Farve. Hos en Del Rhabdocoeler dannes Øinene af store sorte Kugler, temmelig lost forenede, da de ved et svagt Tryk lade sig isolere, 0. Schmidt s) har iagttaget dette Forhold hos den af ham opdagede Mesostomum lenticulatum, dog uden at foretage nogen nærmere Undersogelse. Den samme Sammensætning af Øinene har jeg fundet hos Byrsophlebs Graffii n- gen., n. sp., Proxenetes flabellifer, n. gen., n. sp.. Vortex cavifrons, n. sp., Gyrator Danielsseni, n. sp. og Cylindrostomum longifilum n. sp. Kuglerne variere *) L)er er opstaaet den Tanke hos mig, at disse i Kække stillede Porer niaaske ere de nutndlijje Kjønsaabning:er. Om hele den uhyre Slimmasse kommer ud gjcnnem dem. er det ikke troligt. ') Zeitschr. f. wiss. Zoologie, 12 Band. pag. 66 og 67. ') Reeherche.s anatom, sur les Annélide.s, Turbellariés etc, pap. 67, tab. 6, fig. 11. ') Sitzungsber. d kais. Akad. d. Wissenseh., 9 Band, pag. 497, tab. 46, tig. 9. 15 I StnriTlsr liDS di' forskjellige Arter: Ikis Byrsophlebs (iraftii ii. sen., "• !, d), ligeledes hos Jf. assimilis, Ørsted, M. ha- iimta n. sp. og M spinosa n. sp. (Tab. VII, fig. 4, d). Monocelis unipunctata, Orsted har igjen kun to Smaastene. Naar Smaastenene er» 4. ligge disse parvis og ere i hvert Par tæt forbundne med hinanden, saa de se lul sum én Sten, der er kluvet i to (se navnlig tab. VI, fig. .^), d); de ere dog hver især enkelte Stene og adskilles let fra hinanden. Hvad Smaastenenes Beskaffenhed i Øvrigt angaar, ere de ikke altid homogene. Hos Monocelis hamata n. sp. vise de sig sammensatte af Smaadele, saa de have et grovt kornet Udseende. Mærkværdig nok ligne de heri aldeles de fortykkede Partier af Horeblærens Væg, som konstant tindes hos denne Art. Disse Partier ere dels mere uregelmæssig udbredte over Hureblæren, dels (og dette synes at være det normale) ordnede paa en bestemt Maade som et Par Opsvulmninger i den forreste og et Par Opsvulmninger i den bagre Væg af Hureblæren (Tab. VII, fig. 4, bb, hb). Digestioiisapparat. Mundaabningen er simpel uden særegne Gribeapparater. Men hos en ny Slægt Kylosphæra tindes der tværs over Bugfladen i JMintdrefiionen 6 Hefte-Apparater (Tab. III, tig. 16, a, a), af samme Be- skaffenhed som de sPapillers, hvurnied Bagenden ellers er besat hos mange Turbellarier, ogsaa hos uan-- værende Art. De tjene naturligen Dyret til at suge sig fast med til sit Bytte. Svælgets Mundingsrand er undertiden besat med Plimmerhaar, saaledes hos Vortex cavifrons n. sp. og Acmostomiim Sarsii, n. sp. De eiendommelige, overordentlig lange Foletraade udenpaa Svælgets Vægge hos Cylindrostomum longifilum n. sp. ere forhen leilighedsvis omtalte (pag. 7 og 8). Ved Kompression af Convoluta paradoxa, (3rsted er det ikke muligt at opdage Spor til egne Tarmvægge. Men presser man Dj'ret, saa det brister, og Partier af Legemets indre Masse flyde ud, ser man stedse større Klumper af Legemssubstantsen, der ere i en amøhoid Bevægelse. Disse amoboide Klum- per indeholde foruden Fedtdraaber meget almindelig de brunfarvede Pigmentkngler, der frembringe Dyrets plettede Farve, og nogle af dem indeholde Fodemidler! Da de indeholde friske Fodemidler (om jeg husker ret, Diatoraeer), maa de staa i Relation til Ernæringen; de almindelig indeholdte Pigmentkngler vise hen paa, at de foruvrigt have en stor Udbredning i Legemet. Naar Fødemidlerne ere komne iud gjen- nem Mundspalten, omfattes de af den amoboide Masse, fordoies og udbredes i Legemet; der eksisterer ikke nogen egen Tarm hos en Del Turbellarier (Ulianins sAcoelas). Det ligger meget nær at slutte dette.*) Spyttekjertler forekomme meget hyppig hos Rhabdocoelerne. De udnuinde i den Mavesækkeu nærmest liggende Del af Svælget eller der, hvor Svælget og Mavesækkeu gaa over i hinanden. Hos Pla- giostomum Koreni n. sp. gaa Spyttekjertlernes lldforselsgange (de saakaldte jKjerteltraade») ogsaa fremover *) Xyli.ic i Zuitschr. f. \vi.ss. Zciol. 1878, Suppl. ser jeg, at L. Grått ved lagttagclser paa Schizoprora veiieuosa, 0. Schmidt er liummon til det samme Resultat. ') 1. c. ') l-e. ■ , luia Svæl^pts Væf^ije og iKliiuiudt' torst veil den iiiimI Muiuirii vimkIimkIi' Aaliiiiiii;' af Svælget (Tab. V. lig. 3, f S])vttt'kjcrtli'r. il Svælg). — »Spyttekjertk'rne.ss egentlige Funktinu er nat\irlig nok riidnu incgrt diinkrl. Den er ikke altid saa simpel, som man skulde tro. Ho.s Aphaiiostomnm divcrsicidor, Orsted iimles to vidt forskjdliijc Arter Kjertler, der begge aabne sig i Munden (Svælg mangler). Den ene Slags Kjertler {Tab. I, fig. 13, e), der ligger et godt Stykke bag Mnnden (Tab. I, fig. 13, d) i stor Mængde afsoudrer kun grove, mat hvidagtige Korn, medens den anden Slags Kjertler (Tab. I, fig. 13, f) ligger lige bag Munden og afsondrer en overordentlig tin og i det Hele anderledes udseende Kornmasse. Det er klart, at liver især af dem maa bave sin spceielle Funktion og da i Fordoielsens Tjeneste, som man af deres Udmundiug maa slutte. Genorations-Apparat. Alle de af mig fundne Ehabdocoeler ere Hermapliroditer. Da M. Schultze skrev sine «Beitrage zur Naturgeschichte der Turbellarien» 1851, vare kun Rbab- docoeler med en enkelt, for det mandlige og kvindelige Generations-Apparat tælles Kjonsaabniug bekjendte. Senere lærte man at kjende enkelte Slægter og Arter med to Kjonsaabninger; jeg kan endnu tilfoie 5, hos hvilke det samme Forhold tinder Sted: Aphanostomum, Ørsted, Byrsophlebs Graffii. n. gen., n. sp. og 3 Monocelis-Arter (af Mouocelis-Slægten have uden Tvivl flere Arter, vistnok alle. to Kjonsaabninger). I den fælles Kjonsaabning hos et Par nye Gyrator-Arter (G. Danielsseni og G. Schmidtii) ud- munde ganske eiendommelige Kjertler (Tab. VI, fig. 2, p og fig. 12, o). De beståa af en Mængde tynd- væggede Celler, der ere stillede i en Krands nærmest Bugsiden omkring Kjonsaabningen; hos Gyrator Da- nielsseni udmunde de med en fælles Gang (Tab. IV, fig. 2, q), hos Gyrator Schmidtii derimod, saa vidt jeg kan se, med hver sin Udforselsgang i Kjonsaabningen. Cellerne afsondre draabelignende Legemer, der ere aldeles homogene, farvelose og stærkt lysbrydende, saa deres Rande vise sig dyb sorte; deres Storrelse varierer, men er gjennemsnitlig forholdsvis betydelig; hos Gyrator Danielsseni have de middels Storrelse af omtrent 0,010 mm. i Diameter. De ligne i Udseende ganske Fedtdraaber. Ligge de tæt tilsammen, antage de en regelmæssig 6-kantet Form. I Æther tabe de sin Lysbrydning, blive blegt hvidlige og ere vanske- lige at skjelne. — Endnu mærkeligere Kjertler, synes mig, udmunde i Kjonsaabningen hos Proxenetes tlabelli- fer, n. gen., n. sp., Kylosphæra armata, n. gen., u. sp., Plagiostomum Koreni, n. sp., Monocelis hamata n. sp. og M. spinosa n. sp. Hos disse findes omkring Kjonsaabningen i længere Afstand fra denne talrige pæreformige Celler, der indeholde kantede, stærkt lysbrydende Legemer med et morkere Midtparti. Lege- merne ere meget smaa; de sees forst nogenlunde tydelig ved Hjælp af Immersionslindse VIII eller IX, Gundlach; hos Plagiostomum Koreni ere de endnu mindre end hos de ovrige Arter. Fra Cellerne udgaa Strenge af disse Legemer, der under hyppige Anastomoser konvergere til Kjonsaabningen, hvor de udmunde (Tab. VII, fig. 8 0, o). Ved at behandle Legemerne (hos en af Arterue, Monocelis hamata) med Eddikesyre, opløstes de straks og forsvandt; ved Indvirkning af Kalilud blev det morke Midtparti endnu morkere, skar- pere afgrændset og syntes storre, saa den lysbrydende Substants kun saa ud som en Ramme rundt omkring (Tab. VII, fig. 8, p); forovrigt forandredes ikke den lysbrydende Substants. Da Kaliluden derimod angri- ber det indre Parti, maa vel dette indeholde organisk Materie. Af de nævnte Arter have Monocelis-Ar- terne to Kjonsaabninger, de øvrige en fælles. Hos Monocelis udmunde Kjertlerne kun i den kvindelige Kjonsaabning. Legemerne staa da maaske i det kvindelige Kjonsapparats Tjeneste. Deres Funktion for- ovrigt er mig en fuldstændig Gaade. Testiklerne hos Rhabdocoelerne ere enkelte eller parrede, eller de beståa af talrige smaa Blærer, der ere fordelte i Legemet. Det sidste Forhold træfifer man navnlig hos de hoieststaaende Slægter, der staa nærmest Dendrocoelerne, men ogsaa hos Slægterne Mecynostomum, van Ben., Omalostomum, van Ben. og efter mine Undersogelser hos Aphanostomum, Ørsted, hvilke, især den sidste, hore til de laveste Rhab- docoeler. Disse lavtstaaende Rhabdocoel-Slægter stemme fremdeles overens med Dendrocoelerne deri, at 3 18 Vitt'llogeiuTiie ug Ovarierne ei ere adskilte. Haaledes «hitter Kickkeu af rhabducoele Turbellarier sig med begge sine Yderender til Dendrocoelernes Afdeling; i Midteu nærmer den sig gjennem Proboscideerne (Pro- stomum A.uct. og andre Slægter) til Nemertinerne. Efter M. Schultze dannes Sædtraadene hos Monocelis, Ørsted og Macrostonium liystrix, Ørsted af Kimceller, der ligge sammen i Grupper ligesom hos Anneliderne. Det samme Forhold har jeg fundet hos Aphauostomum diversicolor, Ørst., A. virescens, Ørst., Convoluta paradoxa, Ørst., Plagiostomum vitta- tum, Frey & Leuck. og Acmostoranm Sarsii, n. sp. Hos begge de nævnte Aphanostomnm-Arter iudeholde Hovederne af Sædtraadene i siu eudiiu ikke udviklede Tilstand, medens de hænge straaleformig sammen, en tydelig finkornet Substants. Vasa deferentia vise indvendig en livlig Flimmerbevægelse hos Monocelis assimilis. Ørsted. Ogsaa Sædblæren flimrer stærkt indvendig hos samme Art. Sædblæren tjener i Almindelighed kun til Ophevaring af Sæden og, hos imgle, tillige af den be- kjendte accessoriske Kornsubstants henhørende til det mandlige Kjønsapparat. Kun hos Gyrator caledoni- cus, Glap. har jeg truffet et besynderligt herfra afvigende Forhold. Hos denne Art flndes en Sædblære in- deni Penis-Skeden (Tab. IV, fig. 19, f); nærved denne ligger den almindelige accessoriske Kornsubstants opbevaret i en egen Blære (Tab. IV, fig. 19, g). Desforuden findes to andre Sædblærer*) udenfor Penis-Skeden (Tab. IV, fig. 19, c, c og den specielle Beskrivelse af Arten). I disse sidste ligger der rundt omkring de sammenballede Sædtraade et Lag grove, ikke synderlig stærkt lysbrydende Korn. Naar Kornraassen mang- ler, er Runimet niellem Sædtraadmassen og Sædblærens Vægge ganske klart. Kornmassen adskiller sig vidt fra den accessoriske Kornsubstants i Penis-Skeden, der er meget mere finkornet og stærkere lysbry- dende. Hvor er nu denne Kornmasse kommeu fra? Nogen grovkornede Kjertler udenfor Sædblæren kunne ei opdages. Heller ikke findes Spor til Kjertelgauge, der fore ind i Sædblæren. Om saadanne fandtes, maatte de uden Tvivl være tydelige nok, da de selv ved finkornede Kjertelapparater let falde i Øinene. Ved Gjennemmonstring af Testiklerne har jeg ikke opdaget nogen lignende Kornsubstants, saa de ei heller derfra kunne tænkes at være komne ind i Sædblæren. Det bliver kun tilovers at antage, at Sædblærerncs Vægge selv ere excretoriske og afsondre Kornmassen; den bestemte Anordning af Kornmassen rundt Væg- gene tyder ogsaa hen herpaa. Hermed staar det vel i Sammeuhæng, at der hos Gyrator caledonicus findes endnu en tredie Sædblære indeni Penis, der som Sædblærerno i Almindelighed tjener til Ophevaring af Sæden. Den almindelige accessoriske Kornsubstants, der ligger opbevaret i Nærheden af denne Sædblære afsondres fra Kjertler udenfor Penis; den blandes ei med Sæden og fungerer ikke, forend den under Kopu- lationen sammen med Sæden fores ind i den kvindelige Bursa copulatrix eller Receptaculum seminis. Korusubstantseu i de udenfor Penis-Skeden liggende Sædblærer virker sikkerlig paa Sæden allerede i selve Sædblærerne; den har en helt anderledes Beskaffenhed end den almindelige accessoriske Kornsubstants og maa naturligvis have en anden Betydning — hvilken? er et meget vauskeligt Spørgsmaal som det om Kornkjertlernes Betydning i det Hele. Hvad nu de almindehge, til det mandlige Kjonsapparat henhørende, accessoriske Kornkjertler angaar, der ere blevne bekjendte ved 0. Schmidts i) og Uhanins^) Undersogelser, da har jeg, paa én Und- tagelse nær, fundet disse hos alle de Rhabdocoeler, jeg nærmere har undersogt. De afsondrede Korn opbe- vares forend Afbenyttelsen i Sædblæren, hvor de ligge enkeltvis, eller i selve Penis, hvor de ere samlede i Gymuocythoder. Hos Proxenetes flabellifer n. gen., n. sp. og Kylosphæra armata n. gen., n. sp. opbevares de i en egen Penis vedhæugende Sæk (Tab. II, fig. 14 g [i. Penis], Tab. III, fig. 15 q [r. Penis]), lige- ledes i Form af Gymuocythoder. Gymnocythoderne, der ved gjensidigt Tryk ere kantede, udstodes hele og forandre da sin Form til den runde (iagttaget hos Acmostomum Sarsii, rigtignok i noget anormal Tilstand). *) Ogsaa en treclio tindes ifalgo Meczuikows Iagttagel.se: Archiv f. Naturgescbichto 1865, pag. 177, tab. IV, fig. 4. ^) Denkschriften d. kais. Akad. d. Wiss., 15 Band, 2 Abth., pag. 24 £f. «) Die Turbellarien der Bucht von Sebastopol (se Leuckarts Eeferat i Arehiv f. Katurgesch. 1871, 2 Band, pag. 457. Uliauins Arbeide er skrevet paa russisk). 19 Angaat'iuli' KdriikjertU'incs Fiuiktinn bar (3. Scliiniiit ') iidtalt dm FnrmiHliiiiiL;', at Ivornsekretet \irki'r i>aa S;edeu saalrdcs. at diMiiu' dcrvnl bliver skikket til i længero Tid at upljt'vares i Receptaculuin sominis. Hallez-) aiitai-er, at Konisekrctct, efterat det med Sædtraadene vr tort ind i det kvindelige Re- ei'ptaculuiii seminis, tjener til at niodno Savltraadene til den fulde Livskraft, fordi disse nemlig ikTie i Al- mindelighed vise Bevægelse, forend de have ligget en vis Tid i Receptaklet, og fordi paa den anden Side Kornenes Antal staar i omvendt Forhold af den Tid, som er hengaaet efter Ejaculationen. Jeg kan kun annia'vke. 1) at der hos Plagiostonnuii Koreni, n. sp. ikke findes én Slags Kornkjertler. men to. hvis Sekre- ter ere meget forskjellige og begge udfores gjennem Penis; se ogsaa nedenfor i den specielle Beskrivelse af Vortex angulatus. n. sp.; 2) at der som allerede nævnt hos G3^rator caledonicus, Clap, hndes et Slags Kjer- telsekret, der paavirker Sæden i Sædblæren og desuden det almindelige Kjertelsekret i Penis, som fores ud under Kopulationeu. Disse forskjellige Kjertler hos de samme Individer paavirke alle Sæden; de dele Ar- iieidet mellem sig efter deres Sekreters forskjellige Beskaffenhed; deres Funktion kan ei være nogeu almin- delig. Hos adskillige Arter findes accessoriske Kornkjertler ikke alene til det mandlige, men ogsaa til det kvindelige Kj(msapparat, saaledes hos Byrsophlehs Graftii n. gen., n. sp., Proxenetes flabellifer n. gen., n. sp. ug Monocelis-Arterne, hos hvilke de udmunde i Receptaculum seminis og Bursa copulatrix eller dens Ud- forselsgang (se den specielle Beskrivelse af Arterne). Muligens har i al Fald i tiere Tilfælde Kjertlerne til det kvindelige Kjonsapparat ikke noget med Sæden at gjore, men afsondre Æggenes Omhyllingsmasse. Hos B_yrsophlehs Graffii og Proxenetes flabellifer, hos hvilke Kjertlerne udmunde i Bursaen eller dens Udforsels- gang, synes dog Kjertlernes Sekret at maatte tjene til at paavirke Sæden ligesom Sekretet fra de mandlige Kjousorgauers Kjertler. Hos Gyrator linearis Orsted, antager Hallez^) en betydelig physiologisk Modifikation af Korn- kjertlerne: Istedetfor at tjene til Sædtraadenes Ernæring og Modning skulle de hos denne Art danne en Gift, som Dyret indokulerer ved Hjælp af Penis, der tillige er dannet som en Giftbraad. Allerede tidligere har 0. Schmidt*) erklæret, at Kornkjertlernes Sekret hos G. linearis er en Gift. Det samme skal være Tilfældet hos Gyrator furiosus, 0. Schm. ifolge 0. Schmidt s) og hos G. banaticus. L. Gr. ifolge L. Graff"), hvilke Arter i Giftapparatets Bygning meget ligne Gyrator linearis. Hallez formoder endog, at dette muli- gens er Tilfældet hos alle Gyrator-Arter. Hos Gyrator Danielsseni n. sp. er det ikke saa. Og Underso- gelsen af denne Arts Giftapparat har bragt mig til at tvivle paa Rigtighedeu af Hallez's og 0. Schmidts Tydning. Gyrator Danielsseni har en aldeles ligedan bygget Korukjertel (Tab. IV, tig. \i. e) og Kornbehol- der (Tab. IV, fig. 3, h), som «Giftkjertlens og «Giftblæren»: hos Gyrator linearis; Sekretet bestaar af lig- nende lysbrydende Korn som » Giften* hos denne Art. Hos G. Danielsseni tjener imidlertid Sekretet aldeles ntvivlsomt so)n accessorisk Bestanddel til Sæden. Den har intet med Gift at gjore. Giften afsondres i en egen med Giftbraad forsynet Sæk (Tab. IV, fig. 3, i), der kun staar i muskulær Forbindelse med det mand- lige Kjonsapparat (med Beholderen nemlig for det accessoriske Kornsekret); Giften har endvidere en gan- ske anden Beskaffenhed end Kjousorganets Kornsekret eller «Giften* hos Gyrator linearis: Den er ulige mere finkornet, saa finkornet, at man under meget stærk Forstørrelse (Gundlachs Immersionslindse VIII) kiuipt kan skjelne den som saadan. .Jeg maa slutte, at Kornsubstantsen hos G. linearis ligesaalidet er Gift som den samme Kornsubstants hos (i. Danielsseni. Da Penis hos begge Arter er bygget i det væ- sentlige efter samme Monster (idet den hos begge bestaar af to Dele. hvoraf den ene skedeformige tjener til at udfore Sæden og den anden, Hallez's og 0. Schmidts Giftbraad, til at udfore Kornsubstantsen) mener jeg, at kun Penis hos G. linearis er delvis bleven modificeret, til en Braad nemlig, der tjener som Irrita- tionsapparat under Parringen og ved Leilighed som et rent mekanisk Forsvars- eller Angrebsvaaben (Dyret >) 1. f. pag 42. 'l Coinptes reiulu.s. 1874, pag. 48. ") 1. c pag. 48. *i Die rhabdiicoelen Stnulehviinucr dos siis.seii Wassers, pag. 25. 'i Dciikschriften d. kais. Akademio d, Wi.ss.. 15 Band, 2 Abth., pag. 37 og 38. *) Zeitschr. f. wiss. Zoologie, 1875, pag. 415. 20 luiggor rasondi' diukriug' sig med dt'U spidse Penis, sua nfte den kdiuiuer i imgeii kritisk Situation 0. Schmidt. 1)*) Dct niærkværdige Forhold, at Stave udmunde i Penis hos Monocelis assimilis, Ørsted og Plagio- stomum Koreni, n. s]!. er tidligere omtalt (se pag. 11). De kruiddicfc Kjansorganer hos Rhabdocoelerne udni;erke sig derved, at der findes en egen saa- kaldet »Vitellogen«, hvis Sekret dog ikke, som mau har ment, deltager i Æggets Furingsproces, men dan- ner et Omhyllingslag for Æggene, der tjener de unge Dyr til Næring.**) I Almindelighed iidgjore Vitel. logenerne særegne Kjertler, adskilte fra Ovarierne. Hos tiere Shegter ere dog Vitellogenerue og Ovari- erne forenede: hos de til Acoela, Ulianin henhørende Slægter, =') hos Macrostomum, Ørsted s) og Cylindro, stomum (Turhella) Klostermaiuii. Graff.') Jeg kan til disse foie Slægten Aphaiiostomum Ørsted og Cylin- drostomum lungitilum n. sp. Hos Proxanetes flabdlifer n. gen., n. sp. vise Vitellogenerne og Ovarierne en Art Overgang mel- lem Adskillelse og Forening. De ere væsentlig adskilte, idet Vitellus og Æggene dannes hver for sig, den forste i lange polseformige Yitellogener (Tab. II, fig. 14. k, k), de sidste ved Spaltning af Protoplasmaet (?) i Ovarier af almindelig ruudagtig Form (Tab. II, fig. 14, 1). Men i morphologisk Henseende findes der en Forening, idet Vitellogenerne fortsætte sig med hele sin Vidde umiddelbart over i Ovarierne, saa begge danne én Sæk. Finkornet Masse omkring Nucleus i Ægcellerne, forend disse endnu ere komne i Berorelse med Vitellus,***) har jeg iagttaget hos flere Arter; saaledes hos Monocelis hamata u. sp. og hos Acmostomum Sarsii, n. sp. Hos den sidste ligge Kornene i de mere udviklede Ægceller besynderlig regelmæssig fordelte med lige Mellemrum (Tab. V, fig. 11, i). I Almindelighed ere Ægcellerue i Ovarierne farvelose. Hos Oouvoluta iiavibacillus u. sp. ere de rodplettede, hvilken Farve skinner igjennem Legemet. Kornede Kjertler henliorende til de kvindelige Kjønsorganer har Keferstein^) opdaget hos nogle Dendrocoeler. Hos Rhabdocoelerne har jeg fundet dem meget udbredte. De dannes af en hel Del finkornede Celler, der enten ligge enkeltvis eller ere forenede i Klaser. De udmunde i Vagina hos Proxenetes flabelli- fer n. gen. n. sp., i Bursa copulatrix eller Receptaculum seminis hos Byrsophlebs Graffii n. gen. n. sp., Gy- rator Schmidtii u. sp. og Monocelis assimilis Ørsted, i Oviducterne hos Monocelis hamata u. sp. Hos Mo- nocelis spiuosa, n. sp. ere selve Væggene i Vagina og Oviducten beklædte med Kornmasse og ere herved meget tykke. Hos Cylindrostomum longifilum n. sp. ligger en stor Sæk (Tab. V, fig. 15, 1) mellem Ovari- erne i den bagre Del af Legemet; den er fyldt med en overordentlig tin Kornmasse og henhorer maaske til det kvindelige Kjonsapparat; jeg har ei opdaget Kjertelceller, der udmunde i den udenfra; maaske afsondres da Kornmassen fra Sækkens Vægge. At navnlig Receptaculum seminis og Bursa eopulatrix er forsynet med accessoriske Kornkjertler, har sin egen Interesse i komparativ Retning. 0. Schmidt f') sammenligner Turbellariernes Receptaculum *) En s;iadan Anveudclso af Penis er vistnok ikke noget enestaaemle hos Turbollarierne. Den pilformige Ponis- Stilet hos Prorhyuchus stagnalis, M. Schnltze, der kan stødes frem fra Forenden nærved Mnnden. benyttes sikkerlig paa samme Maade: M. Selinltzo antog ogsaa dette, men tydeile feihigtig Penis som en Ncraertine-Snabel og Stiletten som et Giftvaaben (se Lieberkiihns lagttagelser i „Untersuchungen iiber Plathelra." af Schneider). **) „Vitellogeiier'' er altsaa et ganske iirigtigt Navn. 1 Mangel af noget andet, dor kunde være betegnende, have Forfatterne i Almiudeliglied beholdt det (Minot har nylig i Arbeiten aus dem Zool. Institut in Wiirzbm-g, 3 Band foreslaaot et passende Navn ,,Eifutterstocke" ; det kan overlades Hr. Minot at danne en latinsk terminus technicus deraf.) ***,) 0. Schmidts ..Befruchtungsdotter" (Denkschriften d. kais. Akad. d. Wiss . 15 Band, 2 Abth., pag. 45). 'I Denkschriften d. kais. Akademie d Wi.ss., 15 Band, 2 Abth. pag. .'58 (om Prostomum furiosum, 0. Schm.). "i Tiirbellarien der Bueht von Sebastopol, 1,S70. "I M. Schultzc; Beitr zur Naturgesch. d. Turbellarien, pag. 31 og 56. *) Zeitschrift f wiss. Zoologie, 1874, pag. 143. '•) Abhandl. der kønigl. Gesellsch. d. Wias. zu Gottingen, 14 Band, pag. 27. ») Denkschriften d. kais. Akad. d. Wiss., 15 Band, 2 Abth , pag. 42. 21 semiuis og Bursa copulatrix med Insektemes og formoder, at de svare til hinanden. I Bursa copulatrix hos Turbellarierue optages ifolge denne Sammenligning Sæden ved Parringen, forbliver her kun en ganske kort Tid og vandrer derpaa over i Keceptaculum eller den Beholder, hvori det ojilievares til definitiv Anven- delse.*) Hos Insekthuniien, vedbliver 0. Schmidt, er den saakaldte Anhangskjertel i nær Forbindelse med Keceptaculum seminis; hos de hermaphroditiske Rhabdocoeler finde vi, at den tilsvarende Kjertel tilhorer den mandlige Side af Kjonsapparatet, og at dens Sekret, Korumassen, under Parringen gydes med ind i Bursa copulatrix. Hos Jlonocelis assimilis, Orsted tindes nu imidlertid Anhangskjertler paa den kvindelige Side af Kjonsapparatet, udmundende i Keceptaculum seminis. Uerimod har jeg, uagtet jeg har undersiigt en stor Mængde Exemplarer noie, ikke fuudet uogen accessorisk Kjertel til det mandlige Kjimsapparat. Forholdet hos Monocelis assimilis svarer altsaa efter 0. Schmidts Betragtning ganske til Forholdet hos Insekthunnen. Hos Byrsophlebs Graffii, n. gen. n. sp. hndes igjen talrige accessoriske Kjertler paa den mandhge Side af Kjonsapparatet. hvis Sekret udfores gjennem Penis, og tillige tindes der accessoriske Kjertler paa den kvin- delige Side, hvis Sekret udgydes i Bursa copulatrix (!). Kornkjertlerues Forhold til Kjonsapparatet er saa- ledes ei konstant. — At de Korukjertler, der tilhore det kvindelige Kjonsapparat hos Byrsophlebs Graftii ikke udmunde i Keceptaculum seminis som hos Iiisekterne, men i Bursa copulatrix, viser fremdeles, at dette Organ, Bursa copulatrix, maa have en videre Funktion end kun for en liden Stund at optage Sæ- den, indtil denne vandrer over i den egentlige Beholder, Keceptaculum seminis. Kjertlernes Sekret maa forst paavirke Sæden, og denne synes virkeUg ogsaa at forblive længere Tid i Bursa copulatrix, hvori den endog ligger indesluttet i egne Blærer. *) Se herom ogsaa L. Graffs lagttagelser i Zeitschrift f. wiss. ZooL, 24 Bil. 1874, pag. 149. Speeiel Beskrivelse af Arterne. Acoela. Tubus intestiualis nullus? Systema nervosum nullum. Genitalia hermapliruditica. Vitelligena et ovaria conjuncta. Apliiiuostoiiium, Ørsted. Corpus transparens, tenerriniuni, (ililnnguni, retrnrsuni pauUo ang'ustius, marginibus angulatis. Os terminale, anticum, circulare. Otolitbus unions, in medio corpore anteriore, prominentiis nullis. Te- sticuli e vesiculis numerosis coustantes. Vesica seminalis retrorsum sita. Ovaria paria. Aperturae genitales duae, retrorsum sitae, mascula post femineam. Denne Slægt er først bleven karakteriseret af Orsted, i) rigtignok meget ufuldstændig («Corpus oblouguni, oculus unieus hyalinus in medio corpore anticos). Han henregner den til Microstomeerne og opstiller 4 Arter, tagne i Kristianiafjorden. Senere ere ingen Arter af denne Slægt fnndne. Shegten lienhorer i Systemet til den lige raodsatte Pol af Mikrostomeerne. En af Ørsteds Arter, A. latum, borer endvidere sikkerlig til en helt anden Slægt, nemlig til Mecynostomum, van Ben. af Coela- ternes Afdeling. Af de 4 Arter, jeg har fuudet, har jeg undersogt 3 noiere. En af disse, A. diversicolor, Ørsted, adskiller sig i Bygningen af Kjonsorganerne og tillige i den ydre Form fra de øvrige (A. virescens, Ørsted og A. rhomboides, n. sp.), der i disse Henseender ere meget ensformig hyggede (se de specielle Beskrivel- ser af Arterne). Skulde man her gaa tilværks med Fordringer som de, der gjøre sig gjældende i Systema- tiken af de holere Dyrklasser, vilde man snart skille Aphanostomum-Arterne ad i to Slægter. Jeg behol- der dem som Arter. Et større Antal uøie undersøgte Former til Sammenligning ere endnu nodvendige i denne sum i nninge andre Slægter. Om Aphanostomum-Slægtens Organisation (Parenchym, Kornkjertler, Sandseorganer) er oftere talt i den generelle Del, til hvis forskjellige Afsnit henvises. Her endnu følgende Bemærkninger: Alle Arter have et gjennemsigtigt, hyalint Legeme af en yderlig Zarthed; de gaa i Almindelig- hed isønder ved en sagte Berørelse med en Fjær. Legemets Kontraktilitet er meget betydelig. Jeg kan ei opdage noget Spor til særegne Vægge for en Fordoielseskanal; Slægten stemmer ogsaa i sin Bygning i det Hele overens med Acoela. — De talrige Testikelbherer (Tab. I, lig. 13, g, g, hg. 14 g, g) indtage en ') Krøyer.s „Naturhistorisk Tidsskrift", 2doii Række, Iste Bind, jiag. 417. 23 betydelig Del af Li'Sfiiict og strækkc sig langt forover (hos A. divi-rsiculdr, Orstcd lioiiiiiiud Otolitlicii). I den hagrc Kropsdel mangle do: hor lindes de forenede Ovarier og Vit(dhigener (Tal». 1. fig. 14, n. n). Testikelblærerne ligge ikke ganske regellost sammen saaledes som Ims amire Khabdot-oel-Slægter; de ere ordnede i to Samlinger, én paa hver Side (Tab. I, tig. 14, g, g). Naar de veil Pres trænges ud af Lege- met, vise de sig ganske kugleformige. Fra hver Samling Testikler gaar et vas deferens bagover og ud- munder i en Sædblære. Umiddelbart paa Sædblæren sidder Penis (Tab. I, tig. 2, e og fig. 6, d), der dannes af et blodt tykvægget Kor, indvendig fyldt med det bekjendte accessoriske Kornsekret, hvis Korn ere ag- glomererede i mange Smaapartier langs Væggene (saaledes hos A. virescens, Ørsted og A. rhomboides; hos A. diversicolor. Ørsted har Penis som nævnt en anden Bygning). Af de bekjendte Slægter er Aphanostomum meget nær beslægtet med Proporus, 0. Schm. ') I Legemsformen, Mangelen af eget Hudlag, Mundens Stilling, Otolithen, Æggestokkene stemme disse Slægter fuldkommen overens. Hos begge er Legemet gjennemsigtigt, meget kontraktilt og overmaade zart. Ja endog den minutiose Overensstemmelse lindes, at der i begge Slægter ere Arter med og udeii parvis stillede rode Flækker paa Forendens Siderande. Jeg vikle ikke betænke mig paa at betragte dem som én Slægt, dersom ikke 0. Schmidt havde aufort, at Proporus har kun én Kjunsaabning paa Rygsiden. Meget mulig, at begge Slægter forenes, uaar Proporus-Arterne forst blive noie undersogte. Apbanostomum-Arterne har jeg tåget ved Strandbredden nogle faa Fod under Vandfladen paa Laminarier og Fueus. Slægten synes meget rig; thi jeg har ganske leilighedsvis bemærket talrige nye Arter. Apliaiiostoiiiuni rhomboides, 0. S. Jensen. Tab. I, tig. 1—3. Syn. ApJianostoma griscnm, Ørsted, partim? Kroyers Naturhistorisk Tidsskrift, 2denEække, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine circiter 1 mm., maxima latitudine 0,27 mm., utraque extremitate rotundatum, in anteriore parte latins, retrorsura sensini angustius. Color in dorso medio e flavo brunnescens. ceternm corpus sine colore. Vesica seminalis ovalis. Penis mollis, cylindricus, versus aperturam genitalem mas- culam curvatus. Organa incertae functionis ciroum aperturam genitalem masculam papilliformiter prominen- tia, in lineas rhomboidaliter concurrentes plus minus distincte disposita. I Ørsteds Diagnose over Aphanostoma griseum, der ovenfor er nævnt som muligens synon3"m med nærværende Art, aufores kun den for flerr, Aphanostomum-Arter fælles Kropsform og Farven, der er forskjellig, enten graaagtig eller gulagtig. Rimeligvis har Ørsted i sin A. griseum sammenblandet to sær- .skilte Arter; thi Farven varierer ikke saa let hos Rhabdocoelerne. Da jeg har truffet flere forskjellige Arter, der baade i Legemsform og Farve stemme overens med den gule Form, er det umuligt at afgjore, om A. rhomboides er identisk med den eller ikke. Da fremdeles Ørsteds Artsnavn, der kun angaar den graa- farvede Form (eller Art), ikke passer paa nærværende Art, der altid er af en gulbrun Farve, har jeg fun- det det bedst at give denne et nyt Navn. Naar Dyrets Legeme udstrækkes i sin fulde Længde, bliver det næsten jevnbredt. Paa Overfladen i det forreste Parti af Legemet udmunde Spindekjertler (se pag. 13). Om Otolithen se pag. 15. Langs Ryggen tindes indleiret de eiendommelige Legemer (Fig. 1. b), hvis histologiske Beskaf- fenhed er omtalt pag. 10. ') Neuu Beitr. zur Naturgesch. dor Wiirmer 1848, pag. 9, tab. I, tig. 3, 3 a. Sitzmigsber. der matliom. naturw. Classo der kais. Akad. der Wissenscli. IX Bd., pag. 498, tab 46, flg. 10. 24 1 Munden aabner sis' KiiknriiiMlf Kjcrtcltrnafle, der eoiivci'o-crc rundt omkring fra S])ytti'kj('rtl('r; de ere ikke meget talrige. Den ovale tværstillede Sædblære (Fig. 2, b) bærer paa sin bagudvcndende Side Penis (Fig. 2, c) i Form af en (iaug eller et Kur. der med sit Basalparti vender baguver og derjiaa l)oier sig forover muler Sædblæren i Retning af Kjonsaabuingen.*) Væggene i Penis dannes af to distinkt adskilte Lag, et indre me- get tyndt og et ydre tykkere, begge klare og byaline. Den mandlige Kjonsaabning (Fig. 2, d, Fig. 3, a) ligger lige bagenfor den kvindelige (Fig. 2, e, Fig. 3, b); den er en særskilt Aabuiiig; derom har jeg ved mine lagttagelser overbevist mig; men ofte forlænger Dyret Kjonsaabningerne imcd liinanden, saa de fiyde sammen, og Flimmerhaarene, der omgive Kjoiisiial)ningerne, danne en eneste langagtig Ciliekraiuls rundt om en Fællesfurdybuing, livor begge Aabninger udmunde. I Kegionen bagenfor og paa Siderne af den mandlige Kjonsaabning lindes mærkværdige papilfor- mig over Legemets Overtlade fremragende Legemer, der danne et mere eller mindre tydelig rudeformigt Netværk (Fig. 3). Rnderue ligge i Retning af Kjonsaabuingen (Fig. 3, a) og strække sig lige lien til denne. Ogsaa foran og udåd til Siderne for den mandlige Kjonsaabning tindes disse papilformige Legemer; men her kun uregelmæssig og sparsomt. sPapillernes (Fig 3*) ere langstrakte, afsmalnende mod siu frie Ende, der dog ikke er ganske spids; deres i Kroppen siddende Del afsmalner ligeledes og det mere og mere, indtil den forsvinder for (3iet. De saaledes formede Legemer ere stærkt lysbrydende med et morkt Felt langs Midten, sikkerlig Udtrykket for et indre Hulrum, der aabner sig i Enderne. De hoies let og staa vel i Følelsens Tjeneste, men deres væsentlige Funktion er uden Tvivl en anden, som jeg imidlertid ei har fimdet Rede paa. Fra den kvindelige Kjonsaabning, der er stor, adskillig storre end den mandlige, leder en ganske kort Gang ind i en stor rund .Sæk med mægtige Vægge, dannede af fine circulære Fibre (Fig. 2, fj. Sæk- kens indre Rum, der er rundt, svarende til Sækkens Form, indeholder en MaMigde smaa og enkelte storre Vacuoler, adskilte ved tynde Skillevægge. Sækken er vel en Bursa copulatrix. Jeg har aldrig seet acces- sorisk Kornsnbstants i den, heller ilcke Sædtraade, hvilket forklares ved Tilstedeværelsen af et Receptacu- lum seminis, som Sæden straks vandrer indi, og som ogsaa altid sees fyldt med Sædtraade. Dette Receptaculum seminis (Fig. 2, g) dannes af en dobbelt Blære, situeret udåd til Siden for Bursa copulatrix og forbunden med denne ved en Gang. der udgaar fra Bursaens øvre Side; Gangen har ved sit Udspring samme Vidde som Bursaens indre Lumen; derpaa afsmalner den efterhaanden som den nærmer sig Recep- taklet; dens Vægge ere tykke og fremvise Længdefibre. A. rhomhoidcs har jeg fundet i talrige Eksemplarer i Alværstrommen (2 Mile nord for Bergen), nogle faa Fod under Vandtiaden paa Laminarier og Fucus i Juni og September. Alle de i disse Maaneder fundne Individer vare kjonsmodne. Foden bestaar af Diatomeer og smaa Eutomostraceer; jeg har seet Skaller af disse i deres Indre. Aphaiiostomiim viresceus, Ørsted. Tab. I, fig. 4—8. Kroyers Naturhistorisk Tidsskrift, 2den Række, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine circiter 0,68 mm., maxima latitudine 0,20 mm., ntraque extremitate rotunda- tum, in anteriore parte latins, retrorsum sensim augustius. Color in dorso smaragdinus; duae maculae au- rantiae in marginibus lateralibus fere inter otolithnm extremitatemque corporis anticam sitae; ceteruni cor- pus sine colore. Vesica seminalis oblonga. Penis mollis, cylindricus, longus, rectus. *) Jeg mail boiuærke, at dotte or iagttagot paa iiogot pre.sseclo liulividor. li.) ørsted aufiiriT i sin kortu Diagnose FarviMi. Deniu' w saa eiendommelig, at Arten straks lader sig gjenkjende. Dyret ser ofte ud som en liden foldet Klump; thi denne Art kan trække store Partier af Lege- met ind, medens andre mere uforandret beholde sin Stilling. Lanfis Ryggen, navnlig i Midtpartiet, sees de samme hvidagtige Legemer sum hos foregaaende Art (Fig. 4, b). De to store orangerode Flækker furtil ])aa Siderandene (Fig. 4, c) ere aflange, stillede i)aa tværs ovenfra nedad (og, som det synes, lidt liagtil), saa de ogsaa sees fra Bugsiden af. Nærmere om deres IJe- skaffenhed se pag. 9. Testikelblærerne stnekke sig langt fortil, helt hen imellem de to orangerode Flækker. Den lang- agtige Sædblære (Fig. 6, b) er krummet, saa begge Sidepartierne ligge langs med hinanden. Endedelen af hvert Sideparti (Fig. 6, c) er aldeles opfyldt af accessorisk Kornmasse, agglomereret i Gymnocythoder; den ovrige Del af Sædblæren er fyldt med et Virvar af Sædtraade. Dog sees ogsaa mellem Sædtraadene en- kelte Partier af Kornmasse; det synes i det Hele, som om der ikke er nogen bestemt Grændse mellem den kornholdige og sædtraadholdige Afdeling af Sædblæren. Hvorvidt dette forholder sig saa, maa senere lagt- tagelser afgjøre; jeg har mærket ved Undersogelser af andre Arter (Vortex cavifrons n. sp.), hvor overor- dentlig let en Grændsevæg mellem Afdelinger i Sædblæren kan oversees. — Penis (Fig. 6, d) udgaar fra Midten af Sædblæren paa dennes konkavt krummede Side. Den stemmer i sin Bygning ganske overens med Penis hos foregaaende Art; ved Basis er den opsvulmet til en Bulbus, men ogsaa denne findes hos A. rhomboides, om end ikke saa udpræget (i al Fald hos de af mig undersogte Eksemplarer). Sædtraadene have en ganske eiendommelig Form. De beståa af to ved Siden af hinanden lig- gende Strenge, bagtil forenede til en enkelt Streng, der straks gaar over i en lang tynd Hale (se Fig 7; der viser en Sædtraad endnu ikke udviklet, men med Hensyn til Strengene af samme Beskaffenhed som de udviklede). Naar Sædtraaden boies, bringes Strengene ofte ud af sit parallele Leie, idet den ene bøies lidt mere end den anden; de ere altsaa ikke ganske fast forbundne. Hos de udviklede Sædtraade lober For- enden ud i en Spids. De bevæge sig i Spiraldreininger, der strække sig helt henimod den tilspidsede Forende. 1 tidligere Udviklingsstadier (Fig. 8) have Sædtraadene meget store, ovale, kornede Hoveder, hvor- med de ere sammenklæbede, saaledes at de hænge straaleformig sanmien. Forovrigt ligne disse Sædtraade de mere udviklede, men de to Strenge ere ei saa tydelige; de bevæge sig ogsaa temmelig livlig. Ovarierne have sit almindelige Leie. En Bursa eopulatrix eller Receptaculum seminis har jeg seet, men har ei havt Anledning til nærmere at undersoge Organets Bygning. A. virescens har jeg fundet meget talrig sammen med foregaaende i Juli og September, desuden ved Bergen i April, altid kjonsmoden. Ørsted har tåget den tor forste Gang ved Drobak. Dyret bevæger sig meget livligt. Ai»Iianostomuiii ele^aiis, n. sp. Tab. L fig- 9 -IL Corpus lougitudine 0,81 nmi., maxima latitudine i), Hi mm., utraque extremitate rotundatuni, lu anteriore parte latins, retrorsum sensini angustius. Color: ln medio fere corpore regui distincta, magna, obscuro-viridis, ceterum corpus sine colore. Spermatozoa hliformia eapite nuUo, media in parte spiralia. Denne skjønne Turbellarie adskiiler sig allerede ved forste Øiekast fra den foregaaende ved Man- gelen af de to store orangefarvede Flækker. 4 26 Det miirkegrouuc Parti har jeg eugaug sect af en iiogeiiluade regelmæssig, radiært lappet Form. Det udhæver sig stærkt ved sin dybe Farve. Forovrigt har Legemet Vævenes sædvanlige klare Ijseblaa Udseende; kun i den forreste Halvdel lindes en svag livid Anstrygning. Dyrets, anatomiske Bygning har jeg kun ufuldstændig iagttaget. Undersøgelserne af Aphanosto- muni-Arterne ere ogsaa meget langvarige og besværlige. Man niaa beskytte de zarte Dyr mod et for stærkt Tryk af Dækglasset helst ved en blod Fjærstraale og comprimere dem ved Capillar-Adhæsion; ved Fjærstraaleus Elasticitet kan Trykket modereres paa de forskjelligste Maader. Fertil i Otolithtrakten har jeg seet ovale Stavsække, fyldte med Stave. Ovarierne forholde sig som almindelig hos Aphanostomum-Slægteu; de skinne igjennem som en hvid Flæk lige bag det morkegronne Parti (Fig. 9, b). Sædblæren (Fig. 10) er dybt kloftet eller maaske snarere dobbelt; den fortsættes i en vid Gang henover mod Kjonsaabningen. Sædtraadene (Fig. 11) ere i sit forreste Parti trinde, længst fortil i Enden tynde, dog ei tilspidsede og svagt tiltagende i Tykkelse bag- over; i Midtpartiet ere de (som jeg af Lysbrydningen maa slutte) baandformige og dreiede korketrækkerfor- mig i Spiral; de ende i en lang tynd Hale. Jeg faudt kjonsmodne Individer af dette Dyr i September sammen med de foregaaende. Apliauostoiimm diversicolor, Ørsted. Tab. I, fig. 12—21. Ørsted: Kroyers Naturhistoriske Tidsskrift, 2den Række, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine 1,13 mm., maxima latitudine 0,27 mm., antice rotundatum, media in parte latins, retrorsum sensim angustius, extremitate caudali subacuminata. Color in antica extremitate corporis constanter sulphureus, dein intense cyaneo-maculatus, in parte dorsali media olivaceus, in postica corporis parte iterum cyaneo-maculatus; margines laterales decolores. Penis brevis, obtuse conicus, mollis, lamellis iustar rosae dispositis in extremitate circumdatus. Ørsteds Diagnose af Arten: sCorpore oblongo, antice obtuso flavescente, medio latiore cyaneo, postice subacuminato fusco. Long. 1"'« afviger, som man ser, fra den ovenstaaende i Anordningen af Far- verne, tildels ogsaa i Farverne selv. Der er dog ingen Tvivl om, at den Orstedske Art er identisk med nærværende. Paa nogle Eksemplarer nemlig af denne sidste strækker det forreste blaaflækkede Parti sig meget længere bagtil, saa det ogsaa indtager Legemets Midtdel; og paa andre mangle de blaa Flækker i Bagdelen ganske, saa her kun den groune Farve findes. Ved svag Forstørrelse sees den grønne Farve ikke eller kun utydelig: den ser næsteu sort ud, og man kunde vel mene, at det bedste var at betegne den som » fusens». Om denne Arts Forhold til andre Aphanostomum-Arter se pag. 22 og de specielle Beskrivel- ser af Arterne. Dyret forandrer ofte sin Legemsform saaledes, at det aftager lige jevnt mod begge Ender og danner en aldeles regelmæssig smal Ellipse. Den bagerste Del af Legemet danner paa det afbildede Eksem- plar en kort stump Hale (Fig. 12). Andre Eksemplarer havde ingen afsat Hale, men Legemet afsmalnede jævnt bagtil, indtil dets Rande studte sammen i en Spids. Jeg skulde tro, at dette sidste er det normale. Et Par Variationer i Farvefordelingen ere allerede omtalte ovenfor. Ikke sjelden findes der langs hver Side af det grønne Rygparti blaa Flækker, der gaa i ét med de fortil og bagtil situerede, saa hele den gronne Farve er omgiven af blaat. De blaa Flækker hidrore fra store Blærer, fyldte med en homo- gen, intens blaa Vædske. Blærerne ere tyndhindede, meget bløde, saa de let fortrækkes i Form og bfive langstrakte; udtrængte af Legemet ere de kuglerunde; en af de større maaler 0,026 mm. i Diameter. Den gule Farve i Foreiuien dannes paa lignende Maade af Blærer, fyldte med en homogen gul Vædske, men disse Blærer ligge mere samlede (og ere vel gjennemsnitlig mindre). I Forenden fiades smaa, langstrakte, stavfjldte Sække (Tab. I, fig. 13, al, der med sine smalere Ender rage papilformig frem over Legemets Overflade; Stavene ere lange, tynde og line; da Sækkene sikker- lig aabue sig med sine fremragende Ender, er jeg tilboielig til at anse Stavene, der iidkastes, for Neldestave. Slimkjertler (Fig. 13, b) og Spyttekjertler (Fig. 13, e & f) hos denne Art ere tidligere omtalte pag. 13 og 17. Naar man udsætter Dyret for et svagt Tryk, ser man Testikelblærerne (Fig. 14, g, g) ordnede i hver af Legemets Sidedele. De to vasa deferentia (Fig. 14, h, h) gaa bagover nærved Kroppens Siderande; deres Lumen er meget forskjelligt; i én Stra^kning af sit Forlob kunne de være ganske tynde, i andre lange Strækninger ere de meget tykkere, uregelmæssig udvidede, ofte knudede af den Masse Sædtraade, som ligge sammenballede i dem. I den bagre Ende af Legemet boie vasa deferentia sig indad og forenes med hinanden til en bred tværstillet Sædblære (Fig. 14, i). Den kegleformige Penis (Fig. 14, k) danner med sin Basis en umiddelbar Fortsættelse af Sædblærens Form. Penis vender bagtil og er i sin frie Ende afstum- pet. Aabningen i denne Ende er omgiven af en Krands af Lameller eller Blade, ligesom en Rosette (Fig. 19); sees Penis fra Siden, opdager man, at hvert af disse Blade forlænger sig nedover Penis med en Streng, der taber sig for Oiet henimod Randen af Penis's Basis; Strengene fæste sig vel her og tjene til Støtte for Rosetbladene. Penis og Sædblæren ligger i et Hulrum, hvorfra Kjonsaabningen forer ud af Legemet. Spermatozoerne (Fig. 20) ere traadformige, noget tykke; fortil afsmalne de i en tynd Stilk uden mærkbart Hoved, bagtil gaa de over i en tynd tin Hale. De endnu ikke udviklede Sædtraade, der hænge straaleformig sammen, have kornede Hoveder og desuden langagtige Opsvulmninger paa Halen (Fig. 21). Æggene (Fig. 14, n, n) ligge paa hver Side i en lang Række henimod Testikelregionen, tæt efter hverandre, men alle fuldstændig afgrændsede fra hverandre ved sine Æggemembraner. Nucleus og Nucleo- lus ere tydelige; i den sidste tindes constant et forskjelligt Antal Vacuoler; jeg har tællet 8 — 12 ganske smaa og 1 — 2 større. Nogen særegen Vitellogeu tindes ei. I Midten lige bag Ovarierne ligger et tlaskeformigt Receptaculum serainis (Fig. 14, o) i et ovalt Hulrum. Med sin bagre Ende (Flaskens Bund) støder det til Hulrummets Væg; forovrigt ligger Receptak- let frit i Hulrummet. Dets forreste Ende er indkneben og aaben. Receptaklet indeholder altid Sædtraade. der ligge konstant meget regelmæssig sammen, parallelt med Receptaklets Vægge. I Bunden tindes desuden accessorisk Kornmasse (Fig. 14, p). — Lige ved Receptaklet ligger den kvindelige Kjonsaabning (Fig. 14, r), der er vid og stor, større end den mandlige, hvorfra den er adskilt ved et langt Mellemrum. A. diversicolor tindes meget talrig paa samme Sted og under samme Forhold som de foregaaende. Ørsted har fundet den ved Drøbak nærved Kysten. Den er en af de skjønneste Turbellarier, som tindes. Dens Bevægelser livlige. I .Juni og September vare alle de iagttagne Individer kjonsmodne. Coiivoluta, Ørsted. Os ventrale, transversum, rimaeforme, ante medium corporis situm. Otolithus ante os. Testi- culi per totum corpus multipliciter ramiticati (apud omnia?). Vesicae seminales pares. Penis mollis, musculosus. Ovaria paria. Aperturae genitales duae, mascula post femineam sita. Til Slægtskaraktererne for Convoluta føier Ulianin Mangelen af Øine og Æggestokkenes Stil- ling fortil paa hver Side af Otolithblæren. Begge disse Karakterer maa udelades. Convoluta flavibacillnm n. sp. har ikke alene to Oine, men Æggestokkene langt bagtil i Nærheden af den kvindelige Kjonsaabning. 4* 28 (loiivoliita paradoxa, Ørsted. Tab. II, tig. 1. Ørsted: Entwurf einor syst. Eintheilung etc. der Plattwtirmer, pag. 75, fig. 33 — 36. Corpus oblongum, antice obtusum, retrorsuui aciimiuatuui, partes laterales cucuUi instar abdo- iniui involutae. Color brunueo-maculatus, saepissiiiie fasciis trausversis albo-iiiaculatis. Ocelli nulli. Os transversum, rimaeforme, ad finem septimæ partis anterioris.*) Successive hermaphroditica. Ovula in pa- renchymate corporis dispersa. Longitudo 2 — 4 mm. Claparedes lagttagelser') angaaende Identiteten af C. paradoxa og C. Diesingii, 0. Schmidt har jeg fuudet bekra^ftede. De onislaaede Sidedele af Legemet vige ud fra hinanden, som Claparéde angiver. Men jeg har ogsaa ofte seet dem ligge tæt til hinanden med sine Eande helt til Halespidsen. Individer af den Storrelse. 0. Schmidt-) angiver, nemlig hele 9 mm. lange, har jeg, ligesom Claparéde, aldrig seet. 0. Schmidt anfører 3) blandt de Steder, hvor han har fundet C. paradoxa, ogsaa Bergen. Om han her har fundet saa store Eksemplarer, nævnes ikke specielt. Af det store Antal Eksem- plarer, jeg har fundet ved Bcrgeuskyst n, har intet havt storre Længde end 4 mm.; i Almindelighed ere de 2 mm. lange, eller omtrent saa lange, som Ørsted angiver. Ifolge Claparéde*) er C. paradoxa ved de skotske Kyster hyppig prydet med hvidplettede Tvær- baand i et Antal af 2 — 4. Ogsaa jeg har hyppig fundet saadanne Individer med Baand, der ere dannede af glindsende hvide Pletter, ja meget hyppigere end de ensartet brunplettede. Næsten altid findes dog hos de her ved Kysten tagne kun to Tværbaand over Byggen og sædvanligeu tillige en Samling hvide Pletter bagenfor dem omtrent ved Begyndelsen af den bagre Fjerdedel af Legemet. Saa konstante Baan- dene ere i Antal, ere de paa den anden Side i Overensstemmelse med Claparédes lagttagelser meget ofte ufuldstændige, kun antydede ved nogle faa Pletter. Apparater af ganske lignende BeskafFenhed som dem, Convoluta armata, L. Graff skylder sit Navn, har jeg ogsaa fundet hos C. paradoxa. A. Ørsted 5) har i 1844 fundet Arten ved Drobak. Senere, i 1852, uævner Schmidt (1. c.) den som forekommende ved Bergen. Selv har jeg fundet den almindelig i Fjæren og paa nogle faa Fods Dybde ved Bergen, Sund og Alværstrømmen. ('onvoluta flavibacillum, n. sp. Tab. II, fig. 2—5. Corpus lougitudine 3 mm. (aut pauUo amplius), latitudine circiter 0,75 mm., depressum, planum obtusis marginibus, antice rotundatum, retrorsum sensim angustatum, extremitate acuta. Color supra subtusque e suffusco viridis, ubique maoulis minutis brunneis aspersus; in medio fere corpore ovula rubris maculis distincta translucent. Corpuscula bacillaria et vulgaria decolorata et minuta numerosissima e flavo virescentia, quæ colorem corporis viridum efficiunt. Ocelli duo parallell cervicales (ab utroque latere otolith! siti), e rubro brunnei, diffuse vel irregulariter ramificati. s transversum, rimaeforme, ad finem *) Secundum ioonem 0. Schmidtii (Sitzungsber. d. kais. Akad. d. Wiss., 9 Band, tab. 44, tig. 1.). Reoliurchcs anat. sur les Annélides, Turbellariés etc, pag. 57. Sitzungsber d. kais Akad. d. Wiss., 9 Band, pag. 492, tab. 44, Hg. L — Zeiischr. f. wiss. Zoologie, 11 Band, pag. 19. Sitzungsbor. 1. c. Recherebe.s anat. sur los Annélides etc , pag. 58, tab. 6, fig. 2 og 2 a. Krøyers naturhistorisk Tidsskrift, 2den Række, Iste Bind, pag. 417. 29 trientis anterioris situiu. H e riii iiji h ro d i tis in us perfectus (?). Penis mollis, tubulifonnis, secre- tuni accessorium granulosum continens. varia paria versus medium corpus sita. Ovula rubris ma- culis distincta. Oventil er Dyret sva<^ konvex, under tiadt. Siderandeue ere temmelig tykke, afrundede. Deu karakteristiske Omslaaen af Siderandene, der findes hos andre Convoluta-Arter, mangler ganske. Dyret har imidlertid en stor Evne til at krumme sit Legeme sammen omkring Bugfladen: men en saadan Forandring af Legemets Form skeer, naar Dyret plages; da boier det Sidedelene, Fordelen og Bagdelen saaledes sam- men over Bugen, at der kun bliver et lidet Hul tilbage, hvorigjennom man ser Bugtiaden dybt nede, eller de stode ganske sammen. Muligens bruger Dyret at krumme sit Legeme saaledes, naar det skal fange sit Bytte, for derved at omhylle det eller ligesom omfavne det; Mesostomum Ehrenbergii, Orsted bemægtiger sig ifolge 0. Schmidt 1) sit Bytte netop paa den Maade. De morkebrune Punkter eller Spætter, der ved en svag Forstørrelse synes sorte, ere paa Over- siden fine, tætte, paa Undersiden lidt storre og ikke fuldt saa tætstaaende; Forranden har kun en sparsom morkebrun Spætning og er derfor lysere. Spætterne hidrore fra den samme Slags brune Pigmentkugler. som frembringe de brune Pletter hos Convoluta paradoxa. I den bagre Del af Legemet skinne de udforende Dele af det mandlige og kvindelige Kjonsapparat igjennem med en lys Farve; paa Undersiden ere de Ste- der, hvori disse ligge, ganske hvidhge og uden Spætter. — Ungerne ere lysere farvede end de voxne. To unge Individer, jeg fandt, havde over Storstedelen af Rygen hvide, gjennemskinnende Smaalegemer; jeg fik ei Anledning til at undersoge disse noiere og kau intet bestemt sige om deres Forhold til de eiendom- melige hvide Smaalegemer hos Aphanostomum-Arterne, hvis Sammensætning jeg tidligere har omtalt (pag. 10). Stavformige Legemer findes i største Mæugde. Der findes samtidig to Arter af dem, som ere meget forskjellige. Den ene Art Stave ere nemlig livlig farvede, gulgronne, meget smaa, korte og ligge i en Mangfoldighed af Hobe, der udsende tynde Udlobere af rækkevis stillede Stave; disse Rækker anasto- mosere med hverandre. Naar Dyret trykkes sonder under Dækglasset, og Stavene udsættes for Våndets ludflydelse, oploses de allerfleste hurtigt, og man ser en Mængde gulgront farvede Blærer. Formlen disse farvede Stave findes temmelig talrig de almindelige farvelose Stave, der ere storre og ellers ved forste Øiekast adskille sig fra de farvede (disse har jeg seet i runde eller ovale Stavdannelsesceller). De to Øine ere meget ufuldkomne, uden nogen bestemt Form, kun dannede af sammenhobede. meget smaa, rodbrune Korn. Hos et Eksemplar fandtes fire Oienflækker, to paa hver Side efter hinauden; en saadan Variation er vistnok ikke sjelden og har paa Grund af Oinenes uregelmæssige Form og Pigment- molekylernes lose Forbindelse kun lidt at sige. I Bygningen af Kjonsorganerne ligner denne Art i mange Henseende Convoluta infundibulum. 0. Schmidt =*) og C. armata, Graff. 3) De to vasa deferentia (Fig. 3, a), der gaa bagover et paa hver Side, have store Udvidninger (Fig. 3, a**, a**), uregelmæssige i Form, Leie og Antal (1 eller 2). Udvidningerne fungere som Sædblærer. Efter Dannelsen af disse hoie Sædlederne sig indad mod den forreste Ende af Penis og vise ogsaa herunder Uregelmæssigheder, idet de snart danne en enkelt Stamme, snart dele sig i to (Fig. 3, a*). Penis (Fig. 3, b) bestaar af et langt, bagtil efterhaanden afsmalnende, ret Eor; dettes bager- ste Ende er simpelt afstumpet; fortil ender det i to store Sidedele, der ere opfyldte af det bekjendte acces- soriske Kornsekret (Fig. 3, c); ogsaa selve Roret indeholder dette Korusekret; Kornene ligge agglomerede i mange Smaapartier, der i de store Sidedele straale mere eller mindre regelmæssig ud fra et Centrum. I dette Centrum udmunde uden Tvivl de Kjertlers Udforselsgange, der afsondre Kornsekretet. Den Fig. 4 afbildede Form af Spermatozoerne er sikkerlig kun en Udviklingsform. De fuldkomne Spermatozoer ligne, som jeg senere har overbevist mig om, ganske Spermatozoerne hos Convoluta paradoxa. ') Denkschriften d. kais. Akad d. Wiss., 15 Band, 2 Abth., pag. 3.S. «) Zeitechr. f. wies. Zoologie, 1862, pag. 19, tab. Ill, fig. 9. ») Zeitschr. f. wiss. Zoologie, 1874, pag. 149, tab. XMI, fig. 1. 30 Ovarienie (Fig. '■), e, e) ere store, ruiidagtige, opfyldte af vakkert rodplettede Æg (Fig. 5). Lige bag dem i Midten ligger det besynderlige af liornartede Dele bestaaende »Mundstykke«, som 0. Schmidt*) forst har iagttaget hos C. infundibulum. Det danner efter hans og L. Graffs Undersøgelser^) Udforselsgangen for et Keceptaculum seminis eller Bursa copulatrix. Hos nærværende Art har det i det Hele et meget lignende Udseende som hos 0. Schmidts C. infundibulum. Fra dets convexe Side, saavidt jeg kunde se noget nær Midten, rager et kort stilkformet Legeme (Sipho?) frem, som jeg, af Mangel paa Eksemplarer, ikke nærmere fik undersogt. Denne Art har jeg tåget ved Alværstrømmen i Fjæren, men især i nogle faa Fods Dybde mellem Alger; jeg faiidt kun et Par voxne, kjonsmodne Individer og et Par Unger, begge paa samme Tid i Sep- tember Maaned. Coelata. Tubus intestinalis propriis parietibus instructus, simplex aut ramosus. Anus abest aut adest. .A^procta. Anus nullus. Apharyngea. Pharynx protractilis nulla. Apertnra oris in ipsum tubum intestinalem simpli- cem*) ducit. Vitelligena et ovaria juncta. Mecyiiostoimiiii, Ed. V. Ben. Corpus oblongum, depressum vel magis cylindricum. Apertura oris ventralis, longitudinalis, rimaeformis, antrorsum sita. Ocelli nulli. Otolithus ante os. Testiculi e majore numero vesicularum formantur, quae retrorsum circum vesicam seminalem sitae sunt. Vitelligena et ovaria paria. Aper- turae genitales duae (mascula post femineam). Allerede 0. Fabricius har kjendt en Mecynostoninm-Art. Hans Planaria excavata^) maa ifolge de vistnok sparsomme Oplysninger betragtes som en saadan (se videre nedenfor). Senere har Ørsted*) uden Tvivl iagttaget en Mecynostomum-Art ved vore Kyster, men urigtig henfort den til Slægten Aphanostomum (pag. 22). Mecynostomum-Arterne have et overordentlig zart Legeme. De tindes ved Strandbredden paa nogle faa Fods Dybde. *) Apud Macrostomum viriile, E.V.Ben, invenit Eduardus V. Beneden, intestinum diverticula brevia lateralia habere. i| 1, c. pag. 20, tab. 111, fig. 9, e. «) 1. c. pag. 150, tab. XVII, fig. 1, v. 'I Kongl. danske Videii.sk. Selsk. Atliandl., 2den Del. pag. 26, tab. 11, M. *) Krøj-ers naturliistorisk Tidsskrift, 2deu Kække, l.ste Bind, pag. 58. 31 Mecynostoimim agile, n. sp. Tab. I, fig. 22—24. Corpus 1,36 mm. Innguiu, 0,34 mm. latum, depressum, nicdia in parte paulluui coartatum, utraque iu extremitate aeque rotundatuai. Corpuscula bacillaria nuuni-dsa. Color albus. Os . Penis iu postremo corpore situs, mollis, cyliadricus, curvatus. Spermatozoa filiformia, spiralia, acuta. Ovaria paria. Apertura geuitalis tcrmiualis postica (.i: mascula, fcminoam nou vidi, quam quoque adesse verisimile est). Arteu ligner i det Hele meget Macrostomum (Mec3'uostomum) auritum, M. Schultze. ') Den ad- skiller sig fra den navnlig ved Penis's Form og ved Tilstedeværelsen af Stave. Baade nærværende Art og Macrostomum (Mecynostomum) auritum, M. Schultze adskiller sig fra Fabricius's Planaria excavata;^) denne sidste er udhulet, »excavat«, oventil, kj(ddannet nedentil, har altsaa en ganske eiendommelig Kropsform. M. Schultze, som mener, der neppe er nogen Tvivl om, at M. auritum er identisk med Planaria excavata, har sikkerlig alene forstaaet den korte latinske Diagnose og antaget Udtrykket sexcavato-triquetra» for at betegne Formen af Kroppens Side-Contur. Af den danske Beskrivelse sees det, at Udtrykket gjælder Ryg- gens og Bugens Form. Legemet er omtrent lige bredt i begge Ender. Hos M. auritum, M. Schultze er Forenden tyde- lig smalere end Bagendeu. De talrige Stave ligge indesluttede i spolformige Stav-Celler. Penis (Fig. 23, a) ligger ligesom hos M. Schultzes Art i den bagerste Ende af Legemet, omgiven af en Sædblære (Fig. 23, b). Men Penis er ei en rundagtig Papil; den er rørformig, krummet inde i Sæd- blæren. Omkring Sædblæren ligge talrige Testikelblærer (Fig. 23, c), indeholdende Sædtraadene. En Mængde tomme Blærer af samme Udseende som Testikelblærerne ligge umiddelbart foran dem (Fig. 23, c*); de strække sig langt forover (Fig. 23, e). Spermatozoerne (Fig. 24) ere traadformige ; naar de presses ud af Dyret, strække de sig i en vid Spiral; deres forreste Ende er tilspidset uden Hoved; bagtil ende de i en tynd Hale, der er i liv- lig Bevægelse. Æggestokkene naa ikke saa langt frem som hos M. auritum (?) I de bagerst liggende Æg har Nucleus allerede strakt sig betydelig i Længden. Jeg har fundet denne Art ved Herlo i Fjæren mellem Ulvæ meget talrig. Juni. Kjøns- modne Individer. Pharyngea. Pharynx protractilis. Tubus intestinalis simplex aut ramosus. Hermaphroditica (paucis exceptis). Rhabdocoela, s. str. Tubus intestinalis simplex. ') M. Schultze: Beitrage zur Naturgesch. d. Turbell., pag. 58. *) Kougl. danske Videask. Selsk. Afliandl. 1. c. 32 Gy ra tri ei nea. Pharynx parum protractilis. Tosticuli pares ant iinparcs, oblongo-sacciformes. Organa vi- telligena et ovaria disjunota (novo geuere Proxcnetis quadaui-tenus excepto). Ulianiu\) auforer som en Pælleskarakter, at Ovarierne og Vitellogenerue ere adskilte. Dette forholder sig ikke ganske saa. Hos en ny Shegt Proxenetes ere de adskilte i physiologisk Henseende, men i morphologisk ere de forenedi', idet ingen særegen Vitelloduet tindes, men Vitellogenerne gaa med hele sin Vidde over i Ovarierne (Tab. II, fig. 14, k Vitellogener, 1 Ovarier); desuagtet bibeholde Ovarierne sin egne selvstændige Form, og Vitellogenerne ere som almindelig polseformige, saa \i her se et forste natur- ligt Overgangstrin niellem adskilte og forenede Ovarier og Vitellogener. A orticiuf a, Organum proboscideum antieum milium. Om det nære Slægtskab mellem denne Afdeling og den f(dgende (Proboscidea) se pag. 36. MesostomuHi, ørsted. Apertura oris ventralis in medio fere corpore vel prope medium sita. Parietes pharyngis intus cameris instructi liquore granuloso repletis. Glandulae accessoriae granulosae in apparatum genita- lem masculnm exeunt. Vesiculae seminales sacciformes. Ovarium impar cum receptaculo seminis conjunctum. Apertura genitalis communis.*) Mesostoinum inarmoriituiii, M. Schnltze. Tab. II, fig. 6 og 7. M. Schultze: Beitrage zur Naturgesch. d. Turbellarien, pag. 54, tab. V, fig. 2, a 2 og 2 p. Corpus longitudine l'", '/-i'" latitudine,**) antrorsum obtusum, retrorsum sensim angustatum, supra convexum. Color clare brunneus, venis atro-brunneis marmoratus. Os paullulo post medium cor- poris situm. Ocelli duo parallell, nigri, reniformes vel ovales, lentiferi. Penis longissimus, gracilis, tortuosus. Varietas maculata. Color albidus vel clare brunneus, maculis irregularibus. obscurioribus, rufis. Marmoratio nigro-brunnea deest (cujus vestigia in regione ocellari inveni). M. Schultze bemærker om Artens Farve noget ufuldstændig, at den er «lysebrun med sorte- brune Aarert<. De sortebrune Aarer findes kun paa Oversiden; Undersiden er hvidagtig bestroet med rod- gult, ligedan farvet altsaa som hele Legemet hos den ovennævnte Varietet. Omkring Legemet findes der, baade hos de marmorerede Individer og hos de blot rodbrunt plettede, contant en Bræm af en ved gjen- nemfaldende Lys stærk rod Farve med et svagt brunligt Anstrog (Fig. 6). Denne Bræm, som jeg linder omtalt i mine Notitser, dannes nden Tvivl at Hudlaget. Naar Flimmerhaarene bolge, skimrer Legemet i en skjon blaalig Farve. « *) Hæc diagnosis in species Mesostomi accuratius exploratas vaiet; an M. marmoratura, quod infra nominavi, cum ceteris in structura ovarii consentiat, in dubium vocari potest. **) secundum M. Selmltze, 1. c. '.) Se Leuckarts Referat af Ulianins paa russislc skrevne Arbeide i Arcliiv f. Naturgesohichte 1871, 2 Band, pag. 462. 33 Hos et Eksemplar vare Oiaene ovale. I den indre Bygning specielt af Kjonsorgauerue afvige de af mig fundne Eksemplarer noget fra de af M. Schultze beskrevne og ligne dem, som Claparéde har fundet ved Kilmore. Penis er saaledes i sin forreste Del mere dreiet omkring sig selv, end M. Schultze angiver, og staar i Forbindelse med en Blære (Claparéde Op. cit., tab. VII, fig. 2, a). I den af Schultze som »Samenblase« betegnede Blære har jeg ligesaalidt som Claparéde seet Sædtraade. Men bag denne tindes der ligesom paa Claparédes Form en dobbelt (eller hos mine Eksemplarer i al Fald dybt kloftet) Blære, der er fyldt med Sædtraade. — I For- greningen af Penis (Fig. 7, a Penis, der er forgrenet i Enden, b Penis-Skeden) afvige igjen de af mig fundne Eksemplarer fra Claparédes og ligne den af Schultze beskrevne Form. Penis har nemlig en Sidegren nær- ved Enden. Claparéde har ikke iagttaget dette hos noget Eksemplar. Naar Forgreningen tindes, er den ogsaa underkastet Variationer. Hos M. Schultzes Eksemplarer ender Penis og dens Sidegren stumpt; hos mine ende begge spidst. Sidegrenen er adskillig længere end hos de af M. Schultze undersøgte Eksempla- rer; selve Penisenden er kort og ser ud som en af disse Tagger, der ofte tindes paa Penis hos Turbellari- erne og tjene til Irritation under Parringen. — Kjonsaabningen har et forskjelligt Leie: snart er den situe- ret umiddelbart bag Munden (Claparéde), snart adskilt fra denne ved et langt Mellemrum (M. Schultze). M. marmoratum varierer i det Hele temmelig betydelig i det indre saavel som i det ydre (Far- ven). Eudnu er man ikke berettiget til at anse nogen af disse Variationer som Artsforskjelligheder. Arten forekommer paa alle de af mig undersogte Lokaliteter (Bergen. Alværstrommen, Herlo, Sund), men er sjelden. Den rodbrunt plettede Varietet er flere Gange funden. Byrsophleb.s,*) nov. gen. Apertura oris ventralis in medio fere corpore. Pharynx ut in Mesostomo. Vesica semi- nalis unica lateralis, in ductuni singularem longuni per corpus transversum euntem continuata, cujus medio penis aftixus est. Glandulae accessoriae granulosae in organa mascula (o: penem) et in feminea quoque (o: bursam copulatricem) exeunt. Ovarium impar, cum receptaculo seminis in organum ununi conjunctum. Receptaculura seminis cuni bursa copulatrice haud dubie per ductum proprium commu- nicat. Aperturae genitales duae (mascula ante femineam sita). In Organo ovarium receptaculumque seminis continente partem striatam observare non potui. Ved Opstillingen af denne nye Slægt har jeg delt den gamle Mesostomum-Slægt i to. M. Schnitzel) karakteriserede Mesostomum kun ved Svælgets Beskaftenhed og Mundens Stilling. 0. Schmidt-) erkjendte, at vi i Mesostoraum-Slægten, saaledes bestemt, kun havde en broget Kontingent af Arter, der burde ophoies til Slægter, «en bundlos Sæk«, som han udtrykker sig. Hvor særdeles rummelig Mesostomum er, viser sig noksom ved Sammenligning med den nye Slægt. Paa samme Tid som denne sidste stemmer overens med Mesostomum i de ovennævnte Karakterer og tillige i Ovariets Bygning (kun har jeg ilcke opdaget nogen tværstribet Del), adskiller den sig ved Eien- dommeligheder, som endog ikke har nogen Analogi hos Mesostomum-Slægten. Istedetfor sækformige Sanlblæ- rer som hos Mesostomum og andre Ehabdocoeler tindes en Sædblære, der fortsætter sig i en lang rorformig Sædgang tværs igjennem Legemet (Tab. II, tig. 9, i, i). Denne tjener ikke tillige som et Reservoir fur Kornmassen; som saadant tjener alene Peuisbulben. Fremdeles udmunde accessoriske Kornkjertler ogsaa *) pupaa = corium, bursa, liriiiiskalledt' Æg (Fig. !M iudtdiolde stedse to Kinil)herer og ligne ganske Æggi'ne hos V. lialticus,*) Findesteder: Bergen og Stat. Almiudelig i F.jiereu uielleiii Tang. Kjonsmodue luilivider, b.-e- reudr ]iaa liaardskallede Æg. ere t'uudne Sommeren igjennem til sent i)aa Hosten. ^ Aortex affinis. n. sp. Tab. III. tig. 11—13. Corpus longitndine 0.-">3 mm., latitudine (iu anteriore jiarte paullo angustiore) 0,089. forma et colore fere eodem. quo corpus antecedentis speciei. Pharjnx magnitudine norinali, doliiformis. Ocelli duo, uigri, semilunati vel ovales. Testiculi pares iu utroque pharyngis latere. Vesica seminalis oblonga, in media parte instar horologii angustata, in ipsiim penem aperitur. Penis durus, subcylindricus. exigne curvatus, retrorsuni directus. parte terminali declivi. uncinulo nnllo. lamina autem acuta ad partem declivrm incipientem affixa. Organa vitelligena, ovaria. apertnra genitalis nt in praecedente. Denne lille Art ligner i det Ydre i den Grad unge Individer af foregaaende Art. at det er aldeles uniuligt at afgjore. hvilken af disse to man har for sig, forend man faar iagttaget Kjonsorganernes Bygning (Penis, Sædblæren). hvorved den strax adskiller sig fra lige smau Individer af den foregaaende. Fabricius') har beskrevet en Tnrbellarie. Planaria assimilis. der ogsaa. som han siger, ligner foregaaende Art saameget. at man kunde fristes til at holde den for en Unge af denne. Fabricius's Art adskiller sig dog tydelig nok fra nan-værende ved Oinene, Farven osv. og horer rimeligvis til en helt anden Slægt, til Cylindrostomum, Orsted nemlig, at domme efter den paa Fabricius's Figur antydede Form af Svælget. Legemet er klart, gjennemsigtigt. Det indeholder ofte en Mængde store, blærelignende Kum (se fig. 12). Omkring disse ligger brunt Pigment som store Masker i et Næt (ligesom hos foregaaende Art). Svælget (Fig. 12. b) er ei usædvanlig stort. Heri adskiller Arten sig dog ikke absolut fra den foregaaende; hos unge Individer nemlig af denne sidste er Svælget af samme Storrelse som hos V. affi- nis eller kun Ildet storre. Testiklerne (Fig. 12, c, c) ligge paa hver Side af Svælget. 1 den bagre D(d af Legemet paa samme Sted som hos foregaaende Art ligger Penis med sin Sædblære. Sædblæren (Fig. 12, e) har meget tykke \\ægge og indenfor dem et Hulrum af samme Form som Sædblæren i det Hele (se Diagnosen). Hos et Eksemplar opdagede jeg skarpe, regelmæssige, parallele. ikke meget tætte Striber eller Furer, der gik i Spiral rundt omkring Blæren — uden Tvivl Udtrykket for Væggenes Muskeliibre. der have en spiralformig Retning. — Penis (Fig. 12. g og fig. 13) er længere og forholdsvis slankere end Ims foregaaemle Art: den er svagt krummet, aftager efterhaanden i Tykkelse og lober endelig med en stærkere (vrumning ud i en skraat bagtil rettet smal Del. der ender stum]it uden ungen hageformig Fortsats. Langs den konvekse Side *) P -.J. Van Beut'den slutter, at V. balticus tVnckommor ved Belglens Ky.ster, efter l-'undet af Æg i Keelierelies .snr la faioie littorale de Belgique. Turbellariés. P. 34). Dette er dog meget usikkert. Æggene kunde ligesaa gjerne have tilhort nærværende .Vrt. ') Knngl. dan.ske Vidensk. Selsk. Afhandl. 2den Del, 1826, p 31, tab. 8, lit. S. 6* 44 af Kniiuiiiii^i'ii IT (Icr fæstet ct trekantet Blad (Fig. 13, c). kniiiuiiet paatværs med et frit fremragende, .skarpt Hjorne; det træder vistnok istedetfor den liageformige Fortsats som Irritationsmiddel under Parrin- gen. Penis er fyldt med accessorisk Kurnsubstants, der ligger i mange Smaapartier (Gyninocytlioder) langs Væggene. Dens indre Lumen er temmelig trangt i Forhold til Penis's Tykkelse; det afsmalner efterhaan- den i samme Forhold som Penis selv indtil heniniod Enden, hvor det pludselig indsuævres til en smal Ridse (Fig. 13, d). Med Hensyn til Vitellogenerne og Ovarierne stemmer Arten overens med den foregaaende. Og- saa de store brunskallede Æg, et enkelt i hvert Individ, ligne denne Arts. V. affinis er funden ved Bergen sammen med foregaaende i Fjæren paa Fucns. I Midten af August. Talrige kjonsmodne Individer, der bar paa haardskallede Æg. Probo.scidea. Organum proboscideum tactui inserviens plus minusve perfectum, ab extremitate corporis antica protractile. Kylospliæra,*) n. gen. Ap ert ura proboscidis in extremitate antica. Proboscis globosa, papillis nullis, ciliis brevi- bus, omnino in saccum proboscidis retractilis. Apertura oris ventralis, antica, transversa, rimaeformis. Apparatus adhaesionis e corpnscnlis duris baeilliformibus, ut assolet, compositi, in regiene oris siti. Truneus aquiferus semeter, in aperturam oris patens. Penis durus, spiralis apiculo recto. Bursa copu- latrix receptaculumque seminis in organum unum coujuncta. Apertura genitalis unica. Ulianin har i sit paa russisk skrevne Arbeide over Turbellarier ved Sebastopol^) bekjendtgjort tiere nye Slægter, der udmærke sig ved en med Flimmerhaar besat Snabel. Hvilken Overensstemmelse der lindes mellem disse og den nærværende Slægt, ved jeg ikke ret. De Diagnoser over Ulianins Slægter, som Leuckart i sit Referat (1. c.) anfører, ere for Proboscideernes Vedkommende noget tarvelige; Snabelens Form (der hos nærværende Slægt er ktiglerimd (Tab. III, fig. 16, c) og danner et karakteristisk Slægts- mærke) er aldeles ikke nævut. Hvorledes det nu end forholder sig med Overensstemmelse i Snabelens Beskaffenhed, nærværende Slægt udmærker sig ikke alene ved Snabelen, men ogsaa ved den mærkelige Form af Penis (Tab. III, fig. 15, r), hvorved den vel adskiller sig fra alle de ovrige kjendte Froboscideer; den udmærker sig fremdeles ved Hefte-Apparater i Mundtrakten (Tab. III, fig. 16 a, a. f Munden), hvor- ved den bliver enestaaende i hele Rhabdocoelernes Afdeling. Disse Hefte-Apparater ere dannede af Stave paa samme Maade som Hefte-Apparaterne i Bagenden hos mange Turbellarier (f. Eks. Monocelis). Dyret suger sig naturligvis med dem fast til sit Bytte. 0. Schmidt^) beskriver en Vorficiné, der har lignende spiralformig Penis som Kylosphæra. Han benævner den Trigonostomum paa Gruiiil af af dens eiendommelige trekantede Mund. Senere erkjen- der 0. Schmidt ved Opdagelsen af en ny Art, ^) at den trekantede Mund ikke er eiendommelig for Slæg- ten, og giver denne et nyt Navn Spiroclytus. Denne udmærker sig nu, efterat ogsaa Claparéde*) har gjort *) xuXo-* = cilium, oqjaipa = 3i)hæra, globus, n Sc Archiv f Naturgesch. 1871. 2 Band, pag. 465. -) .Sitzungsber. d. kais. Akad. d Wiss., 9 Band, pag. 500, tab. 47, fig. 1:'.. ^1 Sitziingsber. d. kais. Akad. d. Wiss., 23 Baud, pag. .%6, tab. 3, fig. 8, 8 a og 8 b. ■'l Beobaclit. iiber Auat. u. Entwickl.-gescli. wirliell. Thiore, p.ag. 15. 45 en lagttagelse augaaende Slægteu, alme red sin rimdommelige Penisforni. Spiroclytus er maaske en Pro- boscidé-Slægt og falder suniincii med Kylosphæra. I den besynderlige Penisforni stemmer Spiroclytus og Kylosphæra virkelig paa en saa paafaldeiule Maade overens, at luan nnia blive mistænksmn mod at hen- fore dem til forskjellige Slægter og Familier, saameget mere som der ogsaa lindes Overensstemmelse i Byg- ningen af Kjonsorganerne iovrigt. Snabelen kan være undgaaet 0. Schmidts Opmærksomhed; den er hos Kylosphæra overmaade vanskelig at iagttage, og Schmidt har ikke underkastet Spiroclytus-Arterne en fuld- stændig anatomisk Undersogelse. — Man niaa imidlertid lier være forsigtig. Hos Spiroclytus er dog virkelig ingen Snabel endnu opdaget. Og jeg har fundet en ny Slægt Proxenetes (flabellifer, n. sp.), som utvivl- somt mangler Snabel, og som dog netop i Kjonsorganernes Bygning paa den mærkværdigste Maade stem- mer overens med nærværende Slægt. Proxenetes, n. gen. viser heri et meget nært Slægtskab mellem Vor- ticinerne og Proboscideerne. Det kunde være at Spiroclytus, 0. Schmidt kun viste dette endnu tydeligere. Kylospliæra armata, n. sp. Tab. III, fig. 14—22. Corpus longitudine 1,50 mm., latitudine 13 mm., utraque extremitate rotundato-truncata, tere- tiusculum, eademque fere latitudine usque ad partem posteriorem pauUatim decrescentem. sed quae in dis- cum dilatari possit, apparatibusque adhaesionis instructam. Color e claro Ijrunneus vel fere albidus. Ocelli 4, per paria superposita dispositi, nigri, omnes lentiferi. Apertura pruboscidis ventralis, post ipsam extremitatem anticam sita. Apparatus adhæsionis (i iu seriem transversam in regiene oris dis- positi. Penis spiralis, uiio anfractu et dodrante, vel fere duobus. Testiculi pares, laterales. Vesicae seminales pares, altera cum vase deferente semetre sita. Organa vitelligena paria, longa, tubiformia. Ovaria paria, rotundata. Apertura genitalis ventralis postica. De singulari inter hauc speciem et Proxenetem fiabelliferum consensu, vide pag. 36. Den forreste Ende af Legemet er besat med lange, boielige og bevægelige, cilieartede Føletraade (se pag. 7, fig. 15). Huden er bestroet med smaa enkeltvis liggende, forholdsvis tykke Stave (Fig. 18). Om Hefte- apparaterne i Mundregionen se ovenfor. Hudmuskulaturen dannes af fine, tynde Fibre. Ringfibrene ligge tæt ved hinanden; Længde- Ubrcne ere spredte ved temmelig store Mellemrum. Under Huden langs Rygsiden lobe et Par Strenge eller Rækker af ormformige Legemer, i En- derne afrundede, jevntykke, omtrent 0,034 mm. lange, stærkt lysbrydende (Fig. 15 a, a, fig. 19; paa den sidste Figur sees en af de ormformige Legemer stærkt forstørret). De ligne meget lange Stave, men ere bøielige. Strengene udmunde paa hver Side i Kroppens bagre Ende. De kunne forfølges forover om- trent til Midten af Kroppen. — Aldeles samme Slags urmformige Legemer, som her findes i Rækker langs Kroppen, har M. Muller fundet i Snabelen hos en Nemertini); de ere Neldeorganer. Under Immersions- lindse Guudlach No. VIII sees langs Midten af dem en mørk Stribe, visselig efter den Kanal, hvori Nelde- traaden ligger. En Gang saa jeg fine sammenslyngede Traade ligge ved Enden af flere af de ormformige Legemer; de kunde ikke være andet end de udslyngede Neldetraade. ') Observatione.? anatoinicæ de vermibus (niibusdam maritimis, pag. 28, tab. III, fig. VA, a, a, a. 40 Gangliet (Fii^'. l"i, b) ser \i(l. smu om det bi'stml af tu rfti'i- liiiuimli'ii lig'g'eiiJi' IJalkcr af Fibn', (Irr udåd til liviT Side torcin' sio- nu'd liinaiidcn, iiini for(i\ rii^'t (.'re adskilte ved et langt Midleinruiu. Mel- Iciiiniimnct it dug luleii Tvivl iugou Aalining. Svælget gaar midir ln'ggr Filit'rbalker. HcdliT ikke ser jeg iitiget andet Organ gaa lindlcm deiu. Oinene (Fig. 15. c, fig. Ki, li) ere mere (dier mindre lialvmaaneforniige med udadvendende Kon- kavitid, hvori der ligger en Lindse. Snabelen ligger i sin Hviletilstand (Fig. ]•"). d) i IJunden af en langstrakt Snabelsæk (Fig. lo, e). Snabelsækkens Aabning (Fig. 15, fj er omgiven af en Lad)e. Fra dens bagre Del udspringe talrige Retrak- torer (se fig. 15), der gaa straaleforniig nd fra hverandre og fæste sig paa Integumentet. Hver Retraktor dannes af en grov, 0,003.4 nini. bred Muskelfiber. Naar Snabelen er indtrukken, har den lignende Kngle- forni som i udstrakt Tilstand (hos et Individ saa jeg, at den under Udstrtekningen var halvt indkrænget fortil (Fig. 17) og derpaa efterhaanden krængede sig ud til en fuldkoramen Kugleform (Fig. 16); Indkræug- ningen skyldes vel kun en fnrliigaaende Muskelaction; paa aiiilre Individer har jeg ikke beunerket noget saadant). Snabelen har et gjennenisigtigt hyalint Udseende. Den er besat med meget korte, cilieartede Foletraade (Fig. Ki). JIunden (Fig. 15, g, fig. 16, f) ligger et ganske lidet Stykke bag Oinene. Fra Mundaabningen forer en kanalforniig Indkrængning af Integumentet skraat opad og bagover til det i samme Retning lig- gende Svælg. Svælget (Fig. 15, i) er ovalt. Det indeholder finkornet Vædske (ligesom Svælget hos Meso- stonium?). Omkring Svælget ligge encellede Spyttekjertler (Fig. 15, k), der ndmnnde i det ved Kjertel- traade; deres Sekret er grovere kornet. Tarmen (Fig. 15, 1. 1) er fortil delt i to store Lapper, mellem hvilke Svælget har sit Leie. Det assymraetriske Vandkarsystem ligger paa hoire Side som en enkelt Vandkarstarame (Fig. 15, ni. 111, fig. 16, h), der forlober i store Slingringer langs Bugsiden og ndsender Grene. Fortil aabner den sig i Mundspalten (Fig. 15. g, fig. l(i, f); bagtil kan jeg forfolge den helt til Ovarierne. Om Kjonsiirganerne hos denne Art i Sammenligning med de samme Organer hos Froxenetes tlabellifer, n. gen., n. sp., se pag. M. Testiklerne (Fig. 15, n. n), vasa deferentia (Fig. 15. o, o), Sædbbe- ren (Fig. 15, p, p) og Penis (Fig. 15, r) have det samme Leie i Legemet og i F'orhold til hverandre hos begge Arter. De nævnte Organer ligne hverandre ogsaa ellers i paafaldende Grad. Kun den besynderlige Penisform hos nærværende Art (Fig. 15, r; fig. 21, Penis seet ovenfra, fig. 22, seet nedenfra) er noget forskjellig; i Grundformen findes ogsaa her Overensstemmelse. Dens Spiralvindinger begynde paa Over- siden med en tværstillet opsvulmet Rand og fremspringende Proces (Fig. 21), paa lignende Maade som hos Proxenetes flabellifer, n. gen., n. sp. Vindingerne ere brede, flade og ligne forovrigt i sin Bygning Vin- dingerne hos Proxenetes; de afsmalne svagt nedover mod Spiraldreiningens Ende og ligge mod hinanden med Fladerne, men berøre hinanden ikke med disse; i Centrum af Spiralen er der et aabent Ruui mellem Vindingerne. Et kort Stykke for det rette Endestykke af Penis begynder, danner den sidste Vinding en stærkere Boining, afsmalner herunder mere og gaar derpaa med en ny stærkere Boining over i Endestyk- ket. Ved den forste af disse Boininger hæver der sig fra den indre Side af Penis to krummede Fremspring, hvoraf hvert bærer en lang tin Stilet, der gaar ned gjennom Endestykket af Penis; desuden ndgaar der fra Foden af det ene af disse Fremspring en anden fin Stilet, der har samme Retning som de tvende andre (Fig. 22). Til den spiraldreiede Del af Penis er fæstet en Sæk (F'ig. 15. q. fig. 21. b. 22, b), der indehol- der accessorisk Kornsekret (Fig. 21. c, fig. 22, c), bestaaende af forholdsvis store, runde, stærkt lysbry- dende Korn — ligesom hos Proxenetes flabellifer. Sekretet ligger i denne Sæk som i et Reservoir: det af- sondres gjennem Kjerteltraade (Fig. 22, e) fra Kjertler udenfor Sækken. Udforselskanalen for den i Sæk- keii opbevarede Kornsubstants gaar paa Oversiden af Penis henover Enden af den forste Vinding og folger denne tilbage til dens Begyndelse, hvor den uduiuuder i Penis (Fig. 21, d). Ligesom de iiianillige KjoiisnrgauiT liavi' nysaa ^'it^lllJ^■(.n(■I•|ll' ( Fii,'. 1'), s), UvaricriU' (Fig. l'), t) og disses fælles Udforselsgang (Fig. l'>. n) saiiiiiie Leie stun Ims Proxeiietes flabellifer. Vitelloge- iiiTiie ligge bagtil lued hele sin Bredde mod Ovarienie ug synes umiddelbart at furtsætte sig i dem. Paa et Individ saa jeg dog tydelig den ene Vitellogen adskilt fra Ovariet (se Hg. 1-5 paa lioire Siile: s Vitellogen, t Ovarium); kun indover, hvor Vitellogenen afsmalnede ligesom til en Udforselsgang. kunde ingen Skilsmisse opdages; maaske gaar Vitellogenen her mere eller mindre over i Ovariet, hvorved iler vilde blive noget tilsvarende til den Forening af Vitellogenerne ng Ovarierne, som tindes hos Proxene- tes flabellifer. Bursa copulatrix (Fig. 1-"), v) ligger foran Ovarierne langs Midten af Legemet som en stor, regel- mæssig oval Sæk, foldet og fortil i Midten med en Indsænkniug (man ser dog sjelden Bursaen saa regel- mæssig i Form og Stilling; i Almindelighed viser den sig uregelmæssig oval og ligger mere eller mindre udenfor Midtlinien). Den indeholder stadig talrige Sædtraade, desuden accessorisk Kornsekret i adskilte siuaa Hobe (ligge disse Koruhobe i egne Rum i Bursaen?). Fra Fordybningen i Bursaen udgaa nogle faa glindsende gule, stilkformige Ror, der ligge knippevis sammen (Fig. 15, x), — svarende til Forholdet hos Proxenetes fiabeUifer; de rage ind i en til Bursaen fæstet Blære (Fig. lo), indeholdende accessorisk Korn- substaats. og tjene klarligen til Konimunikation mellem denne Kornbeholder og Bursaen. I det Hele ligner Bursa copulatrix hos denne Art det samme Organ hos Proxenetes flabellifer. Men dens Indforselsgang (Fig. 1"). v*) er ganske anderledes. Den begynder bagtil paa hoire Side af Bursaen, skarpt afsat fra den- nes Væg med en liden Knop, gaar bagover og ender ved Kjonsaabningen tragtformig udvidet. Gangen er meget smal, af samme glindsende gule Farve som de ovennævnte stilkformede Ror; den boier sig og er ikke haard, men dens Farve tyder dog hen paa en vis konsistent Beskaffenhed. I Kjonsaabningen (Fig. 15, y), der er forsynet med Læbe, udfores de samme kantede Legemer fra encellede Kjertler (Fig. 15, z) som hos Proxenetes flabellifer, n. gen., n. sp. (se videre pag. 17). Deres Storrelse varierer (0,002,6 mm. — 0.0043 mm. i storste Gjennemsnit). Fig. 20 sees nogle af disse Legemer isolerede. Jeg har fundet denne Art i talrige Eksemplarer paa Sartor-Øen (ved Sunds Præstegaardj i nogle faa Fods Dybde under Vandfladen ved Afskylliug af Fucus-Arter. Juni og Juli. Alle Individer kjonsmodne. Gyrator, Ehrenb. (Prostomum, Auet.) Apertura proboscidis terminalis antica. Proboscis conica vel subconica, papilUs instructa, ciliis nullis, omnino retractilis. Apertura genitalis unica, interduni duae. Centraluervesystemet bestaar hos alle de af mig uudersogte Arter af to Ganglier, der ere ad- skilte ved en smalere Bro. Hos begge de nedenfor auforte nye Arter tindes Neldeorganer i Huden, der hos begge have ganske den samme flaskelignende Form (Tab. IV, fig. 8, f, g). Om deres Udvikling af stavformige Lege- mer se pag. 13. Saakaldte tGiftkjertler» ere fundne af 0. Schmidt ') hos Gyrator linearis. Ørsted og G. furiosus, M Uio rhabdocoelen Strudelwunner, pag. 25. Sralgn. Hallez: Sur le Prostomum lineare, Ørsted (i Arch, de Zool. cxper. par H. Lacaze-Duthiers, tome II). 48 0. Schra., af L. Graff') hos G. baiiaticus, L. Gr. At Giftkjcrtlernc Ims dissf Arter ere tvivlsdiniiie Udk, liar jeg seet ved Undersogelse af G. Danidsseni, n. sp., Ikis hvilken den saakaldte «Giftkjertel' kun ur den alniiudelige accessoriske Kornkjertel til det mandlige Kjonsapparat. medens den virkelige Giftkjertel er meget forskjellig derfra og afsondrer et ganske anderledes Ijeskaffent Sekret (se pag. 19 og den specielle Beskrivelse). Vitellogenerne dannes af mange med liinandeii anastomuserende Ror. .Saaledes hos G. Daniels- seni, n. sp., G. Schmidtii, ii. sp. og G. caledonicus, Glap. Denne Form af Vitellogenerne synes i det Hele ikke at være sjelden hos Gyrator-Arterne. Men der findes ogsaa Arter med parrede Vitellogener, saaledes Gyrator Fabricii, 0. S. Jensen. G. Danielsseni, n. sp., G. Schmidtii, n. sp. og caledonicus, Glap. have accessoriske Kornkjertler til det mandlige Kjonsapparat. Hos 6. Schmidtii i al Fald lindes tillige accessoriske Kornkjertler til det kvindelige Kjonsapparat, der afsondre sit Sekret i Bursa copulatrix. 1 den fælles Kjonsaabning udmunde hos G. Danielsseni og Schmidtii eiendommelige Kjertler (Tab. IV, fig. 2, p og lig. 12, o), der ere omtalte pag. 17. Deres Sekreter ligne hinanden .fuldkommen hos begge Arter. Gyrator Danielsseni, n. sp. Tab. IV, tig. 1—9. Corpus longitudine 1,63 mm., latitudine 0,27 mm., teretiusculum, medio maxima crassitudine, antice acuminatum, retrorsum angustatum, extremitate subacumiuata. Ocelli duo nigri, parallell, trian- guli, augulo uno (extremo) producto, lente destituti. Color clare brunneus maculis obscurioribus. Pro- boscis conica acuminata. Pharynx pauUo ante medium corporis. Testiculi et vesicae seminales pares. Penis durus e partibus duabus constans vaginæformibus, quarum posterior in calceolum exit. Apparatus venenifer a pene discretus, in setam duram, longam exit. Organa vitelligena e tubis anastomosantibus composita. Ovaria paria. Apertura genitalis communis. Hermaphroditismus perfectus. Denue Art adskiller sig fra G. linearis. Ørsted, furiosus, 0. Schni. og banaticus, L. Graff ved Giftapparatet. Derimod synes den at ligne G. helgolandicus, Mecznikow. -) Hos denne har Penis vistnok en lignende Form, og rimeligvis er Giftapparatet afsondret fra Penis-Roret (Mecznikows Beskrivelse er i denue Henseende ufuldstændig og Tegningen ikke saa distinkt, at man kan afgjore noget); endelig har G. helgolandicus en » Uterus» (Mecznikow), der har nogen Lighed med det tilsvarende Organ hos nærværende Art. Begge Arter adskille sig fra hinanden blandt andet ved Vitellogenerne, der hos G. helgolandicus ere parrede, og ved Ovariernes Leie. Legemet er farvet med uregelmæssige, store, brune Flækker (se fig. 1) eller ogsaa med morkere brune Striber, der anastomosere med hverandre til store Masker. I Huden ligge Neldeorganer i vexlende Antal, ofte i stor Mængde. Se pag. 13, fig. 8. De to atlange Ganglier (Fig. 2, a) ere forenede ved en kort smalere Bro, afsmalne efterhaanden bagtil og fortsættes, som det .synes paa det pressede Individ, uden videre i en Nervestamme paa hver Side af Legemet. Zeitschr. f. wiss. Zool. 1875, pag. 415. Archiv f. Naturgesch. 1865, pag. 176, tab. Vi, Kg. 3. 49 Oinene (Fig. 2, b) ere konstant trekantrde med det yderste Hjoriie smalt uddraget lijresum til et Haaudtag. Om deres Sanimensætiiing se pag. 14. Kuglerne i Oiueue ere af forskjellig Storrelse. Svæl- get (Fig. 2, d) er ovalt; ofte stra^kker dot sig temmelig i Læugden. Dets Muskulatur er meget stærk og skarpt fremtrædeude; deu bestaar jdorst af Læugdetibre og iudeufor dem af llingfibre, begge hiiiandeu ganske lige: brede, baandformige Fibre, tæt sammenliggende; idet de krjdse hinanden, danne de smaa regelmæssige Kvadrater (se fig. 2, d). Et kortere Stykke fra Svælgets Munding blive alle Længdefibrene pludselig smalere, afsmalne derpaa fremdeles, men ganske svagt, idet de konvergere hen til Mundingsran- den. I Svælget har jeg ikke kunnet opdage kornet ludhold som hos Mesostomum. Arten er forsynet med Vandkarsystem. Testiklerne (Fig. 2, e) dannes af to meget lange og store Blærer, en langs hver Side af Legemet. Omtrent fra Midten af hver Testikelblære gaar et vas defe- rens (Fig. 2, f) indover og udmunder hver i sin ovale Sædblære (Fig. 3, f), der har en meget stærk Musku- latur: yderst et Lag tætliggende, tykke Læugdefibre og derindenfor et Lag endnu tykkere, tætliggende Ringfibre; de tykvæggede Sædblærer kunne udstrække sig i den Grad, at de undertiden, naar de ere op- fyldte af Sædtraade, have næsten Legemets halve Længde(!); indeholde de kun faa Sædtraade, er deres Volumen mange Gange mindre, og man ser da paa deres Vægge enkelte parallele, paa tværs gaaende, lysbrydende Linier (se fig. 3, f), som om Sædblærerne indvendig ved Skillevægge vare afdelte i Kammere (muligens er ogsaa dette Tilfældet). Udforselsgangene, der efterhaanden dannes ved Sædblærernes Afsmal- ning. forene sig næsten straks med hinanden til en fælles Gang (Fig. 3, f*). Denne beskriver en Spiral- dreining, idet den begynder paa venstre Side af det til Penis fæstede ovale Kornreservoir (Fig. 3, h), boier sig derfra til hoire over og omkring dette og kommer frem ved Basis af Penis (Fig. 3, g); den gaar nu tilvenstre igjen under Penis og udmunder endelig i denne. Udforselsgangen er muskuløs; Sædblærens Mu- skulatur fortsætter sig nemlig paa den, men bliver efterhaanden svagere henimod Udforselsgangens Udmun- ding i Penis. Den bagudrettede stovleformige Penis (Fig. 3, g og fig. 5) bestaar af to rorformige eller skedeformige Hoveddele, der gaa skraat i hinanden; forovrigt har den en meget komplex Bygning, som jeg ikke har faaet undersogt noiere, men kun aftegnet saaledes, som jeg saa den. Den nedre af de Dele, hvoraf Penis bestaar, modtager med sin skraat fremspringende forreste Ende Udforselsgangen fra Sædblærerne og tjener til Gjennemgang for Sæden; i sin bagerste Ende er den forlænget i Form af en Fod. Den ovre Penis-Del er tragtformig udvidet til Fæste for en stor oval Blære (Fig. 3, h og fig. 2, h), der indeholder accessorisk Kornsekret; den tjener til Gjennemgang for dette Sekret. Naar Korusekretet og Sæden passe- rer ned gjeunem sine respektive Eor, forandres disses Leie i Forhold til hinanden; de ligge omtrent paral- lele, og det nedre Ror springer frem i hele sin Længde. Den nævnte Blære med accessorisk Kornsekret tjener kun til Reservoir fnr Kornmassen. Denne afsondres fra drueformig sammenhæugende Celler (Fig. 3, e), der udmunde i den forreste Ende af Blæren; Cellerne indeholde en Nucleus og en stor Nucleolus; de afsondrede Korn ere temmelig grove, stærkt lysbrydende. Lignende Kornmasse fra samme Slags Kjertler, opbe varet i et ligedant til Penis fæstet Kornreservoir, findes hos G. linearis, Ørsted og hos andre Arter. Man antager Kornmassen hos disse Arter for Gift, hvilket jeg anser for eu urigtig Tydning (se herom pag. 19). Den egentlige Gift afsondres hos nærværende Art i en særegen liden, oval Sæk (Fig. 3. i), der med sin ene Ende staar i Forbindelse med Kornreservoiret; i sin anden Ende, der er rettet fortil, men derpaa er omboiet, bærer den en lang, haard, krummet Borste: Giftbraadden. Sækkens Forbindelse med Kornreservoiret (Fig. 3, i*) er kun en Muskelforbindelse. Derom har jeg ved at undersoge Kornreservoi- Tets Muskulatur overbevist mig. Denne bestaar yderst af Læugdefibre, inderst af Ringtibre, begge tykke og stærke; Længdefibrene gaa paa skråa omkring Blæren (Kornreservoiret); idet de naa den forreste Ende af Blæren eller Kornreservoiret, dreie de sig spiralformig om hinanden; den accessoriske Kornmasse, der træder ind i Blæren, folger Muskelfibrenes Retning og er ligeledes dreiet. Muskelfibreue fortsætte sig nu i en laug, forholdsvis smal Bundt hen til Giftsækkeu, gaa over paa dennes Vægge og danne her Læugdefibre. Fibrene ligge meget tæt sammen i Bundten og kunne ikke eller kun vanskelig skjelnes fra hinanden, saa det ser livagtig ud, som om Bundten kunde være en Gang melleni Kornreservoiret og Giftsækkeu. Ved 7 50 Behandling- nu'il Eddikesyre oploscr don sig straks i Fibre; ingen Kanal kan opdages. Kornmassen i Ee- servoiret har altsaa intet med Gift at gjore; den iidfores hm gjenneni Penis ug er accessorisk Sekret til Sæden. Giften ligger indenfor Væggene af Giftsækken som en linkornet Masse (se fig. 3, i); midt igjennem Massen lober en liu Kanal, hvorigjenneni Giften ledes ud i den haarde Horste, der danner Giftbraadden. Giftbraaddeu har iudveudig tu fine Stiletter; i dens øverste til en Trakt ndvidede Basaldel (Fig. 4) buie Stiletterne (Fig. 4, a, a) sig ud fra hinanden og ende i en Ivnop (Fig. 4, ved*), der tjener til Fæste fur en tynd, af flere fine Fibre bestaaende Streng (Fig. 4, b), hvormed Stiletterne ere fæstede (saavidt jeg kan se, til Randen af Trakten). Giftbraadden strækkes ud gjennem Kjonsaabningen. Kjonsaabningen (Fig. 3, r og fig. 2, r) ligger paa Undersiden af Legemet lidt bag Midten. Om de eiendommelige Kjertler, der udmunde i Kjonsaabningen se pag. 17 (Fig. 2, p, q). Spermatozoerne ere traadformige med tilspidset Forende uden Hoved. Vagina (Fig. 2, k og 3, k) begynder i Funn af en Tragt nærved Kjonsaabningen, bliver derpaa et Stykke meget smal, udvides igjen pludselig og har nu i sit Forlob bagover flere dybe Indsnoringer; den indsnævres derpaa atter lidt, men udvides straks igjen til et kugleformigt Parti (Fig. 3, j); lige bagenfor dette sidste udnmnde, saavidt jeg kan iagttage, Ovarierne i Vagina, en fra hver Side. Mu fortsættes Va- gina videre bagover som et smalere Ror, der paa hver Side har et Receptaculum seminis (Fig. 3, 1 og fig. 2, 1), og udmunder endelig i en vældig Blære (Fig. 3, m og fig. 2, ui) i den bagerste Del af Legemet. Vagina er fra Mundingen af til Receptaculum seminis stærkt muskulos: yderst ligger et meget tykt Lag af tætte Riugfibre; indenfor dem ligge Længdefibre. Længdefibrene sprede sig ved Mundingen af Vagina til alle Kanter ud i Legemet (Fig. 3, k*) og kunne forfolges et godt Stykke; bagtil sprede de sig atter paa begge Receptakelblærerne. Paa tværs rundt omkring Midten af det nævnte kugleformige Parti af Va- gina (Fig. 3, j) fiudes indleiret i dets Vægge en Række ovale, stærkt lysbrydende Legemer i noget forskjel- ligt Antal (paa nogle Individer tællede jeg 12 — 18); de ere yderlig tint eller neppe synbart kornede. Om disse eiendommelige Legemers Funktion kan jeg ei formode noget, uden at de maaske skulde stotte Muskulaturen. De to Receptacula seminis (Fig. 3, 1 og fig. 2, 1) ere meget store ovale Blærer, opfyldte med en Masse Sædtraade; paa den ydre Side ende Receptaklerne i et smalt, kort, mere eller mindre tydelig dreiet Anhang (Fig. 3, 1*). Denne Form havde Receptaklerne hos alle Individer, da jeg iagttog Arten i -Juni (1876). Paa samme Tid vare ogsaa Sædblærerne propfulde af Sædtraade. I Juli (1877) saa jeg paa samme Lokalitet hos alle Individer kun to ganske smale, rorformige, spiraldreiede Appendices paa de store Recep- takelblærers Plads (Fig. 6, 1). De indeholdt nogle Sædtraade; det var klarligvis Receptakelblærerne, der vare svundne saa overordentlig ind, da Dyrene ei havde sin Brunsttid, og Receptaklerne derfor ei vare ud- spæudte af Sædtraade. Deres Spiralform viser sig endnu paa de blæreformig ndvidede Receptakler i de ovennævnte korte, smale, dreiede Ender (Fig. 3, 1*). Paa samme Tid som Receptaklerne vare svundne saa- ledes ind, indeholdt ogsaa Sædblærerne kun meget faa Sædtraade. Blæren, hvori Vagina tilsidst udmunder (Fig. 2, m, fig. 3, m), har en overordentlig Storrelse; den kan være saa stor, at den opfylder Storstedelen af Legemets Bagparti. Den er hvidlig af Farve. Ind- vendig sees adskillige Sædtraade i meget livlig Bevægelse og uregelmæssige Kornsamlinger, der svomme, som det synes, i en klar Vædske. Blæren maa jeg i Analogi med Forholdet hos andre Turbellarier be- tragte som en Bursa copulatrix, hvori Sædtraadeue under Parringen fores ind for der ved Paavirkning af Kornmassen at modtage sin fulde Vitalitet og derpaa at vandre over i Receptacula seminis. Dens uhyre Størrelse er paafaldende. Ovarierne (Fig. 2, n og fig. 3, n) dannes af lange, smale Ror, hvori Ægcellerne ligge i Række efter hinanden, noget komprimerede ved gjensidigt Tryk. — Vitellogenerne (Fig. 2, o, o), der dannes af anastomoserende Ror, udbrede sig over hele Rygsiden. Findesteder: Bergen, Herlo, Sartoro (ved Sunds Præstegaard) i Fjæren, men især i nogle faa Fods Dybde, paa Fucus og Laminarier. April til Juli. Alle Individer kjonsmodne. 51 (iyi'iitor Schmidtii, 0. S. Jensen. Tab. IV, lig. 10—17. Corpus lontritudiiu' 1,63 mm., latitudine circiter 0.36 mm., teretiusoulum vel pauUo dcprossius, acqua fere latitudine, extremitate autica rotundata, extremitate pustica in lobos duos apparatibus adhae- sionis instructos divisa. Color albicans vel e claro brunneus, dorso maculis obscurioribus obsoletis. Ocelli dun, uigri, paralleli, reniformes. lentiferi. Proboscis conica, acuminata. Pharynx in medio corpore sita. Apparatus venenifer nuUus. Testiculi pares. Vesica seminalis impar. Penis durus, longus, rec- tus, cylindricus, totus tortilis. Organa vitelligena e tubis anastomosantibus composita. Ovaria paria. Apertura genitalis communis. Dr. 0. Schmidt') har afbildet den mærkværdig formede Penis med Sædblæren af denne Art. Han nævner, at den tilhitrer en Art af Shegten Prostomum, Ørsted (Gyrator, Ehrb.), men beskriver den forovrigt ikke og giver den heller intet Navn. Arten udmærker sig paa en mærkværdig Maade blandt Turbellarierne derved, at Bagenden kon- stant er delt i to Lapper (Fig. 10), besatte med «Papiller^ (Fig. 12) eller de samme Slags Hefteapparater, som lindes hos Monocelis f. Eks.. Hos andre Arter, der ere forsynede med Sugepapiller i Bagenden, er denne udelt. I Delingen se vi en Differentieringsmaade, som er let forklarlig: De to i Midten adskilte Lapper gjur det lettere for Dyret at hefte sig under Sidebevægelserne af Legemet. Naar Lapperne benyt- tes til Fastheftning, udvides de til brede, tyndere Flige. — Ved denne Leilighed kan jeg bemærke, at den med Papiller besatte Bagende, som flere Turbellarier have, ikke altid blot bruges til Fastheftning; den kan ogsaa benyttes til Bevægelse, idet Dyret vekselvis flytter Bagendens Sidepartier fremover som et Slags Fodder og derved rugger det hele Legeme langsomt afsted. Dette iagttog jeg hos en Rhabdocoel med udelt Bagende. Meget muligt bruger nærværende Art sin tvedelte Bagende paa samme Maade. Jeg har ei seet det. Paa Siderne af Legemet sees Knipper af stive Burster. I selve Forendeu har jeg kuu seet nogle faa Borster, der vistnok ligeledes ere stive. I Huden ligge ganske den samme Art Neldeorganer som hos G. Danielsseni, n. sp. (Fig. 14 og 8; se pag. 13). Desuden findes en Mængde Stave, der adskille sig fra Neldeorganernes stavdannede Udviklings- former ved en meget mindre Storrelse (Fig. 15); dog udvikle maaske ogsaa disse sig til Neldeorganer. Bag Ganglietrakten ligge Legemer, som jeg maa antage for Neldeorganer; de ligne dem, som lindes i den bagre Del af Legemet hos Kylosphæra armata, n. gen., n. sp.; kun ere de meget finere, af Tyk- kelse som en af de almindelige traadformige Spermatozoer hos Turbellarierne; Længden varierer; de kunne være meget lange, næsten som en Sædtraad (desværre har jeg forsomt at optage Maal af dem). Forovrigt ere de jevntykke, afstumpede i Enderne, homogene, lysbrydende, boielige. Ingen Neldetraad kan opdages. De dannes i hobevis samlede Celler paa hver Side bag Gangliet, enkelte Celler ligge ogsaa meget længere bagtil heniniod Midten af Legemet paa hver Side (Fig. 12, a, a). Fra disse Celler gaar der Strenge af rækkevis stillede Neldeorganer forover forbi Indsiden af Oinene (eller forbi Indsiden af det ene Øie og Ud- siden af det andet) hen til Forenden, hvor Neldeorganerne ligge i lignende Celler og tillige, som det tyde- lig ser ud til, frit i Legemet (Fig. 12, a*, a*). Fra Forenden har jeg paa det pressede Dyr seet Nelde- organer enkeltvis trænge ud gjennem Huden paa hver Side; de fores sikkerlig ogsaa natHrligen ud her. Dannelses-Cellerne ere, naar de ligge inden i Legemet, langstrakte, spolformige; naar de trykkes ud. antage de Kugleformen; en af de kugleformede maalte 0,017,4 mm. i Diameter. Neldeorganerne ligge sammen- rullede i dem; de af Cellerne udpressede Neldeorganer ere rette eller bugtede paa forskjellige Maader (gjerne ringformig snoede i Enderne, hvilket vistnok hidrorer fra Alteration). ') Neue Beitrage zur Naturgescli. d. Wiinner, gosaminelt auf einer Reise ii. d. FiiriJr. Tab. 1, tig. .'). 52 Øinene (Fig. 12, c) ligge paa de to Ganglier (Fig. 12, b), et pna hvert af dem. Snabelen (Fig. 10, a) benyttes i eu væsentlig (Jrad som F) ArcMv f. Naturgesch. 1856, pag. 177, tab. IV, fig. 4. 54 Farveu hos alle du fuiidiK' Individer safrangul. Findesteder: Bergen, Sund, Alværstrømmen; almindelig i uogle faa Fods Dybde paa Laniina- rier og andre Tangplanter. Gyi-iitor Fabricii, 0. S. Jensen. Tab. V, fig. 9 (Penis). Planaria crocea, Fabricius? (nee. Ørsted). Det Kongl. Danske Vidensk. Selskabs Afhandl., 2den Del, pag. 34, tab. I, lit. x, fig. 1 og 2. Haec species, opinor, ab anteeedente distat, quacuni versantem saepe earn inveni. Quoad faciein distat colore extremitatis anticae (ab oculis inieutis), quae coustanter coloris clarioris, fiavescentis est. Maguitudo corporis paullo minor est. Terminatio penis spiralis denticulis in seriem dispositis armata est, quod 0. Schmidt apud Gyratoreni Steenstrupii non coramemorat. Cum magno meo dolore tempus ad anatomiam species diligenter explorandam non habni (propter colorem, numerosos bacillos et cetera diffi- cile est organa reperire). Annotationes superiores Fabriciique icon Planariæ croceæ spectata ad eani recognoscendam sufficiuut. Diagnosis speciei: Corpus forma fere oadein atque corpus antecedentis speciei. Color croceus, parte anteriore inter ocellos et apicem clariore flavescente. Ocelli duo parallell. Proboscis conica, acuminata. Pharynx paullo ante medium corporis sita. Vesica seminalis impar. Penis cylindricus, rectus, apice tortilis denticulisque per seriem dispositis armato. Vitelligena paria. Longitude . . . (vide supra). Gyrator Fabricii ab omni parte ad ieonem ac descriptionem Planariae croceae a Fabricio fac- tam (1. c.) respondet. Nihilominus Oerstedius^) quoque speciem Gyratoris nominat, Prostoma croceum, illi quoad forman coloremque similem, quani sibi persuasum est eandeni esse atque speciem Fabricii. Quam- quam Prostoma croceum formani penis longe aliam habet atque Gyrator Fabricii, a qua non dubium est spe- ciem discrepare. At quae harum specierum eadem est atque Planaria crocea, Fabricius? Oerstedius quum Prostoma croceum suum ad Hafnias invenerit et item Fabricius, non potest non existimari, species eorum easdeni esse. Hane speciem, quae speciei Fabricii tam similis est, Gyratoreni Fabricii appello. Vitellogenerne ere i Modsætniug til Forholdet hos G. Danielsseni, n. sp., Schuiidtii, n. sp. ng caledonicus, Clapai-éde purrede; de strække sig fra Ganglietrakten langs hver Side og ligge mod Bugfiaden. I Mai Maaned har jeg fundet dette Dyr med sin Penis og kjonsmodent. Paa samme Tid bar Dyret ogsaa et stort, haardskallet, brunt Æg, liggende i en rund, hvidagtig Sæk. Ægget er rundagtig ovalt, meget flad- trykt og forsynet med en lang, tynd, hul Stilk, der i Enden er tragtforniig udvidet og udmuuder i en lideii hvidlig Blære. Hos et Individ opdagede jeg to Kimblærer i Ægget. Udpaa Sommeren (Juli) og Hosten (September) havde ingen af de mange fangne Individer haardskallede Æg; paa samme Tid var jeg ikke istand til at opdage nogen Penis. G. croceus er meget aluiindelig overalt, i samme Dybde som den foregaaende Art og i Selskab med ilenue. Entwurf (nncr syst. Eintheil. u. Bcschreib. d. Plattwiirmer, puf,'. 60. 55 Moiiocelina. Pharynx sat louge protractilis. Testiculi e vesiuulis parvis numerosis constaiitos. in utruque latere vel in in anteriore vel posteriore corporis parte sitis, vel per totum corpus dispersis. Plajjiostoiimiii, 0. Schmidt, Char. em. Apertura oris ventralis, transversa, rimaeformis, in diniiJio anteriore corporis. Pharynx sub- slobosa in fnraiani cylinilricani producta. Vesicae testiculares in utroque latere corporis sitae. Aper- tura genitalis communis, ventralis, subterminalis. 0. Schmidt ') liar beskrevet en Slægt under Navnet Plagiostomum, som han karakteriserer ved Mundens Form og Stilling og derved, at Svælg ikke er mærkbart. Den eneste Art, Plagiostomum boreale, er, som Leuckart-) bemærker, allerede tidligere beskrevet af ham og Frey^) som en Vortex-Art under Nav- net V. vittatus. Arten har forovrigt vanket omkring blandt endnu flere Slægter: Maitland ') henforer den til Prcstomuui-Slægten og Diesing^) endog til Dinophilus, 0. Schmidt. — Frey & Leuckart. der beskrive dens anatomiske Bygning i nogle korte Træk, have opdaget dens „korte, næsten MoMefonniga Pharynx". Saaledes syntes det at være al Kimelighed for, at Arten horte til den bekjendte Vortex-Slægt. Vortex vittatus, Frey & Leuckart, som den altsaa hedder, er nu temmelig almindelig ved Ber- gen. Allerede i det ydre er Arten let kjendelig paa sin rodbaandede Farve. Jeg har undersogt dens Ana- tomi og tillige sammenlignet den med en ny Art, der i alle Henseender staar den meget nær. Testiklerne beståa hos begge Arter af flere mindre Blærer. Svælget er kugleformigt, men kan uddrages til et Bør, hvilket jeg tydelig har iagttaget hos den nævnte nye Art (Tab. V, fig. 6). Alene ved Testiklernes Byg- ning sees det. at sVortex vittatus* aldeles ingen Vortex er. Den horer til Monocelinernes Familie og dan- ni'r en selvstændig Slægt blandt disse. Idet jeg paany restituerer den af 0. Schmidt opstillede Slægt, beholder jeg hans Slægtsnavn Plagiostomum (hans Artsnavn maa deriniod udgaa og Frey & Leuckarts som det ældre træde istedet). Begge de til Slægten henhorende Arter have et langstrakt, trindt Legeme, bagtil afsmalnende i en kort Hale. Gangliet er aflangt paa tværs, dobbelt. Svælget er kugleformigt i sin normale Hviletilstand; heri stemmer denne Slægt af Monocelinerne overens med Vorticiuerne. Svælgets Forlængelse til Korform er vistnok kun delvis: jeg har blot seet det forreste . Parti af Svælget udstrækkes til et Kor, medens det bagre Parti beholdt sin Kugleform; den korte Svælgloulme viser hen paa, at dette normalt er Tilfældet. Testik- lerne og Ovarierne ligge i hver Side af Legemet. Penis er blod, opfyldt af accessorisk Kornsekret. I Pe- nis udmunde Stavstrenge hos Pl. Koreni, n. sp., og i Kjonsaabningen hos samme Art udmunde de pag. 17 omtalte Kjertler med de eiendommelige kantede Legemer. Om disse Stavstrenge og Kjertler ogsaa fore- komme hos Pl. vittatum, Frey & Leuck., derom har jeg ei overbevist mig. 'I Sitzuugsber. d. kais. Akad., 9de Bind. pag. 499, tab. 46, fig. 12. ') Archiv f. Natiirgesch. 1854, 2det Bind, pag. 348. *) Beitr. zur Kenntn. wirbelloser Tbiero, pag 149. *) Fauna Belg. sept. 1, pag. 113. ^) Revision d. rhabdocoeleu Turbell., pag. 240. 56 IMii^iostomum Koreiii, ii- sp. Tab. V, tio-. i_8. Corpus luuLfitudiiu' 1,')U luiii., latitudiiie 0,:i4 iiiui., tiTi'tiusculuiu, rxtreinitate antica iMtiiiiilata, medio truncata, extremitate postica in caudam parvulam angustata. Color albus, medio in dorso vitta uiiica transvcrsali uigro-l)niiiiu'a, post vittam, saepe etiam ante caui niaculis ))ninneis, e pigmcuto cutaneo ortis, ubique aspersus. Ocelli duo paralUdi rubri, utorque e partibus duabus, pari maguitudine, semiluna- tis, inter se junctis, compositi. Testiculi pares, in lateribus corporis postcrioris siti. Vesica seminalis impar. Penis mollis, malleiformis. Ovaria paria. Apertura genitalis ventralis, sub basi caudae sita. I Storrelse og hele Habitus ligner denne Art meget den folgende. Forenden er i Midten ret afskaaren; den rette Begrændsning er dog kun ganske kort; den modes snart med de buede Siderande af Forenden i en tydelig Vinkel. Sees Dyret fra Siden i krybende Tilstand (Fig. 2), er Bugen retliniet, lidt opadboiet ved Forenden; Ryggen hæver sig fortil temmelig stærkt op i en Bue, sænker sig derpaa svagt indtil den bagerste Del, hvor den igjen falder stærkt ned mod den lidt ud- dragne, smale Endespids. Omtrent midt paa Legemet gaar et bredt, tilsyneladende sort, i Virkeligheden sortehrunt, Bælte tværs over Ryggen og nedad paa hver Side. Bæltets Forrand er ret; den bagre Rand nærmer sig buefor- mig Forrandens Ender og stoder sammen med dem i en spids Vinkei; de vinkelformige Ender gaa lidt ind paa Bugsiden af Legemet. Ofte er dog Bæltet ufuldstæudigt og derfor uden regelmæssig Form; under- tiden mangler det næsten ganske. — Bæltet dannes dels af smaa, uregelmæssig formede, sortebrune Pletter, dels af et ufuldstæudigt Net af sortebrune Aarer (Fig. 3, a). Pletterne ligge i Huden (!), medens Farve- stoffet ellers hos Turbellarierne ligger under Huden; de sortebrune Aarer ligge under Huden som almin- delig. Bag Bæltet er Legemet baade paa Oversiden og Undersiden besaaet med smaa sortebrune Pletter i Huden, som i Tværbæltet, kun lysere; desuden tindes bag Bæltet en og anden forgrenet Streg som Antyd- ning til Bæltets Aare-Net. Foran Bæltet er Legemet rent hvidt. Hos Uere Eksemplarer har jeg seet og- saa det foran Bæltet liggende Parti bestroet med Pletter og tegnet med enkelte forgrenede Streger ligesom Partiet bag Bæltet. Enkelte tykkere, lange Haar rage ret frem fra Hudens Overflade i den bagre Ende af Legemet. Jeg har ei seet dem bevæge sig; de ere vel stive Borster. I Huden ligger en Mængde smaa Hobe af tine, korte Stave. Desuden lindes i Huden de pag. 8 omtalte Indleiringer (Fig. 4). Central-Nervesystemet (Fig. 3, c) bestaar af to Ganglier, forenede ved en temmelig bred Bro. Oinene sidde paa Ganglierne. Om den eiendommelige Anordning af Pigmentet i Uinene se pag. 14 (Fig. 5.) Munden er en lin Tværspalte paa Bugsiden, omtrent lige saa langt bag Øinene, som disse ligge bag Legemets Forrand. Svælgets mod Munden vendende Aabning er rund. Om Svælgets Form se pag. 55 (Fig. 3, d og Fig. (5). Svælglommen er kort; den bunder allerede ved den forreste Halvdel af Svælget (Fig. 3, e). Om Spyttekjertlerne se pag. 16. De have en transparent Nucleus. Vandkar,system tindes, og Vandkarrene ere usædvanlig tykke og store. Hovedstammerne forlobe især langs Siderne; med sine Grene udbrede de sig overalt i Legemet. Paa Undersiden nærved Kjonsaab- ningen ser jeg et Kar, med stærk Flimmerbevægelse indvendig, udmunde med en traktformig Aabning (Fig. 7, k; Aabningen sees paa denne Figur bag Enden af Gangen i, der tjener til Udstrækning af Penis). Maaske aabuer Vandkarsysteniet sig her? I Nærheden sees vældige Vandkarstammer. Testiklerne (Fig. 3, g; kun aftegnede paa den ene Side) strække sig fremover omtrent indtil Midten af Legemet. De ere rundagtige og beståa af en liden granuleret Centralblære, uden om hvilken Sædtraadene ligge ringformig sammenrullede. 57 Sædblæren (Fig. 3, h. fig. 7, b) er aflaug, tværstillet, fortil stærkt hvælvet. Midt paa (k'lis for- reste Side udiuiiiulf vasa deferentia i et enkelt, vidt Rør (Fig. 7, a). Bagtil er Sædblæren i sin hele Vidde fursj-net med et yderst finkornet Lag Kjertelsekret (Fig. 7, c), hvis Korn ligge aggloniererede i mange Smaapartier. Midt paa den bagerste Flade er Penis fæstet med sin Stilk. Penis-Stilken (Fig. 3, i*, fig. 7, d, e) er nærmest Sædblæren nogen, klar (d), derpaa belagt med accessorisk Kornmasse i mange papillignende Smaadele (e); nærved sin Ende udvider Penis-Stilken sig til en liden Bulbus, iudsnævres derpaa straks og stikker nu som et meget tyndt og fint. nogent Kor iird i den skiveformige Del (Fig. 7, h), hvori Penis ender. Den nederste Del af Stilken er omgiven af et stort Bæger eller en Krave (Fig. 7, g), bestaaeude af mange langstrakte Smaadele af aceossorisk Kornmasse, den samme, hvormed Stilken er belagt; i det videre forreste Parti af Bægeret udmiinde Udforselsgangene fra de Kjertler, der afsoudre Kornmassen; den smale, bagre Ende af Bægeret hænger sammen med Penis- Skiven. Denne sidste (Fig. 7, h) er helt opfyldt af den samme Kornmasse, som findes i Bægeret og i Penis-Stilken. Den er stor, krummet, med den konvekse Side rettet mod Kjonsaabningen. Kornmassen i den er ordnet i Smaapartier, der staa temmelig regelmæssig i lodret Stilling mellem Skivens to Sider. — Penis er altsaa overordentlig rig paa Kornmasse; den synes kun som et Reservoir derfor. Kornmassen hidrorer fra en Mængde encellede Kjertler, der ligge omkring Penis. Fra disse Kjertler udgaa Udforsels- gangene som Kjerteltraade, der udmunde. dels i den ovre Ende af Penis-Stilkens kornforsynede Parti, dels i den nedre Ende deraf, dels i det videre, forreste Parti af Bægeret, dels i Penis-Skiven. Kornsekretet er overalt det samme og adskiller sig distinkt fra Kornsekretet ved Basis af Sædblæren (Fig. 7, c) derved, at det er forholdsvis meget mere grovkornet. Om den mærkelige Udmunding af Stavrækker i Penis hos denne Art se pag. 11 (Fig. 7, f. f). Det skiveformige Endeparti af Penis boier sig om med sine Rande og danner nu hen til Kjons- aabningen et Ror (Fig. 7, i), der er muskulost og meget vidt, ligesaa vidt som Hatten selv. Udstræknin- gen og Indtrækningen af Penis sker klarligen ved Udkrængning og Indkrængning af Roret. Kjonsaabnin- gen (Fig. 3, 0) er vid og stor. I den udfores tra encellede Kjertler de forhen omtalte egne kantede Legemer (se pag. 17, fig. 3, n, n). Sædtraadene (Fig. 8) ere meget tykke med en tynd Hale og fortil uddragne i en laug, tin Spids (se forovrigt Beskrivelsen at den folgende Art). Ovarierne (Fig. 3, 1, kun aftegnede paa den ene Side) ere parrede og ligge en paa hver Side i Trakten under og foran det farvede Bælte. Ægcellerne indeholde et meget fint kornet Protoplasma og en stor Nucleus med Nucleolus. Vitellogenerne ere ligeledes parrede; de strække sig langs hver Side foran og bagenfor Ovarierne. Embryonerne udvikle sig, medens Æggene endnu ligge indeni Moderdyret. Den 19de Mai 1877 toges et Individ med kun ét haardskallet Æg (Fig. 3, m) indeni sig, hvori laa et stort Embryo, der bevæ- gede sig. Oinene manglede endnu. Hvad jeg saa af Embryoets Bygning, har jeg aftegnet, saa dets Udvik- lingsstadium vistnok lader sig erkjende. Jeg har fundet denne Art ved Bergen, Sund og Alværstrømmen i Fjæren, især ved meget stor Ebbe eller i nogle faa Fods Dybde paa Fucus og Laminarier. Den er ikke videre hyppig. Kun kjons- modne Individer fandtes hele Sommeren igjennem. Plagiostoiiiuni vittjituin, Frey & Leiick. Vortex vittata, Frey & Leuck. Beitrage zur Kenntniss wirbelloser Thiere, pag. 149. Plagiostomum boreale, 0. Schmidt. Sitzungsber. d. mathem.-naturw. Classe d. kais. Akad. d. Wissensch. Band 9, p. 499, tab. 4(), fig. 12. 8 58 Corpus longitudiue 2 luni., latitudine 0,40 mm., teretiusculum, antrorsum obtusum (rotunda- tuiu, medio truncatum?), extremitate postica in caudam parvulaiu augustata. Color albus, vittis tribus trausversalibus rubris. Pigmentum in cute nullum. Ocelli duo parallell, rubri. Vesiculae testicula- res numerosae in lateribus totiu.s corporis sitae. Vesica seminalis impar. Penis mollis, malleiformis. Ovaria paria. Apertura genitalis ventralis, sub basi caudae sita. Denne Art, en af de smukkeste Turbellarier, har jeg fundet varierende i Farven (paa en Maade, der minder om Sneglerne, Helix f. Eks.). Følgende Farvevarieteter kunne opstilles: 1) Vittæ duæ anteriores confusæ. 2) Vittæ duæ posteriores confusæ. 2) Vittæ omnes tres confusæ: totum animalculum rubruni macula circum aperturam genitalem deco- lore (margine albo circumdatum videtur, qui ex integumeuto decolore formatur). 4) Vitta postrema deest. Om Forfatternes forskjellige Anskuelser angaaende denne Arts Plads i Systemet se pag. .'>.'). Arten er meget nær beslægtet med foregaaeude. Nogle vigtige Træk, hvori dette viser sig, ere allerede omtalte i de almindelige Bemærkninger om Slægten. Fremdeles: Penis har den samme Form som hos foregaaeude Art: Den bestaar af en med accessorisk Kornmasse belagt Stilk, der stikker ned i en bægerformig Krands af lange papilligneude Legemer og ender i et hammerformig udvidet Parti. Sædblæren forholder sig ligedan i Form og Leie. Ogsaa Sædtraadene ere de samme tykke hos begge Arter. De Sæd- traade, jeg har seet, vare spiraldreiede med en tyk Centralstieng, der ligeledes viste Dreininger. Jeg for- moder, at foregaaeude Arts Sædtraade. som jeg kun har iagttaget ved svagere Forstørrelse, ere ligedan hyggede. — En ganske eiendommelig Forskjel er den, at der hos Pl. Koreni lindes Pigment i Huden, medens Huden hos nærværende Art er farvelos som almindelig hos Rhabdocoelerne. Hos de af mig under- søgte Eksemplarer af Pl. vittatum strækker endvidere Testikelblærerne sig meget længere fortil. Ifølge Frey & Leuckart') og P.-J. Van Beneden^) ere Oinene sorte. Diesiug^) anfører, at Oinene ere sorte hos de voksne Hos alle de mange Individer, jeg har iagttaget, ogsaa de store kjønsmodne, vare Øinene røde ligesom hos foregaaeude Art. De se sorte ud ved svag Forstørrelse. Pl. vittatum er almindelig paa alle de undersøgte Lokaliteter. 0. Schmidt (1. c.) har fundet den ved Øen Loppen i Vestfinmarken. — Den træffes lige op i Fjæren paa Fucus, men sjelden og kun i mindre Eksemplarer. I nogle faa Fods Dybde paa Laminarier er den meget hyppigere og ogsaa større (iudtil 2 mm. laug), saa den vel her har sit rette Hjem. Acniostomum Uliaiiin. Apertura oris terminalis antica. Pharynx conica vel magis cylindrica. Vesiculae testi- culares per totum corpus dispersae. Apertura genitalis retrorsum sita. Ulianin*) har karakteriseret en Slægt af MouoceliueriU' under Navnet Acmostomum, Schmarda. Den nedenfor anførte Art, A. Sarsii, n. sp. henhører uden Tvivl til denne Ulianins Slægt. At den imid- ') 1. c. *) Recherches sur la faiiiie littoralo de Bclgique. Turbellarics, pag. 31. «) Revision d. rhabd. TurbcU., pag. 240. *) Die Turbellarien d. Bucht vou Sebastopol (se Leuckarts Referat i Wicgm.'s Archiv 1871, 2 Band, pag. 464). 59 lertid henhm-er til Schmardas Aeiuostomuiii, iiiaa je<^ i hoi Grad bctvivle, iiaar jfo- saminenliffner Schinar- das AciiKistiiiinim-Arter iiicd A. Sarsii og dou ligcdau hyggede A. dioicum, Meczn. Hus de td sidstiuevnte Arter har Svælget en almiudelig simpel Form. Hos Schmardas to Arter, den ene en Fersi;vands-Art fra Ny-Syd-Wales. den anden fiimlen i Brakvand ved New-York, har Svælget en anden Form og er eiendom- meligt ved de Lapper eller Tiender, der lindes paa dets frie Kand. Hos A. Sarsii n. sp. og dioicum, Meczn. er Sædblæren og Penis ensartet hyggede. Hos Schmardas Arter har Penis en ganske anden Form. To- stiklerne nævner Schniarda kun hos den ene af Arterne: 5 Hinter der Mitte des KiirjiiTs licgen zwei spindelfOrmige Hoden». Er dette rigtigt (Schmarda har luaaske feilagtig antaget Sædhlærernc for Testik- ler), stemmer Schmardas Slægt ikke en Gang overens med Monocelinerne i det Hele. .Jeg beholder indtil videre Schmardas Slægtsnavn. Sandsynligvis vil en ny Slægt dannes, naar Schmardas Arter blive noiere undersøgte. Mecznikow anforer om sin A. dioicum. at den er fuldstændig enkjonnet. A Sarsii, n. sp. er Hermaphrodit. Ovarierne ligge laugs hver Side i Legemet (Tab. V, fig. H, i; kun aftegnede paa den ene Side). De ere meget blege og vanskelige at skjelne. Jeg opdagede dem forst etterat have undersogt tiere Individer. Mecznikow har kun havt et eneste Individ af A. dioicum til Undersogelse. et «mandligt». og det er sandsynligt. at Ovarierne have undgaaet haus Opmærksomhed (de inandlige Kjonsorganer falde strax i Oinene). Hos A. Sarsii n. sp. findes accessoriske Komkjertler henhorerde til det maudlige Apparat, lli- meligvis findes saadanne ogsaa hos de ovrige Arter. Penis er hos alle Arter (ogsaa hos A. rufodorsatum, Ul.) blod, muskulos. .\cmo.stomuiii Sarsii,*) 11. sp. Tab. V, fig. 9-13. Corpus longitudine circiter 2 mm., latitudine n,3.j mm., extremitate antica truucato-rotun- data, extremitate postica ad formam carinae coinpressa, ceterum teretiusculum. lateribus fere paralle- lis, per totam longitudinem paginae iuferioris so lea lineaeformis (retrorsum in carinam transeunte?) Color supra subtusque ttavescens vel sordide brunneus. extremitate postica flavesceute, solea corporisque margine anteriore albidis. Ocelli duo parallell, trianguli, rubri. Pharynx protractilis, subcylindrica, valde autem dilatabilis. margine integro. Vesica se min alis magna, impar, in postrema corporis parte sita. Penis mollis, parvus, eylindricus. Apertura genitalis terminalis ])ostica. Ovaria paria, late- ralia, longa. Arten karakteriserer sig i det ydre paa en eiendommelig Maade derved, at der langs Midten af hele Bugsiden findes en linieformig, bleg Saale,**) hvorpaa Dyret kryber afsted. Den minder herved om visse Slægter af Landplanarierne? Bagenden er oventil hvælvet og temmelig bred. Saavidt jeg under Dyrets hurtige Bevægelse har kunnet iagttage, sammentrykkes Bagenden nedover. Legemet afsluttes endelig med en Kjol, der ovenfra seet viser sig som en fremspringende liden Tup (Fig. 9). Det er uden Tvivl til Fort- sættelsen af denne Kjol paa Undersiden, at Bagenden sammentrykkes nedover. Dyret forandrer ikke synderlig sin Form ved Sammentrækning eller Udvidning som Tiirbilla- rierne i Almindelighed. I Bagenden ved Kjonsaabningen sees nogle fremragende, tykkere, lange Haar (Fig. 11, stive Borster formodentlig; jeg har ei seet dem hoie eller bevæge sig). *l Arten er opkaldt efter Professor Dr. (i. O. Sar.f. **) Kun seet hos mørkt brune Individer. 8* 60 Hos faa Rhabdocoeler viser Nervesystemet sig saa tydelig som hos nærværende Art. Paa Grund af hele Dyrets Ugjennemsigtighed ser man vistnok hverken det eller nogen indre Organer nden ved Hjælp af Kompression. Centralnervesystemet (Fig. 11, a) bestaar af to rundagtige Ganglier, der ere forbundne med hinanden ved en smalere Bro. Fra Forsiden, Bagsiden og den ydre Side af disse Ganglier gaa Nervetraade ud i Legemet. Jeg har tællet 7—8 Nerver fra hvert Ganglion. Antallet varierer imidlertid; snart lindes der 1 enkelt tyk, bagtilgaaende Nervestamme, snart flere (2 eller 3) tyndere; ogsaa hos samme Indi- vid sender det ene Ganglion flere eller færre Nervestammer ud end det andet (Fig. 11, a). De to Oine ligge paa selve Ganglierne, et paa hvert af dem. Om den eiendommelige Anord- ning af Pigmentet i Øinene se pag. 14 (Fig. 10). Mundaabningen er rund, ligeledes Svælgets Aabning, der er besat med Flimmerhaar. Svælget (Fig. 11, d) er fæstet ved Muskelfibre (Fig. 11, e), der gaa fra Svælgets Midte udåd til Siderne og uden Tvivl som almindelig fæste sig paa Integumentet. Svælget er cylindrisk, men ofte forandrer det siu Form, saa det bliver kuglerundt; det er meget bevægeligt. I Modsætniug til Forholdet hos Turbellarierne i Almindelighed er Svælget hos denne Art pigmenteret; i dets Vægge ser man Hobe af de gulagtige Molekylkorn, der ogsaa danne Legemets Farve. Testikelblærerne (Fig. 11, f, f) ere ovale og ligge uregelmæssig spredte rundt omkring i Krop- pen. Sædblæren (Fig. 12, a) er oval eller mere rundagtig og ligger i Kroppens Bagdel. Den stoder med sin bagre Væg mod et meget tykt. stærkt, tværliggende, muskulost Parti (Fig. 12, b), der udåd bliver me- «•et smalere og derpaa taber sig for Oiet (det er vistnok med sin smalere Del fæstet til Kropsvæggen). I Muskelpartiet ser jeg Fibre, der gaa udåd i Retning af lategumentet, men sikkerlig findes Fibre ogsaa i andre Retninger. Muskelpartiet ligger igjen med sin bagre Side mod et stort Hulrum (Fig. 12, e), et kolossalt 'anthruui«, hvorfra Kjonsaabningen forer ud af Legemet. Det muskuløse Parti er i allerhoieste Grad bevægeligt; Hulrunimet bagenfor det tillader dette; dets Konsistents er ogsaa meget betydelig; under Kompressionen sprænger det let Kropsvæggen, men selv brister det ikke, selv efterat hele det ovrige Le- geme er knust. Midt igjennem det muskulose Parti gaar en Kanal (Fig. 12, c); denne udvider sig fortil og ligger nu som en klokkeformig Udvidning (Fig. 12, d) i en tilsvarende formet Fordybning i Sædblærens bagre Væg; Klokkens Vægge dannes, saavidt jeg kan skjonne, af det muskulose Partis forreste Væg, der her krænger sig ind i Sædblæren; den iudkræugede Hulhed staar ved en Aabning i Forbindelse med Sæd- blæren og fungerer som Penis. Baade i Kanalen og den klokkeformige Hulhed har Væggene et papillost Udseende. Naar Penis skal erigeres, vrænges den klokkeformige Del ned gjennem den smalere Kanal og forandres herved til et Ror og kommer tilsidst ud gjennem Kjonsaabningen som Dyrets Avlelem. Sædtraadene (Fig. 13) ere brede, afplattede, i den ene Ende jevnt afsmalnende til en tyud Spids; i den anden Ende gaa de over i en kort, bugtet Hale. I Midtpartiet ser man meget distinkt en tyk Midt- streng, begrændset af to langsgaaende Spalter, der adskille den fra et smalere Yderlag paa hver Side. Denne lagttagelse er aldeles sikker; Spalterne ere meget tydelige. Ora disse Sædtraade, der ere ubevægelige, nogen Gang faa Bevægelsesevne og maaske tillige uudergaa nogen Forandring i Form, maa senere Undersogel- ser afgjore. Det mandlige Apparats accessoriske Kornsubstants ligger i et Reservoir, der danner en stor, ringformig sluttet Balk omkring Sædblæren (Fig. 12, g, g; paa Figuren sees kun Euderne af Balken paa hver Side af Sædblæren). Kornene i dette Reservoir ere agglomererede i mange Smaaklumper. Ægcellerne (Fig. 11, i; kun aftegnede paa den ene Side) ligge i en lang Række langs hver Kropsside. Paa deres Vægge ser man smaa, rande, lysbrydende Korn overalt med lige Mellemrum indbyr- des. Specielt er dette Tilfældet med de bagerst liggende Ægceller; i de fortil liggende Ægceller findes uregelmæssig fordelte Korn. Kornet Substants i Ægcellerne (Schmidts Befruchtungsdotter), forskjellig fra Vitellus, er forlængst bekjendt. Den regelmæssige Anordning af Kornene hos nærværende Art synes mærkelig. 61 A. Sarsii er temmelig sjelden. Jeg har fuiidet den ved Alværstrommen og Sund nærved Bergen paa forskjellige Tangarter, stadig i nogle faa Fods Dybde under Vandfladen. Dyret bevæger sig meget hurtig. Det svommer let. Juli og September. De fundne Individer vare alle kjonsmodne. Cylindrostoiniim, (ørsted. Pseudostomnm, 0. Schmidt. Rusalka, Ulianin. Apertura oris ventralis, ante niassam gangliorum sita. Pharynx eylindrica, vable dilatabilis et longe produetilis. Organa vitelligena et ovaria conjuncta. Vesiculae testiculares in anteriore corporis parte sitae. Apertura genitalis communis (estne semper?). A. Ørsted har i en liden Afhandling over Kristianiafjordens Fauna') allerede tydelig nok karak- teriseret denne Slægt under ovenanforte Navn. Afhandlingen har va ret upaaagtet af Turbellariologer med Undtagelse af Diesing, der slaar Slægten sammen med Vortex, Hempr. & Ehrenb. Af andre, 0. Schmidt, -) Ulianin, 3) er Slægten med Rette bleven hævdet, men under nye Navne. Jeg optager igjen Ørsteds Slægts- navn som det ældste. Vortex quadrioenlata, Frey & Leuck.,*) den dermed identiske (?) V. quadrioculata, Glap. •^) og muligens Turbella Klostermanni, Graff^) hore til denne Slægt. Ved at sammenligne disse og andre Arter indbyrdes og med den af mig noie uudersogte C. lon- gifikim, n. sp. tinder jeg følgende Karakterer foruden de i Slægtsdiagnosen anforte, der ere karakteristiske for Slægten. Den forreste Del af Legemet viser sig ved et let Indsnit paa begge Sider adskilt fra Kroppen (Tab. V, fig. 14). Graff har hos Turbella (Cylindrostomum?) Klostermanni opdaget, at Indsnittet fremkom- mer ved dybe Flimniergruber. Den bagerste Del af Legemet afsmalner haleformig og benyttes som et Ror til at styre med. Gangliet er stort, firkantet. Paa dette ligge fire i Kvadrat stillede Øienflækker. Penis er muskulos. I den udmunde hos C. longifilum (sikkerlig ogsaa hos de ovrige Arter) talrige accessoriske Korukjertler. Sædtraadene ere meget tykke med en tyndere Hale, fortil tilspidsede. Hos de noiere undersogte Arter findes to Sædblærer. Ovarierne og Vitellogenerne ere forenede. Æggenes Dannelse synes ikke at foregaa ved Afsnoring, men ved simpel Spaltning i Vitellusmassen. Saaledes efter Graff') hos Turbella (Cylindrostomum?) Klostermanni. Hos C. longifilum er det vel plat nmuligt, at Æggene kunne afsnores. Oviducternes Forliindelse med Ovarierne viser dette. Cyliiulrostoinum longifilum, 0. S. Jensen. Tab. V, fig. 14—22. Corpus longitudinc 0,89 mm., latitudine 0,20 mm., depressiusculum, antice rotundatum, postice in formam caudae attenuatum; utrinque in corpore anteriore incisura conspicitur (verisimile e cephaloporis ') Krøyers Naturhietorisk Tidsskrift, 2den Række, Iste Bind, pnj,'. 416. ^) Ncuc Boitriige ziir Naturgosch. d. Wiiriuer, pag. 8. ") Se Leuckarts Referat i Arcliiv f. Naturgeschichte, 1871, Band 2, pag. 464. *) Beitr. zur Konntn. wirbelloser Thiere, pag. 149. *| Rechcrclies anat. sur les Annélides, Turbellariés etc, pag. 66, tab. VII, tig. 3. «) Zeitschr. f. wiss. Zool. 1874, tab. XIV, tig. 1—4. ') 1. c. 62 orta). Corpusoula biicillifuriiiia in iutegumeuto^ alia corpusoula dura nulla. Ocelli (juatuor, iiiu'ri. in quadrauguluni dispositi, massae gangliorum subquadratae impositi Apertura oris vcntralis, media inter ocellos marginemque anterioreiu sita. Pharynx cylindrica, ciliis perlongis fasciculatis instructa. Vesicae seniinales pares. Penis mollis, iirceiformis. Organa vitelligena et ovaria paria, lateralis. Apertura genitalis versus medium corpus sita. Denne Art svarer til den af Frey & Leuckart (1. c.) givne Beskrivelse af Vortex quadrioeulata. Farven er rigtiguok hos den sidstnævnte livid; men dette har kun lidet at sige; Farven er hos nærva^rende Art ofte kun antydningsvis gul, ellers hvid. Dog er det aldeles tvivlsomt, om begge Arter ere identiske. Frey & Leuekarts Karakteristik er kort og ubestemt; den er snarere en Slægtskarakteristik, som rimeligt er, da Frey & Leuckart ei have er- kjendt Vortex quadrioeulata som en ny Slægt og seet dens Artseiendommeligheder i Lys heraf. Leuckart') har selv identificeret V. quadrioeulata med Pseudostomum Faeroense, 0. Schmidt.-) Denne Schmidts Art adskiller sig fra nærværende ved Oinenes Stilling, idet begge Oienpar. efter 0. Schmidts Figur at domme, ligge meget mere fjernede fra hinanden, end det konstant er Tilfældet hos Cylindrosto- mum longitilum. Farven er gron. Om Schmidts Figur er korrekt, viser Forskjellen i Øinenes Stilling alene uden Tvivl hen paa en Artsforskjel. Den anatomiske Bygning er ligesaa utilstrækkelig undersøgt hos Ps. Faeroense som hos V. quadrioeulata. Det er umuligt deraf at afgjøre noget. Claparéde^) har iden- tificeret V. quadrioeulata med en (af ham ved Glesnæs 1855 funden) Art, der adskiller sig fra nærværende Art og tillige fra Pseudostomum Faeroense ved GangUets Form og Størrelse og ved Svælget. Claparédes Beskrivelse er efter et lidet kjonslost Individ. Under saadanne Orastændigheder ved jeg intet bedre Raad end at lade V. quadrioeulata, Frey & Leuck. være den samme som Pseudostomum Faeroense og heller betragte nærværende Art som ny, indtil V. quadrioeulata og Ps. Faeroense igjen l)live undersngte i Eksemplarer paa selve de Steder, hvor de ojirin- delig ere blevne tagne. Legemet er i Fordelen (ikke blot i selve Forenden) besat med lauge cilieartede Føletraade (se tig. 15, a). Om disses Stilling under Hvilen se pag. 7. Naar de skulle benyttes, strækkes de lynsnart lige ud. Fra Bagenden rage tykkere, rette Haar frem, vistnok stive Børster; jeg har aldrig seet dem hoie eller bevæge sig. I Huden ligge overalt talrige, meget smaa Hobe af korte Stave. Ved svagt Pres ser man straks ved Dyrets Hale udtrængte Stave, der hænge fast til Integumentet med sine Ender. Gangliet (Fig. 15, b) er stort, firkantet, neppe engang antydningsvis tvedelt ved en svag Konka- vitet i dets forreste og bagerste Begrændsning. De forreste Sidehjørner ere skraat afskaarne. Siderandene noget konvekse. De to bagerste Sidehjørner forlænge sig hver i to Nervestamraer, eu, der gaar bagtil og udåd, og en tykkere, der gaar lige bagtil og danner Hovednerven for Legemet. Ved hver Side af Gang- liet ser man en Nerve gaa bagtil, der krydser sig med den mere udadgaaende Nervestamme fra Gangliets bagre Hjørne. Fra de to forreste Sidehjorner kan jeg se 3 Nerver udspringe, en, der gaar lige fortil og udbreder sig vifteformig, og to andre, der gaar mere udåd. Det forreste Par Øine (se fig. 14 og 15) ere ovale, stillede paa skråa, i Retningen bagfra, fortil og udåd. I det bagerste Par ere Øinene rettede bagfra, fortil og indad, og lidt mere fjernede fra hinan- den end det forreste Par Oine, meget storre end disse, nyreformige. Svælget strækker sig med .sin forreste Del under Gangliet (Fig. 15, c). Det er forsynet med et Lag Længdemuskler og derindenfor et Lag stærke Ringm.uskler. I Almindelighed er det cylindrisk, men •) Archiv f. Xaturffesch. 1854, 2 Band. pag. 348. ') Koue Beitr. zur Naturt,'esch. d. Wiiriner, paj,'. 8. tab. I, fif,'. 2. 2 a, 2 b. ") Eecherchcs aiiat. sur les Auuélidos, Turbellariés etc, paj,'. 66, tab. VII, fig. 3. (33 kail i hoi (irad udvides, !o fundet denne Art ligesum den foregaaende almindelig ved Norges syd- lige og vestlige 'Kyst. Monocelis fiisea. Ørsted. Ørsted: Entwurf ein. syst. Einth. d. Plattwilrmer. pag. 58, tig. 2, 3 og 12. Corpus lineare. autici' angustatum strietura colliformi nulla, postice in discum dilatabile, appa- ratibusque adhaesionis instructum. Color supra fuscus, interdum aliquantum marmoratus, subtus albus. Otolithus .... Ocellus unicus niger (nigro- brunneus?), transverse sublinearis, otolitho antopositus. Vesica semiualis ovalis. Penis durus, subulifnrniis. vesicae seminali insidens. Aperturae genitales duae, mascula post femineam posita? Longitudn oi.,..-_**| 0. Schmidt^) hav fundet denne Art ved den norske Kyst. Det turde dog være et Sporgsmaal, um ikke 0. Schmidts M. fusca har været Monocelis assimilis. Ørsted (den folgeude her beskrevne Art). Monocelis assimilis har hidtil kun været meget lidet kjendt (gjennom en kort Diagnose af Ørsted) og staar meget nær M. fusca. Monocelis assimilis, Ørsted. Tab. VI, iig. 1—4. Ørsted: Naturhistorisk Tidsskrift af H. Kroyer, 2den Række, Iste Bind, pag. 41(3. Corpus longitudine circiter 3 mm., latitudine 0.34 mm., teretiusculum. antice angustatum apice truucati). in regione otoUthi iustar colli constrictum, postice in discum dilatatum, apparatibusque adhaesionis *) Secundum M. Sciiultzo, op. cit •*) Longitude) secundum Ørated, op. eit. 'I Recherclies anatomiqucs sur le.s Annélides, TurboUariOs ete. 1861, pag. 69. *) 1. e. ») Efter Uan.-i miindtlige Meddelel.sc til M. Seliultze (se Beitrage zur Naturgesch. d. Turbelhirioii. pag. H5). 9* 68 instructum. Cohir supra albus. bruiiiieus vel puniceo reticulatus, in pagina vontrali marginibusque sem- per albus. Os paullo post medium corporis situm. Otolithus prominentiis ambabus duplicibus. Ocel- lus uuicus brunneus, transverse sublinearis, otolitho antepositus. Vesica seminalis ovalis. Penis durus, styliformis, canalifer, vesicae semiuali insidens. Corpuscula bacillaria in cliordas disposita per penem efferuntur! Ovaria ab utroque latere pharyngis antcrioris sita. Aperturac genitales duae, mascula post femineam posita. Denne Ørstedske Art er meget nær beslægtet med Monocelis fusca, Ørsted. Den adskiller sig- fra denne sidste, siger Ørsted (1. c), fornemmelig ved Farven, som er mere graa, ved den halsformige Ind- suoring og ved Formen af Penis, der er længere og tyndere. Farven varierer nu overordentlig (se neden- for) og leverer intet bestemt Arts-Mærke; den er endog hos de bergenske Former meget ofte rent brun, ofte marmoreret — aldeles som Ørsted anforer det hos M. fusca. Da jeg ei kjender Monocelis fusca uden gjennem Ørsteds Diagnose og Tegning, kan jeg ei bedonmie, hvorvidt de ovrige Karakterer holde Stik eller ikke. Saameget er vist, at Penis hos M. assimilis konstant er meget tyndere end det samme Organ hos M. fusca, som Ørsted afteguer.*) Den halsformige Indsnoring er mere eller mindre mærkbar. Ved Bergeuskysten har jeg fundet Arten af forskjellig Farve: 1) Ensfarvet brun langs Ryggen, morkere eller lysere, ofte næsten hvid. 2) Lyst brun af Gruudfarve langs Ryggen med uregelmæssig Retikulering af rødbrune eller karmo- sinrode Striber, der især ere intense i Otolithtrakten ; Forenden (indtil Otolithen) lysegron (i al Fald hos mange Eksemplarer). — Ofte findes Striberne kun som en Antydning i Nærheden af Otolithen, medens hele Legemet forovrigt er hvidt — en Overgang til rent hvide Individer. Ofte ere igjen Striberne saa stærke og intense, at Dyret synes ganske sort; i dette Tilfælde har jeg og- saa seet Forenden farvet med Striber. De sort udseende Individer bar jeg jevnlig fundet paa Conferver (Conferva rupestris, Lin.). De lysere stribede, brune og næsten hvide paa Fucus. Kropsrandene og Bugsiden ere altid hvide. Øienflækken brun. Legemets brune og karmosinrode Farve dannes af sammenhobede molekylære Pigmentkorn. Den forreste Ende har et tyndere Hudlag end den ovrige Krop og er besat med Haar, der ligne korte Børster; jeg har ei seet dem hoie eller bevæge sig. Bagenden er for,synet med længere Haar, der ligne lange Borster, men vistnok ere bløde Føletraade (smlgn. M. hamata n. sp.). Om Epithelet se pag. 6. Spindekjertlerne ere tidligere omtalte pag. 13 (Fig. 1, k, k og i, deres Udmunding). Ofte hænge Dyrene sig ved Hjælp af Slimtraade op til Væggene af det Kar, hvori de holdes. Otolithen er paa sin forreste Flade forsynet med 4 Smaastene, 1 Par paa hver Side. Stenene i hvert Par ere lige store, saa de se ud som en Dobbeltsten, som hos M. lineata. Ørsted (se Tab. VI, fig. 5, d); de ere dog distinkt adskilte fra hinanden. Ved Tryk spaltes Otolithen i 4 ligestore Pyramider. Tarmen er dybt lappet. Testikelblærerne ere ovale. Vasa deferentia (Fig. 2, e, e, fig. 1, b, b) har jeg ei opdaget i deres Udspring fra Testikelblærerne. Jeg ser dem forst ved Roden af Svælget som mange Grene paa hver Side, der forover mod Testikelblærerne tabe sig i en umaadelig Finhed. Grenene samle sig efterhaanden bagover til to større laterale Stammer; først i Nærheden af Sædblæren ere alle Grene forenede. Hoved- stammerne gaa derpaa indad og udmunde paa hver Side af Sædblæren (Fig 2, h, fig. 1, c). De større Stammer ere ofte pludselig udvidede og derpaa indsnevrede; undertiden ere de et kort Stykke spaltede i to og derpaa atter forenede. — Vasa deferentia vise indvendig en livlig og fin Flimmerbevægelse ikke alene i Hovedstammen, men ogsaa i de mindre Grene, som herved skuffende ligne Vandkar. De ere konstant Entwurf einer syst. Einth. etc. der Plattwurmer, tab. 1, hg. 3. omgivne af Stave (Fig. 1, a*, tig. 2, P), der sum Strenge feige Cireiienes dg Stainmernes Forlob for ende- lig sammen med andre Stavstrenge at udmunde i Penis-Stiletten (Fig. 2, i); de finere Grene ledsages ei af Stave. Sædblæren flimrer indvendig paa samme Maade som vasa deferentia. Den er omgiven af et mægtigt Lag af hyaline Fibre (Fig. 2, g), meget tykke og tætliggende (de sees ikke tydelig nden ved Be- handling med Eddikesyre). Fibrene gaa cireulært omkring Sædblæren; betragtes denne fra Siden af, sees Fibre, der gaa paa skråa og krydse hinanden. Penis-Stiletten (Fig. 1. f) er udvidet til en tykkere trind Hasaldel i den Ende. hvormed den er fæstet til Sædblæren, og afstumpet i den anden Ende. Den vender skraat nedad mod Kjunsaabningen og er fra Sædblæren af omgiven af en rummelig muskulos Skede (Fig. 1, g), der indvendig er forsynet med stærkt" fremspringende Folder (der give Skeden Udseende af en Stjernekoral). — Gjennem Penis-Stiletten udfores foruden Sædtraade ogsaa Stave. Det ser ofte iid, som om Stavstrengene, i hvilke Stavene naa hen til Penis, udmunde i en egen Aabning i Sædblæren (Fig. 1, e). Denne tilsyneladende særegne Aabning er er imidlertid kun Sædblærens Udfurselsaabning, der sees forskyvet fra Penis-Stilettens Basis; Stavstrengene udmunde ikke i denne, men ligge kun omkring den og udmunde i selve Stiletten (se fig. 2, efter et med Eddikesyre behandlet Præparat; man ser, hvorledes Sædblærens Udfurselsaabning ved Eddikesyrens Ind- virkning er forlænget til en Kanal (h*), der, omgiven af Stavstrenge, udmunder i Basis af Penis-Stiletten i). Om Stavenes Beskaffenhed og deres Forhold til Kjonsorganerne iovrigt se pag. 11 ff. Den mandlige Kjonsaabning er ligesom den kvindelige rund. Begge ligge langt bagtil paa Undersiden. Fra den kvindelige Kjonsaabning, der ligger mellem den mandlige og Munden, forer en kort, smal, muskulos Vagina (Fig. 4, b) skraat opad og lidt bagtil; dens ene Ende, der ligger nærmest Kjonsaab- ningen, er forsynet med en tyk Læbe; dens anden Ende er udvidet til en liden, men stærkt udvidelig Bul- bus og udmunder i en stor rund Blære (Fig. 4, c). Denne Blære indeholder stadig Sædtraade. Den er dog ei det egentlige Receptaculum seminis eller i al Fald ei det eneste. Omkring den ligger en Krands af mindre, forovrigt ulige store Blærer (Fig. 4, d, d), der staa i Forbindelse med den ved smale Gange og ende blindt. Nogle af disse Blærer ere tomme, men andre indeholde Sædtraade, der komme ind fra den store Midtblære og finde her sit endelige Opbevaringssted. Til den store Centralblære convergere fra alle Kanter Kjerteltraade fra encellede, finkornede Kjertler, der afsondre accessorisk Sekret til de kvindelige Kjonsorganer (Fig. 4, e, e). De to aflange Ovarier ligge en paa hver Side lidt foran Svælget ved den bagre Ende af Testikel- Regionen (de ere meget klare og opdages ikke let; ved Behandling med Eddikesyre træde de tyde- ligere frem). M. assimilis er uden nogen Sammenligning den almindeligste af alle Turbellarier ved de vest- lige Kyster. Den findes overalt i Mængde helt op i den øverste Del af Fjæren mellem de fugtige Alger. I ganske overordentlig Masse har jeg stadig seet den paa Steder, der ere bedækkede med Conferva rupe- sfris, Lin. Denne Tangplante er uden Tvivl det mest yndede Opholdssted for disse Dyr; med sit slan- geformige Legeme kunne de saavel holde sig fast og bugte sig mellem Grenene. — I Tarmen har jeg seet Diatomeer. Moiiocelis spinosa, 0. S. Jensen. Tab. VI, fig. 7 og 8. Corpus lineare, teretiusculum, postice in discum dilatatum, apparatibusque adhaesionis instruc- tum. Color albus aut clare brunneus vel flavescens. Otolithus prominentiis duabus simplicibus. Ocel- lus nullus. Vesica seminalis transverse ovalis. Penis cylindricus, mollis, ubique aculeis duris armatus, 70 cum vesica semiiiali \)vv (luctuin t'jacuhitDriuiii limguiii, ar.uleis uiiiiutis iiitus praeditum, coujuiictus. Aper- turae genitales duae, mascula ante femineaiu. Longitudo circiter -i mm. Olaparedei) omtaler en Monocelis-Art, funden nærved Kilmore (Sky), der ligner Monocelis uni- puiictata, Orsted-) derved, at Penis er besat med Pigge, men adskiller sig betydelig fra den ved Penis's iivrige Beskartenhed, saaledes som dette Organ er at'bildet af Ørsted^) og M. Scliultze.-') Claparede henstiller til videre Undersøgelser at konstatere, om den af ham fundne Monocelis er en fra M. unipunctata, Ørsted adskilt Art eller ikke. Nærværende Art er uden Tvivl Claparédes Form.*) Jeg har ofte seet Penis af et lignende Udseende, som det Claparede afbilder (1. c.). Den adskiller sig fra •Ørsteds og M. Schultzes Monocelis unipunctata ikke alene i det af Claj)arede paapegede Punkt, men ogsaa i andre Henseender, der sikkert nok viser, at den er en selvstændig Art. Den spreder et eget Lys, som vi skulle se, over den anatomiske Bygning af M. unipunctata. Hos Monocelis unipunctata ligger SædUærcn (1. c. fig. 9, d) nærmest Kjønsaabningen. Den i Sædblæren udmundende Gang, der indvendig er besat med Hager (1. c. fig. 9, p), vrænges ud gjennem Sædblæren og danner nu en paa Sædblæren siddende kegleformig Fortsats, der fungerer som Penis. Hos nærværende Art ligger Penis (Fig. 7, b) nærmest Kjonsaabningeu og er et mere selvstændigt Organ, der er adskilt fra Sædblæren ved en laug, tynd ductus ejaculatorius. Penis er tyk, cylindrisk, tæt beklædt med bagudrettede Pigge, der ligge skjælformig over hinanden og i Spidsen af Penis danne en Krave. Pig- gene ere dels enspidsede, dels tospidsede. Ogsaa i ductus ejaculatorius (Fig. 7, c) tindes lignende Pigge, men meget smaa; de ere ber en- spidsede med en bred, krummet, til begge Sider spidst udlobeiide Basis (Fig. 8, der viser en af Piggene isoleret og forsturretj. Piggene i ductus ejaculatorius have klarlig ingen Fimktion. Men de ere interes- sante i morphologisk. Henseende. Oprindelig har ductus ejaculatorius selv alene ved Udkrængning funge- ret som Penis, og Piggene, der have været større, vare da Incitationsapparat under Parringen. Senere har den nærmest Kjonsaabningeu liggende Del af ductus ejaculatorius udviklet sig til en selvstændig Penis, og den øvrige Del er svundet ind til en blot og bar sædforende Gang mellem Penis og Sædblæren; Pig- gene, som nu ikke henger havde nogen Anvendelse, ere atrophierede. Det oprindelige Forhold se vi med nogen Moditikation ciidnu hos Monocelis unipunctata. Hos denne er Penis intet selvstændigt Organ; den dannes kun af en i Forbindelse med Sædblæren staaende udkrængelig Gang, hvis Vægge ere besatte med store Pigge. Paa Overgangsstedet mellem Sædblæren (Fig. 7, d) og ductus ejaculatorius (Fig. 7, c) udmun- der en Mængde krandsstillede accessoriske Kjertler (Fig. 7, e) med finkornet Sekret. Sædblæren (Fig. 7, d) er oval, tværstillet. Lige bagenfor Sædblæren ligge de udforende Dele af det kvindelige Kjonsapparat. Vagina begynder ved Kjonsaabningen (Fig. 7, t) noget udvidet, gjor straks derpaa en stor Bøi- uing, idet den gaar bagover, og stoder nu sammen med den forfra kommende, noget videre, lange Oviduct (Fig. 7, i) til en fælles Gang, der under stadig Afsmalning gaar et Stykke lige bagover og udmundel- i et rundagtigt Receptaculum seminis (^Fig. 7, h). Gjennem Oviducten stige Æggene helt ned i Receptaklet (jeg har seet Æg ligge der netop i Befrugtnings-Øieblikket omgivne af Sædtraade); derpaa gaa de igjen den modsatte Vei hen til Kjonsaabningen. Oviducten og ligeledes Vagina er indvendig paa Væggene be- klædt med et tykt Lag accessorisk Kornsekret, agglomereret i mange ved Siden af hverandre liggende *) L. Graff antager busyiuiorlig nok denne af Claparede afbildede Penis for at tilhøre en Vortex-Art (Zeitaohr. f. wis.s. Zool. 1875, pag. 408. Anm.). ') Eeehorche.s anat. snr les Annélidos, Turbellariés etc. 1861, pag. 69, tab. 7, Mg. 4. ") Entwnrf ein. syst. Eintheil. d. Plattwiirmer, pag. 56. ') Op. c. tab. I, lig. 4. *) Beitrage zur Natnrgesch. d. Turbell., tab. II, tig. 9 og 10. Suiaakhmiper. I den frelles GiUi|^ l)liver tk'tte Lag tyndcre ug tyiuk're bagnvcr luod Recoptaklet. Iiidvuu- dig i Ovidiieteu bar jeg seet Flimmerbevægelse. M. Schultze') aftegner hos M. iinipunctata en lang Oviduct (1. c. tig. 9. i), drr forener sig med en Vagina*) til en bagover til et Keceptaculiini semiuis (1. c. tig. 9, d) gaaende tæiles Gang — alt baade med Hensyn til Retning og Form paa meget lignende Maade som bos n;erv;erende Art. Men M. Schultze lader Vagina umiddelbart fortsætte sig i de udforeude Dele af det mandiigc. Apparat, i den Gang nemlig, (ler med sine Pigge paa Indsideu fungerer som Penis (1. c. hg. 9, p); iiogen særskilt kvindelig Kjonsaabning lindes ifolge M. Schultze ikke hos M. unipunctata. A. Orsted antyder jiaa sin ufuldstændige Tegning (1. c.) det samme Forhold. — Hos M. unipunctata maa altsaa Æggene fra Keceplaklet fores op i det ind- krængede Penis-Ror. Herfra maa de fores videre gjennem Sædblæren. Eu saadau Passage savner Analogi. Jeg kan ikke tro andet, end at ber foreligger en Feiltagelse.**) Hos nærværende Art tindes to Kjimsaabnin- ger; derom er der iugeusombelst Tvivl. Ikke alene det kvindelige, men ogsaa det mandlige Kjonsapparat bos M. unipunctata er bygget paa en tilsvarende Maade som hos nærværende Art. Og under disse lige Forhold skulde en Kjonsaabning mangle, og den hoist besynderlige Afvigelse tindes ikke alene fra Forhol- det hos nærværende Art, men bos Turbellarierne i det Hele, at den kvindelige Udfurselsgang staar i direkte Forbindelse med den mandlige! Monocelis spinosa bar jeg fundet paa Fucus i Fjæren ved Bergen og Herlo, paa begge Steder sammen med M. bamata n. sp. (se nedenfor). Monocelis lianiiita, n. sp. Tab. VII, hg. 1-9. Corpus lougitudine 2,50 mm., latitudiue 0,30 mm., teretiusculuni, antice rotundatum, strictura colliformi nulla, postice in discum dilatatum, apparatibusque adhaesiouis iustructum. Color in tubo inte- stinali brunueus, clarius obscuriusve, interdum puniceus, ceterum per albidum corpus translucens. Otoli- thus promiuentiis ambabus duplieibus. Ocellus nuUus. Os paullo post medium corpus situm. Pharynx cylindrica. Vesica seminalis transverse ovalis. Penis mollis, crassus, cylindricus, hamatus, basi incras- satus, cum ipsa vesica seminal! junctus. Aperturae genitales duae, mascula ante femineam. Nærværende Art er maaske nærmere beslægtet med Monocelis ophiocephala, 0. Schmidt,-) hvis anatomiske Bygning er meget lidet bekjendt (Oviducterne forene sig hos begge Arter til en lang Fælles- gang; forudsat at M. ophiocephala har to Kjonsaabniuger ligesoui andre Monocelis-Arter, synes den kvin- delige Kjonsaabning at maatte ligge bagerst som bos M. hamata). Forenden er tæt besat med tykkere Haar; enkelte tykkere og længere Haar tindes ogsaa fortil paa Siderne af Legemet. Jeg har ei seet dem hoie sig eller bevæge sig. — I Bagenden mellem Hefteap- paraterne sidde lignende Haar; disse ere blode og bevægelige cilieartede Foletraade (Fig. 2). I den bagerste Ende af Kroppen fores Stave ud af Legemet; her ligge talrige spindelformige, 0,0043 mm. — 0.0069 mm. lange, stavfyldte Sække, der aabne sig paa Overfladen med sin ene Ende (Fig. 7, b, *) Eller et til Vagina svarende Ror. **) M. Schultze synes ogsaa at have næret nogen Mistanke; thi han bemærker, at han ikke kunde se, om dor førte uo- gen anden (lang fra Keceptaklet til Kjønsaabningen. ') 1. c 2) Zoitsclir. f. wiss. Zool. 1862, pag. 24, tab. IV, hg. 3, 4, 5. 72 a Integumentet). Deres aiidun Eiule forlænger sig, i al Fald hos mange Sække. traadformig (Fig. ti, c); Traadene fra flere Sække smelte sammen med hverandre til Dannelsen af lange, fine Fællestraade, der pas- sere forover og uden Tvivl ere de Gange, hvorigjeunem Stavene uaa frem fra Stavcellerne i de fjernere Uggende Dele af Legemet (Traadene ere dog paafaldende tynde, og noget indre Lumen i dem kan jeg ei opdage; de have et homogent, lysbrydende Udseende.) Stavene (Fig. 7) ere lange, tynde, i Enderue tilspidsede. Efter al Sandsynlighed ere de Neldestave. Om Gangliet se pag. 66. Horeorgauet (Fig. 4) ligger mod Gangliet, paa hvis forreste Flade findes en tilsvarende For- dybning (Fig. 3; a Gangliet, b Horeorganet). Otolithen er seet fra Fladen kred.sformig, men seet paa Kant regelmæssig smalt elliptisk. Den har komplet Formen af en Lindse. Af Smaastcnene, der .sidde parvis fortil paa hver Side af Otolithen (Fig. 4, d), er den inderste i hvert Par størst, rundagtig med ind- snevret Top, der rager ud mod Horeblærens Væg. De mindre yderste Smaastene ere langagtige, transver- selt stillede og hænge med sin ene Ende sammen med de større. Om Smaastenenes Beskaffenhed iøvrigt, om de eiendommelige Traade, der forbinde Otolithen med Horeblæren (Fig. 4, e, e) og om de fortykkede Partier af Høreblærens Væg (Fig. 4 bb, bb) se pag. 15 f. Tarmen (Fig. 2, d, d) strækker sig forover til Gangliet og bagover til Enden af Legemet. Den er dybt indskaaren i Lapper, især i Midtpartiet og bag dette, hvor Lapperne ere meget lange og smale. Lapperne staa paa hver Side ligeoverfor hinanden. Tarmen er som oftest farvet og danner den eneste pigmenterede Del af Legemet. I Almindelighed er den brun (Fig. 1), lysere eller mørkere, undertiden sor- tebrun; hos nogle er den intens karmosinrød. De ovale Testikler (Fig. 2, e) ligge bagover helt til Sædblære-Regionen. Vasa deferentia ere som almindelig en paa hver Side. Deres Grene gaa først sammen til en eneste Stamme nær ved Sædblæ- ren. Denne sidste er tværstillet oval (Fig. 2, g, fig. 8, b) og modtager et vas deferens i hver Ende (Fig. 8, a, a); den udmunder med en ganske liden Udførselsgang midt paa sin Underside i Penis (se fig. 8, b Sædblæren, c Penis). Penis (Fig. 2, h, fig. 8, c) er helt blød, ved Basis meget tyk og i hele sin Vidde fæstet til Sædblæren, afsmaliier derpaa hurtig til et cylindrisk Rør, der er hageformig bøiet. Den minder i sin Form om den hageformige, ved Basis opsvulmede Penis hos mange Dendrocoeler (Arten nærmer sig utvivlsomt til Dendrocoelerne ved sin dybt lappede Tarm og ved de to Kjonsaabninger, hvoraf den kvinde- lige ligger bagenfor den mandligc). Penis's vide Basaldel med sit store indre Lumen indeholder talrige, uregelmæssig liggende Cythoder, bestaaende af fin accessorisk Kornsubstants (se fig. 8, c), der afsondres i encellede Kjertler foran og paa Siderne af Penis (Fig. 8, f, f). Kjerteltraadene fra disse gaa dels mere profund og udmunde i Penis's forreste Del, dels mere superficielt og udmunde først i den bagre Del af Penis. Penis's rørformige Del har i Enden et eget klart, hyalint Udseende, ligesom om den kunde beståa af haardere Substants; den er dog i Virkeligheden blød, kontraktil og omgiven af stærke Ringmuskler. — Ved Muskelaktioner kan Penis strækkes lige bagud, saa Hageformen forsvinder. — Penis er indesluttet i et stort, rundagtigt Hulrum (Fig. 2, i, fig. 8, d). Dens Vægge bøie sig opad og omkring og gaa over i Hul- rummets Vægge, saaledes at kun den rørformige Del af Penis hænger frit ned i Hulrummet. Den mand- lige Kjønsaabniug fører ud af Hulrummet (Fig. 2, k, fig, 8, e). Spermatozoerne ere forholdsvis korte, jevntykke, traadformige, med afskaaren Bagende. Forenden, der løber ud i en Spids, er noget bøiet ud fra det øvrige Sædtraadlegeme, bærer to meget lange og yderst fine Haar (smlgn. Sædtraadene hos M. protractilis, L. Graff ') og en Dendrocoel, Eurylepta cornuta, 0. Fr. MilU. *) Paa et tidligere Udvikhngsstadium (Fig. 9, b) have Sædtraadene en lang, fin Hale. Endnu tidli- gere ende de fortil i en liden Blære, ligesom et Hoved (den forsvindende Dannelsescelle for Spermatozoen); saadanne har jeg seet i Mængde i Sædblæren; ogsaa disse Sædtraade have to lange Haar, udgaaende fra ') Zeitschr. f. wiss. Zool. 1874, pag. 195, tab. XIV, fig. 8. ') AbhaiuU. il. kanigl. Uesellsch. d. Wiss. zu Gottiugen, 14 Band, pag. '29, tab. I, fig. 9. 73 den bagerste Del af ^Hovedet». Dr allerllcsti' eudnu ikke udvikli'dc Sædtraade liave endelig en. tu eller tre langagtige Opsvulmninger i)aa di-n traadtoiiuige Del. Den kvindelige Kjonsaabning (Fig. 2. 1. fig. 8. g) ligger et kort Stykke bakenfor den inandlige (Fig. 2, k, fig. 8, e); den er forsynet med Læbe. Vagina (Fig. 2, m, fig. 8, h) er lidt blæreformig ndvidet nærved Kjonsaabningen; den gaar forst et Stykke bagover, boier sig derpaa om med en Krumning svarende til Penis's Hageforni, gaar forover og udmunder i en stor, oval, længdestillet Bursa copulatrix (Fig. 2, m*, fig. 8, i). Bursaen er forsynet med Længdefibre og Ringfibre og er meget bevægelig. Overalt i dens Vægge udmunder en Mængde meget smaa, langagtige Blærer (se fig. 8, i), udentvivl Kjertler. Fra dens forreste Ende udgaa to Rør, et lige forover (Fig. 2, o) og et udåd til Siden (Fig. 2, n). Det sidste ender straks, og det var mig en lang Tid umuligt at opdage. hvor det forte hen: endelig ved et Lykketræf saa jeg paa et Individ tydelig, at det udmuudede i to smaa Blærer (Fig. 8. k. 1); den ene, forreste, af disse (Fig. 8, k) indeholdt Sædtraade, som den modtog fra Bursaen, og er et Receptaculum seminis; den anden bagerste Blære (Fig. 8, 1) indeholdt accessorisk Kornsekret. Reeeptaklet er altsaa adskilt fra Bursa cupula- \\ i\\\ \v, trix som en selvstændig Blære (dog maa jeg bema^rke, at jeg ogsaa stadig har seet talrige Sædtraade i Bursa copulatrix); og desuden Ondes hos nærværende Art. hvad der er ganske eiendommeligt, et eget Reservoir til Opbevaring af accessorisk Kornsekret. Muligens staar det nævnte Ror i Forbindelse med endnu flere Reservoirer for Sæd og Kornsekret (lyse Partier i Omgivelserne og Rorets ofte forskjellige 'l l[\ • Retning .synes at tyde derpaa). Det andet af de fra Bursaen udgaa- ende Ror (Fig. 2, o) lober fortil over Penis og Sædblæren og stikker lige foran den sidste nedover mod Undersiden. Her forene begge Oviducterne (Fig. 2, p, p) sig i Roret, der altsaa tjener til at lede Æggene videre bagover til Kjonsaabningen. Overgangsstedet melleni (Jviducterne og Røret eller Fællesoviducteu skjules af en Mængde her udmuiidende Kjertler (Fig. 2, r, fig. 8, n), bestaaende af Celler, der U afsondre en finkornet Substants: accessorisk Sekret til de kvindelige Kjonsorganer. De to Oviducter stige ned paa hver Side af Svælget. De komme fra to aflange Ovarier (Fig. 2, u, u), en paa hver Side af Svælgroden. Ægcellerne indeholde allerede i Ovarierne, førend de have forenet sig med Vitellus, konstant en større eller mindre Mængde smaa lysbrydende Korn, suspenderede i Protoplasmaet omkring Nuc- leus (0. Schmidts »Befruc.htungsdotter« i). Vitellogenerne (Fig. 2. t. t) ere omtalte pag. 66. Om de i den kvindelige Kjonsaabning udmun- Musculaturam iutegumenti Monoceli- dis (M. assimilis, Ørsted) pag-. 8 com- memoravi. Dum hoc opus aub prcln crat, iterum mu.sculaturam iuve3tif,'avi. ti;L,'ura9que nunc addo. Figurae sunt ex auiinalculis chloreto aurico attactis et ijuadringentics soxagies adauctae, camera lucida adhibita delineatae. Fasciculi plurium vel tantum duarum iibrarum couspiciuntiir. libraeiiue obliquae conjungentes. dende eiendommelige, kantede Legemer se pag. 17' (Fig. 8, o, o og p). M. hamata har jeg fundet i stor Mængde i Fjæren, men kun paa to Lokaliteter: Bergen (Floen) og Herlo (nærved Hovedgaarden), paa begge Steder sammen med foregaaende Art. Den færdedes mellem Ulvæ og synes at have sit rette Hjem, hvor disse Tangplanter findes. Jeg har aldrig truffet den paa Ste- der, der kun ere bevoksede med Fucus, selv om disse ligge tæt ved de ulvabevoksede. Dyret er livligt og kryber meget hurtig. Mai til Juli. Alle de fundne Individer kjonsmodne. Denkschrifton d. kais, Akad. il. Wiss. XV. 'ite Abth . pag. 45. 10 74 Dendrocoela.*) Tubus intestinalis rauiosus. MoilOgonopora, Stimps. Ape r tur a genitalis unica. PI a liar i ad ae. Corpus depressum, oblongum, antice biauriculatuin vel exauriculatum, tentaculis uullis. Ocelli duo. Os veutrale in medio vel post medium corporis situm. Apertura genitalis unica, post OS sita. Aquarum dulcium vel maris incolae. Fovia, Stimps. Corpus antice subtruncatum, fronte saepius in medio producta vel acuta. Ocelli duo, sub- approximati. Maricolae. Fovia afiiiiis, Ørsted. Planaria affinis, Ørsted. Entwurf eiu. system. Einth. d. Plattwiirmer, pag. 54. Corpus longitudiue 4'", latitudine lV2"'i depressum, fronte medio producta, extremitate postica rotundata. Color supra flavo-brunneus, linea in dimidio posteriore alba, subtus albidus. Ocelli pauUo post frontem, quorum quisque medius in macula alba situs est. Penis conico-acuminatus. Funden paa alle de undersogte Lokaliteter; ikke sjelden. Procerodes, Girard. Corpus depressum, antice truncatum, biauriculatum. Ocelli duo, inter se distantes. Maricolæ. Procerodes Ulvæ, Ørsted. Hirudo littoralis, H. Strom. Det kongl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter, 4de Del, pag. 366. Planaria littoralis, 0. Fr. Miill. Prodr. Zool. dan., 2691. Planaria Ulvæ, Ørsted. Entwurf ein. syst. Einth. d. Plattwurmer, p. 53, fig. 5. Corpus longitudiue 2V2'", latitudine ^/i'", depressum, postice obtusum. Color supra fusco- griseus vel maculis griseis distinctus, linea mediana albida, subtus albidus. Funden paa alle de undersogte Lokaliteter; den er en af de almindeligste Turbellarier; paa sine Steder findes den massevis under Stenene i Fjæren. H. Strom (1. c.) har fundet den paa Sondmor n stor Mængde blandt Mudder i Stranden , saa den vrimler deraf». *) Da jej; kun har gjort faa lagttagelser over Deudrocoelerne, men ønsker ogsaa for deres og dermed altsaa for alle .■Bgte Turbellariers Vedkommende at opstille Familie- og Slægtskarakterornc, har jeg hertil benyttet Arbeiderne af Diesing (Kevi- sion d. Turbellarien, Sitzungsber. d. kais. Acad. d. Wiss. 44 Band, 1 Abtheil , pag. 485 ft), W. Stimpson (Proceed, of theAcad. of Philadelphia 1857, pag. 19 tf.) 0. fl. iO DigOUOpora, Stimps. Apeiturar genitales duae. S t y 1 e h i d a e. Corpus planum, saepius crassiusculuiu. leve vel supra tuberculatum. Tentacula genuina duo froutalia vel cervicalia. Ocelli uumerosi, varie disposlti. Os ventrale, antrorsum vel fere in medio cor- pore, perraro retrorsum situm. Aperturae genitales retrorsum sitae. JVlaricolae. Styloclms, Hempr. & Ehrenb. Corpus leve. Tentacula duo cervicalia vel subfrontalia. Ocelli numerosi, ad tentacula siti. vel in acervos capitales aggregati. Os subcentrale. Styloclms roseiis, M. Sars. Tab. VIII, fig. 1—3. E manuscriptis Dr. M. Sarsii relictis. Corpus lougitudine circiter 3 mm., maxime planum, ovale. Tentacula brevia, aliquantuluni compressa. apice rotundata, prope a margine anteriore sita. Color albus, tubo intestinal! arbusculifornii ■roseo, translucente. Ocelli numerosi nigri: 1) tentaculares 4 — 5 ad basin tentaculorum exteriorem siti; 2) intertentaculares tria deinceps paria, ante et inter tentacula, quorum bini posteriores magis inter se remoti quam ocelli reliqui, bini medii minimi sunt; 3) cervicales quatuor densi in quadrangulum dispo- siti, bini posteriores magis inter se remoti quam anteriores; post eos ocelli multi (12 — 16) irregulariter positi. Os paullo ante medium corpus, sub quadrangulum fere ocellorum cervicalium situm. Pharynx cj'lindrica, margine integro. Tubus intestinalis arbusculiformis, ramis apice rotuudato obtusis. Tentaklerne bos denne Art ere stillede saa langt frem, at den snarere synes at henhore til Pros- theceraeus, Schmarda. Dog staa Tentaklerne ikke lige i Forranden som hos Prostheceraeus, og da denne Om- stændighed alene, at Tentaklerne staa længere fremme end hos de øvrige Stylochus-Arter, ei synes mig at kunne betragtes som nogen Afvigelse i Slægtstype, vælger jeg at henføre Arten til Stylochus. Findested: Ved Floroen i September (M. Sars). L e p 1 p 1 a 11 i (1 a e. Corpus planum, dilatatum, leve, saepius tenerrimum. Tentacula nulla. Ocelli plus minusve numerosi, cervicales, vel cervicales et marginales. Os ventrale, antrorsum vel in medio fere corpore vel retrorsum situm. Aperturae genitales post os sitae. Maricolae. Leptoplaiia, Hempr. & Ehrenb. Corpus tenerrimum. Ocelli plerumque cervicales, rarius cervicales et marginales. Os subcen- trale. Pharynx caudam versus protractilis. 10* 76 Leptopliuia Droebiichioiisis, Ørsted. Tab. VII, lis. 10—14. Kroyers Naturhistdrisk Tidsskrift. 2ik'ii Rækkes Isto Bind, pag. 415. Corpus longitudiue 10 mm., latitudiue 4 — -5 mm., retrorsum sensim angustatum, utraquo in extremitate rotuiidatum. Color supra clare rufus, maculis obsourioribus aspersus, areaque longitudinali raaculis concolori praeditus, cujus in medio fascia iiitcrrupta decolor est, subtus albidus. Ocellorum acervi quatuor oblongi, cervicales, per paria dispositi, biui auteriores lougitudinales, biui posteriores exteriore a parte aiiteriorum oblique siti, extrorsus ac prorsus directi, auterioribus breviores. e majoribus autem ocellis compositi. Os medio fere in corpore. Penis styliformis. totus vel iu apice tantum durus. Vagina cum bursa copulatrice per ductum longum juncta, dilatationibus globosis, numerosis, serie moniliformi positis praeditum. Aperturae genitales retrorsum prope inter se sitae, mascula ante femineani. Denne Art antager jeg fur den af Orsted ved vore Kyster fundne Leptoplana Droebacbieusis. Orsted anforer, at de bagerste Oinc ere 7 i Autal og danne en triangulær Plet. Øinenes Antal varierer dog sikkerlig noget som almindelig hos Leptoplana-Arterne. Hos nærværende Art have Øienbobenc ikke nogen bestemt Triangelform; de ere snarere langagtig firkantede; men Oinenes Antal varierer og dermed ogsaa Øienhobenes Form, som vel hos nogle Individer kan være trekantet. Legemet afsmalner ikke meget bagtil. Fra Leptoplana atomata, 0. Fr. Miiller, Ørsted adskiller L. Droebachieusis sig ved Øienhobenes Form og indbyrdes Størrelse; deus Penis har en større Bulbus (smlgn. Fig. 13, c med Ørsteds Fig. 24 i »Ent- wurf einer syst. Eiuth. etc. d. Plattwurmer«). Legemet afsmalner ifolge Ørsted meget mere hos L. Droebachi- eusis end hos L. atomata. Arterne ere forovrigt ganske nær beslægtede. Legemet er ubetydelig hvælvet oventil, under ganske fladt. Den rodbrune Farve er svagt graalig anstrogen; over Gangliet og Øieuhobene mangler al Farve. I Huden ligger en Mængde Stave af noget forskjellig Længde, en Smule afsmalnende mod Enderne, der ere afrundede. Stavenes Dannelsesceller ere runde, smaa; ofte indeholde de kun to eller tre, undertiden kun en eneste Stav, Centralnervesystemet (Fig. 11) kan kun sees tydelig ved Hjælp af Kompression. Det bestaar af to aflauge Ganglier, adskilte fra hinanden ved et lidet Indsnit fortil og et noget større bagtil. Fra Bag- enden af hvert Ganghon gaar en Nervestamme bagover. Øinene ere af ulige Størrelse. I de bagre Oienhobe ere de storst; dog findes ogsaa her nogle meget smaa Øine. Svælget (Fig. 12) er dybt lappet. Tarmen eller »det gastro-hepatiske Apparat* (Claparede) har jeg hos tiere Eksemplarer seet dan- net af lange, smale, rette Bør, der straale regelmæssig ud fra Mave-Regionen hen til Kropsranden uden at anastomosere med hinanden; dette er specielt Tilfældet i Fordelen og Sidedelene af Tarmen; den bagre Del af Tarmen er som almindelig mere uregelmæssig forgrenet, og Grenene anastomosere med hinanden. Hos andre Eksemplarer er hele Tarmen uregelmæssig forgrenet med anastomoserende Tarmgreue. Testiklerne er det ei lykkedes mig at opdage. Om vasa dcferentia se nedenfor. Sædblæren (Fig. 13, b) ligger lige bag Enden af Svælget og er kugleformig med meget tykke, muskuløse Yægge, der fremvise Ringfibre. Den indeholder Sædtraade, dog kun i den forreste Halvdel. Sædblæren hviler umiddelbart paa en anden større, kugleformig Blære, Penisbulben (Fig. 13, c), og staar i Kommnnikation med denne ved en ductus ejaculatorius, der gaar tværs igjennem Bulbens Vægge og rager* ind i dens Hulrum. Penisbulben har ligesom Sædblæren" meget tykke Vægge, dannede af en Mængde tæt- liggende enkelte Ringfibre, der med visse Mellemrum krydses af tynde Bundter af radiære Fibre. Penis- Stiletten (Fig. 13, d), der udgaar fra Bulbus, er omgiven af en Skede og stærkt lysbrydende, af fast Kou- sistents, dog sikkerlig ikke stiv, da jeg i»fte muler Kunipressioiieii af Dyret har seet den ligge i Bøi- iiinger paa forskjellige Maader. Undertiden er den knn lysbrydende og fast i Enden, medens den ovrige Del har et klart og blegt Udseende som en lin, blod Gang. Lige ved Peuis-Stilettens Ende ligger den niaudlige Kjonsaabning (Fig. 13. v). Den kvindelige Kjonsaai)ning (Fig. 13, f) ligger et kort Stykke bag den mandlige. Vagina gaar forst forover, afsmaluer herunder lidt, boier sig derpaa med én Gang om og gaar ret bagover. Straks bageiifor Omboiningen udmunde paa hver Side Oviducterue (Fig. 13, g) i Vagina. Bag Oviducternes Ind- umndingssted fortsættes Vagina videre bagover i en laug. ret Gang. der i sit hele Lob ved dybe Indsnø- ringer er afdelt i en Række runde Hulrum, der kommunicere, det ene med det andet, paa de indsnorede Steder; Gangens Vægge ere meget tykke (se Fig. 14, der viser et Stykke af Gangen stærkt forstorret). Denne eiendommelige Gang ender bagtil i en stor Bursa copulatrix (Fig. 13, i), der i Almiudelighed er langstrakt, undertiden næsten kugleformig, af et hvidt Udseende, med tykke og stærke Vægge. Hos Polycelis fallax, Quatref. er ogsaa Vagina, ifolge Quatrefages, *) forlænget bag Oviducternes ludmundingssted i en lang Gang; denne danner kun en enkelt langstrakt Udvidning og ender i en lignende lang Bursa copulatrix som hos nærværende Art. — Hos Leptoplana Alcinoi, 0. Schmidt-) tindes der vist- nok bag ludmundingsstedet for Oviducterue en Bursa copulatrix og eu lang Gang; hos denne Art ligger imidlertid Bursaen nærmest Oviducterue, og Gangen fortsættes fra Bursaen af og ender i et Eecepta- eulum semiuis. Bursa copulatrix krydses hos nærværende Art i sin forreste Del af vasa deferentia, der her danne eu sammeuhængende Bue (Fig. 13, k); uden Tvivl dannes den bueformige Gang specielt af den Sædgaug, hvori vasa deferentia fortsætte sig bagover (smlgn. Forholdet hos Leptoplana Alcinoi 1. c). Arten er funden i Alværstrommen talrig paa Eodderne af Laminarier i en Dybde af 2 — li Favne. September. Kjonsmodne Individer. — Ørsted har fundet den ved Drobak. Leptoplana tremellaris, 0. Fr. Miill. Fasciola tremellaris, 0. Fr. Miill. Verni. terr. et fluv. hist. 1773, vol. I, pars 2, pag. 72. Planaria tremellaris, 0. Fr. Mull. Zool. dan. I, pag. 36 og 37, tab. 32, fig. 1 og 2. Leptoplana tremellaris. Ørsted. Entwurf ein. syst. Einth. d. Plattwurmer, pag. 49. Leptoplana tremellaris, Keferst. Abhaudl. d. kOuigl. Gesellsch. d. Wiss. zu Gottingen, 14 Baud, pag. 6, tab. I, fig. 1—7, tab. Il, fig. (3 og 7, tab. III. Polycelis levigatus, Quatrefages. Anu. se. nat., 3 serie, IV, pag. 134, tab. 4, fig. II, tab. G, flg. 11 og tab. 8, fig. (5. Leptoplana levigata, 0. Schmidt. Zeitschr. f. wiss. Zool. XI, pag. 8, tab. I, fig. 3—5. Corpus lougitudine 10—11'", latitudine 4—5'", retrorsum sensim angustatum, utraque in extre- mitate rotuudatum. Color supra cinerascens maculis uuUis, disco subluteo, cujus in medio est linea pin- nata, snbtus albidus. Ocellorum acervi quatuor cervicales, per paria dispositi, bini anteriores longitudi- nales, subliueares, curvati, bini posteriores exteriore a parte anteriorum siti, rotundati, mineres quam anteriores, e majoribus autem ocellis compositi. Os in medio fere corpore. Penis mollis, subcyliudricus. ') Anualos des se. uat, 3 serie. IV tome, ing. 167, tab. 7, 6g. 1. ») Zeitschr. f. wiss. Zool., 11 Band, pag. 6, tab. 1, fig. 2. 78 Vagina cum ipsa bursa eoiiulatricy conjuncta. Apcrturac genitales retrursuni pntpc inter se sitae, maseula ante feniineam. Excavatio in cute profunda inter aperturas genitales est. Da jeg ikke selv har iagttaget Leptoplana tremellaris, har jeg kun anfort dens Synonymi efter andre Forfattere. Ifolge Ørsted har Arten en s Penis flexuosus«; man kan, synes mig, være i Tvivl i al Fald angaaende Identiteten af Ørsteds Art. Sandsynligvis lindes denne Art ogsaa ved vor Vestkyst. Dalyell har fundet den ved Skotland (Planaria liexilis. Dal. ') identisk med L. tremellaris, se Keferstein 1. c). Eiiryleptidae. Corpus planum, dilatatum, leve vel papillosum. Caput plus minusve a corpore discretuni, pseudotentaculis duobus frontalibus instructum. Ocelli numerosi, cervicales vel simul pseudotentaculis impositi. Os ventrale in medio fere corpore vel antrorsum situm. Aperturae genitales ante os vel post sitae. Maricolae. Eurjieptii, Hem pr. & Ehrenb. Corpus leve, tenue. Caput a corpore subdiscretum. Ocelli in acervum unum vel duos dis- positi. Os ventrale antrorsum situm. Aperturae genitales Eurylepta coriiiita, 0. Fr Miill. Planaria c nr nu ta. 0. Fr. Milll. Zool. dan., vol. 1. pag. 37. tab. 32, fig. 5-7. Corpus Inngitudine .^i — (3'", latitndine P/i — 2'", planum, subellipticum, margine undulatum. Pseudotentacula filiformia margine brevi frontali inter se disjuncta. Color supra albidus, venis pin- natis rufis, subtus pallidus, albis passim punctulis distinctus. Ocellorum acervi duo cervicales, oblongi, antrorsum conveuientes, retrorsum pauUum divergentes; praeterea ocelli numerosi in infera fronte et in pseudotentaculis. Apertura genitalis mascula post pharyngem in medio fere corpore ante ipsam femi- neam. Acetabulum adhaerendo inserviens, orbiculare, parum post aperturas genitales situm. Pindesteder: Ved Glesvær nær Bergen har Prof M. Sårs fundet et Eksemplar sganske over- ensstemmende med Mullers Afbildning i Zool. dan.» (1. c). — iln sinubus littoris Christianssandensis, inter rupes Lynger; illic quatuor specimina, hie unicum semel reperi« (0. Fr. Muller: Zool. dan. 1. c). Eurylepta vittata, Mont. Planaria vittata, Montagu. Transact, of Linuean societ. of London XI, pag. 25, tab. V, fig. 3. Proceros cristatus, Quatrefages. Annales des se. nat., 3 serie, IV, pag. 139, tab. 3, fig. 7. M Powers of the Creator. II, p. 102—104, tab. XIV, fig. 17—26. 79 Corpus loiigitiidine :}0 mm., latitudine 10 mm., plauuin, sul)clli])ticum, margine undulato-crispo. Pseiidoteiitacula plana, ad liasiu lata, seiisim acuminata. Color supra cx albo flavus vel vitellinus, maculis numerosis, parvis, rotundis, albis, lineisque 9 — 16 longitudinalibus, undulatis, subcoucentricis, paral- lells, interruptis, nigris, lateralibus, et insuper linea media, nigra insignitus, subtus e flavo clare grisens, quoad marginem corporis niveus. Ocelli non conspicui. Os antrorsum ventrale. Apertura genitalis mascula media ventralis, feminea — . Prof. M. Sårs har beskrevet denne Art i sine efterladte Manuskripter efter tre af ham fundne Eksemplarer. I enkelte Karakterer afvige Sars's Eksemplarer fra de af Montagu og Quatrefages be.skrevne. Der nævnes saaledes ingen Crista langs Rj'ggen (Quatrefages); men derimod lindes langs Bugen en utyde- lig Fure fra den forreste Ende af Legemet til den bagerste. R3'gstribernes Antal er større, nemlig hos alle tre Eksemplarer omtrent 16. Ryggens Grundfarve er hos de to Eksemplarer morkere, æggul, og hos alle tre Eksemplarer lindes paa Ryggen mangfoldige smaa runde, hvide Pletter. Paa Pseudotentaklernes udadveudende Eand tindes en sort, paa den indadvcndende Rand en suehvid Linie. Øine, der ere iagttagne af Montagu, har Sårs ei seet Spor til hos denne Art. Quatrefages har heller ikke bemærket dem. Findesteder: Floroen, Glesvær, Bredevigen (Prof. M. Sårs). Mandal (Dr. A. Boeck). Thysauozoon, Grube. Corpus supra undique papillosum. Caput a corpore discretum. Ocelli numerosi in capite, interdum in pseudotentaculis siti. Os subcentrale vel antrorsum situm. Apertura genitalis mascula centralis vel subcentralis, feminea centralis vel retrorsum sita. Thys.aiiozoon papillosum, M. Sårs. Tab. VIII, fig. 4—6. (E manuscriptis Dr. M. Sarsii relictis.) Corpus planum, ovale, tenuissimum, margiuibus undulatis, supra papillis numerosis cylindrico- conicis, parte interiore obscurioribus, obsessum, subtus leve. Pseudotentacula marginalia, brevia, rotun- dato-oblonga, compressa. Color supra aurantiacus, punctis numerosis parvusculis rubris aspersus, in pa- pillis e rubescenti albus, subtus pallide ruber. Ocellorum acervi duo cervicales, ocellis numerosis, oblongi. ad basin versus pseudotcutaculorum extensi. Os centrale. Pharynx cyliudrica, margine dilatato. Animalculum ope pharyngis longe protractilis adeo vehementer adhaerere potest, ut difficile abstrahatur. Denne nordiske Repræseutant for Thysanozoon-Slægten har Sårs fundet i to Eksemplarer paa Botryller ved Florøen. Dyret kryber meget langsomt. yo ProctLicha. Anus adest. Sexus discretus (paucis exceptis.) Nemertinea. Enopla. Ampliipoi'iis, Ehreiibeig-. Ami>hipoi"U8 laetifloreus. Johnst. Amphiporus laetifloreus (Johnst.), Mc Intosh. A Monograph of the British Annelids (Kav Society 1873). I, pag. 156, tab. I, fig. 1 og 2. Ved Herlo fandt jeg ét Eksemplar: Forenden bleg. hvidagtig, Legemet forovrigt rosenrødt. Amphiporus pulclier. Jobust. Fasciola rosea. 0. Fr. Mull. Verm. terr. et fluv. hist. Iste Bind, 2den Del. pag. 58. Planaria rosea. 0. Fr. Mull. Zool. dan.. II, pag. 31. tab. 64, fig. 1 og 2. Amphiporus puleher (.lohnst.). Mc Intosh. Op. cit.. pag. 158. tab. I. fig. 3 og tab. XIV. fig. 11. Prof. M. Sar.s. der beskriver Arten i sine efterladte Manuskripter som Planaria rosea. 0. Fr. Miill., angiver, at de af ham fundne Eksemplarer have 20 — 30 Øine, samlede i Form af en Halvmaane paa hver Side af Hovedet. Et Eksemplar, jeg har fundet (se nedenfor), var ensfarvet aurorarodt oventil, ble- gere paa Undersiden og i den bagerste Del af Legemet: Hovedets Eaud hvidagtig. Findesteder: In sinn Droebaehiensi (0. Fr. Miill. Verm. terr. et fluv. hist., 1. c). — In sinu- bus Norvegiæ passim (0. Fr. Miill. Zool. dan.. 1. c. ). Bergen, Bredevigshugten, Floro, (M. Sars's efterladte Manuskripter). I Bergensfjorden har jeg fundet et Eksemplar paa omtrent 120 Favnes Dybde.- stenet Bund. Tetrastemiiia. Elirenb. Tetrastemma oandidum. 0. Fr. Miill. Fasciola Candida. 0. Fr. Mull. Verm. terr. fluv. hist. I, 2. pag. 71. Planaria Candida, 0. Fr. Miill. Zool. dan. Prodr., No. 2704. Tetrastemma varicolor. Grsted (partim). Ent^^'urf ein. syst. Einth. d. Plattwiirmer, pag. 85, fig. 41—44. Tetrastemma Candida (0. Fr. Miill), Mc Intosh. Op. cit., pag. 167. tab. II. fig. 2 og 3. Prof. M. Sårs har fundet Arten paa Floroen (1837) i mange Eksemplarer. Selv bar jeg fundet den ved Moldøen og paa alle de ovrige undersogte Lokaliteter. I Omegnen af Bergen er den almindelig overalt i Fjæren. 81 De af Sårs iagttagne Individer vare brune med lysere Hoved og sortagtig Bagende. Jeg har seet helt brune og mdbrune Individer, undertiden livlig grøngule (ved Moldoen). I sine efterladte Manuskripter (fra 1837) beskriver og afbilder Prof. M. Sårs en Art af Tetra- stemmaslægten under Navnet Tdrastemma nifuin. Sars's Figur sees i nærværende Skritt, Tab. VIII, fig. 7. Arten, siger Sårs, ligner i Alt Tetrastemma varicolor, Ørsted (T. candidum, 0. Fr. Mttll), kun at Hovedet er tilspidset istedetfor afrundet. Farven er en brunrød Teglfarve. 6 Eksemplarer bleve fundne paa Lami- narier ved Floroen, 27de Februar 1837; alle vare hverandre lige. Og.saa jeg har fundet denne Form ved Sund nærved Bergen (31te Maj, kjonsmodne Individer). Den lignede baade med Hen.syn til Hovedet og Farven ganske den af Sårs aftegnede. Hovedet er konstant uddraget i en Spids. Testikelblærerne, der ligge i en lang Eække langs hver Side af Kroppen, ere paa deres udadvendende Ender farvede med rodbrune, smaa Blærer (Fig. 8). Forovrigt kunde i anatomisk Henseende ingen Afvigejse fra Tetrastemma candidum opdages (specielt var Stilet-Apparatet ens hos begge). Skal jeg udtale mig om denne Forms Artsforhold, tor jeg for Tiden ikke anse den fur andet end en Varie- tet af Tetrastemma candidum. Tetrastemma vermiciilus, Quatref. Polia vermiculus, Quatref. Ann. des se. nat., 3 sér., VI, pag. 214. Tetrastemma vermicula. Mc Intosh. Op. cit., pag. 169, tab. III, fig. 3. Ved Herlo har jeg fundet et yngre Individ, der i Farven afviger fra de typiske hvide eller rød- lige Eksemplarer: Var. maculata. Gron med en Rad brune Flækker langs hver Side af Eyggen og forøvrigt fint spættet med brunt. Den karakteristiske brune Flæk mellem Øinene findes som almindelig. Findesteder: Bergen, Herlo: i Fjæren. Tetrastemma dorsale, Abildg. Tab. VIII, fig. 9-12. Planaria dorsalis, Abildgaard. Zool. dan., vol IV, pag. 25, tali. 142. tig. 1—3. Tetrastemma dorsalis. Mc Intosh. Op. cit. pag. 172, tab. I, fig. 4 og tab. III, fig. 4. Prof. Sårs har fundet Eksemplarer af denne Art, der ere eiendommelig farvede (Fig. 9, fra Over- siden, og fig. 10, fra Undersiden). Oventil ere de brune med store rimdagfige mørkebrune eller sortagtige Flækker, der fornemmelig ere synlige paa Siderne; langs Ryggen findes en smal hvidagtig Stribe. Neden- under ere de lyserøde, med den samme Slags store Flækker som paa Oversiden. Flækkerne ere stillede i Række efter hiuanden. Saadanne spættede Eksemplarer omtrent, som Claparédei) har beskrevet som en særegen Art (Tetrastemma marmoratum. Clap.), har ogsaa Prof. M. Sårs fundet og afbildet. Da Claparéde ei har til- foiet nogen koloreret Afbildning, leveres her Sars's (Fig. 11). Rygstribe mangler. Bugen lyserød. Arten er tågen af Prof. M. Sårs ved Floro og af mig selv ved Sund i Fjæren (et almindeUg farvet Eksemplar). ') Claperéde. Beobacht. iib. Anat. und Entwickelungsgesch. wirbell. Thiere, pag. 24, tab. Y, fig. 14. 11 82 Co.sino('ei)halji, Stinips. Stimpson: Proceedings of the Academj' of Natural Sciences of Philadelphia 1857, pag. 165. Denne Slægt henforer jeg til Enopla, fordi Hovedspalter mangle, og Ganglierne ifolge Verrill >) ligge bag Munden. Den sikreste Karakter: Tilstedeværelsen af Stiletter, lindes ei anført blandt de tar- velige Meddelelser om denne Slægt. Selv har jeg ikke havt Anledning til at undersoge nogen Cosmo- cephala-Art. Cosmocepliala (?) cordiceps, M. Sårs. Tab. VIII, tig. 13-16. (E manuscriptis Dr. M. Sarsii relictis.) Corpus elongatum, ubique pari fere latitudine, postice obtusum, duobus sulcis transversis cer- vicalibus (pseudorimis?), subtus ad terminationem oris posteriorem conourrentibus, et item in latere superiore, ubi se conjungentes exsectionem linguiformem formant. Caput pseudorimis a corpore discre- tum, cordatum. Apertura proboscidis rima transversa terminalis? Color supra subtusque brunneus, secundum medium dorsi aliquantulum obscurior: caput e griseo brunneum, linea alba in utroque latere, supraque lineis duabus longitudinalibus albis secundum medium praeditum; pseudorimae albae. Ocelli non conspicui (nuUi?). Os rima magna longitudinalis, in latere capitis inferiore ante pseudorimas situm. Caput rimam transversalen! adniodum parvara in extremitate antica acuminata habere vidctur (Dr. M. Sårs). M. Sårs omtaler, at der af selve Mundadbningen ved Trykning kom ud et tarmlignende Indhold (o: Snabelen). Dette er vistnok en Feiltagelse. Paa Kroppen fremkoninier under Kontraktionen tætliggende Tværringe. Det er med lidt Tvivl, at jeg henforer denne Nemertin, hvis ArtsJcaralcferer Sårs noie nok har fremstillet, til Cosmocephala. Denne Slægt er forst opstillet af Stimpson^) med to Arter, den ene fra Be- ringsstrædet (C. Beringiana, Stimps.), den anden fra Japan (C. Japonica, Stimps.). Meget senere beskriver VerrilP'j en ny Art: C. ochracea, fra Vineyard Sound (New England). Arterne udmærke sig især ved to cervicale pseudorimae eller indtrykte, farvelose Linier (lineae impressae decolores), en paa hver Side. Hos C. ochracea gaa disse pseudorimae ud fra Mundeu, krydse Bugfladen og ende paa Siderne. Hos nærværende Art findes en bleg, cervical, indtrykt Linie eller Fure rundt Legemet; den kan efter sin Form vel betragtes som bestaaende af to, der gaa udåd, en til hver Side fra Mundspaltens bager- ste Ende (Fig. 16) ligesom hos C. ochracea, fortsætte sig paa Kygliaden og boie sig her indover og for- over imod hiuanden og stode derpaa sammen, saaledes at de danne et tungeformigt Udsnit (Fig. 15). Disse to Furer altsaa ligne Pseudorimae. og jeg maa anse dem som saadanne. Da jeg kun har Teg- ninger at rette mig efter, er det vanskeligt at sige noget aldeles afgjorende. De ovrige Karakterer be- kræfte imidlertid min Antagelse: Legemets Form hos nærværende Art er den samme middelmaadig lang- strakte, iiedtryUc som hos de andre Cosmocephala-Arter (se lig. 14, der viser Legemets Form i Tværsuit), Munden (og Snabelaabningens) Leie ligedan, og Hovedet er prydet med hvide Tegninger. Øine mangle ifolge Sårs, medens de ellers forekomme hos Cosmocephala-Arterne, men dette har dog mere Betydning som ') Report on the couditions of the sea fisheries 1871—1872, pag. 631. Her nævner Verrill „a reddish internal organ" bag Munden, hvilket i Overensstemmelse med Forholdet hos andre Nemertiner ikke kan være andet end Gangliet. 2) 1. c. 3) Repoi-t on the conditions of the sea hsheries 1871—1872, pag. 325 og 630, tab. XIX, fig. 25 og 25 a. 83 Arts- end som Slægtskarakter (Øiueiu' lins Cosmocephala-Artmu' ure ogsaa vekslende i Aiital of^ noget uregelmæssig stillede). Muligens ere Oinene i Virkeligheden tilstede Ims nærværende Art. men ere uver- seede; de ere efter Stimpsons Slægtsdiaguose mindre tydelige (Mninus cuuspicui») ug maa da. naar de ogsaa sidde paa niork Bund, være vanskelige at skjelne. M. Sårs har fiindet to Eksemplarer af denne Art ved Floro i Sandet under stærk Ebbe, 12te Marts 1837. — De krob langsomt, svonimede ikke. Auopla. Linens, Sowerby. Linens lougissinms, Gunnerus, 1770. Ascaris lougissima, Gunnerus. Skrifter af det Kjobenhavnske Selskab 1770, 10de Del, pag. 173 og 174, fig. 17. Gordius marinus, Montagu. Linn. Trans. 1804, vol. VII, pag. 72. Linens mariuus. Mc Intosh. Op. cit., pag. 181, tab. IX og XVIII, fig. 1 — 3. Borlasia striata, H. Rathke. Neueste Skriften der Naturforschenden Gesellschaft in Danzig. Band 3, Heft 4. pag. 93. Borlasia striata, H. Rathke. Beitr. zur Fauna Norwegens, pag. 231. Gunnerus jam plane ac perspicue hane speciem anno MDCCLXX sub nomine Ascaris lougis- sima descripsit. Montagu post demum anno MDCCCIV eum descripsit. Diagnosis et descriptio Gunneri his verbis scrip tae sunt: s Ascaris longissima, quadripedalis et ultra; lineis quiuque longitudinalibus, flavescentibus: rostro obtuso: subtus rima infra partem anteriorem*-. »Et Par Alen lang og tyk som en Ravupen.* «Hovedet er stumpet og kort, dog forlænger den det undertiden, ligesom den ovrige Krop. Oven- paa er det noget nedtrykt og har en liden lige fremad til Enden efter Midten gaaende Kloft. Fertil er det rundet og i Enden heraf sidder Kjæften paa tvært, som har dybe Mundviger. Nedenunder Kroppen, strax nedenfor Hovedet, er og en dyb, langs og midt efter gaaende Sprække, omtrent af een Tommes Længde, som udeu Tvivl bliver en fælles Aabning for genitalia og Excrementerne. Farven paa Kroppen er sorte-bruun med fem guulagtige Liuier langs efter, hvoraf tvende gaaer ued efter Siderne, nemlig: een fra hver Mundvig, den tredie fra Kloftet i Snuden ovenpaa Hovedet, og een imellera denne og hver af hine. Mundvigene. saavelsom Kloftet ovenpaa Snuden, ere hvide.^ Fatet Gunneri exemplar normaliter coloratum fuisse. Apex extremitatis anticae bilobatus, albo- marginatus in descriptione commemoratur. — Exemplaria quoque a Dr. M. Sarsio reperta et in manuscrip- tis relictis descripta colorem vulgarem habent. Fiudesteder: Tjøtø i Nordland (Universitets-Museet). Oxebaasen i Fosnæs Præstegjæld i Num- medalen paa en Corallin (Gunnerus, 1. c). Molde og Christianssund, meget hyppig (H. Rathke, 1. c). Manger mellem Rodder af Laminarier (M. Sårs: Efterladte Manuskripter). Hardangerfjord (Dr. Danielssen). Bergens Museum eier adskillige Eksemplarer fra Bergen. Moldoen, almindelig. Linens gesserensis, 0. Fr. Miiller. )»Blod-rode Igler eller Hirudines marin ae», H. Strom. Sondmors Beskrivelse 1762, 1, pag. 162. sDer Stromische Rodaat», 0. Fr. Mull. Von Wilrmern des stlssen und salzigen Wassers 1771, pag. 118, tab. I, fig. 1—3 (smlgn. H. Strom. Sondmors Beskrivelse, I, pag. 160). U* 84 rianaria carnea. J. Katliki', SkrivtL'r af Xaturljistorir-Sclskalict \1W. :.tf I'.iml. Iste Hefte, pag. 83. Ascaris rubra, 0. Fr. Miill. Verm. torr. et fluv. hist., I, 2, pag. 36. Fasciola flaccida, 0. Fr. Miill. Venn. terr. et tluv. hist., I. 2, pag. o7. Planaria flaccida, 0. Fr. Miill. Zool. dan.. 11, pag. 31, tab. 64, tig. 3 og 4. Plauaria gesserensis, 0. Fr. Miill. Zool. daii., II, pag. 32. tab. 64, fig. 5—8. Borlasia rufa, H. Rathke. Beitrage zur Fauna Norwegens, pag. 234. Nemertes flaccida, P.-J. Van Beneden. Recherches faune litt. Belg., pag. 14, tab.I,fig. 14 — 17. Linens gesserensis, Me Intosh. Op. cit., pag. 185, tab. IV, tig. 2 og tab. V, tig. 1. Denne Art er vistnok den forste Turbellarie, der er indfort i vor Fauna. H. Strøm anfører 1762 set Slags Blodrøde Igler eller Hirudines marinae« som forekommende ved Sondnior. i) Eksemplarer bleve senere hen af Strøm afsendte til 0. Fr. Miiller, der af hildede den under Navn af ^Der Strømische Rødaat«.2) — Det fra Kroppen afsnorede Hoved paa Miillers Tegning, hele Legemsformen, tilligemed Far- ven og dens hj-ppige Forekomst viser sig tydelig nok, at denne Nemertin ikke kan være nogen anden end L. gesserensis. Det er uden Tvivl ogsaa denne Art, J. Rathke 3) anfører som forekommende hos os under Navn af Planaria carnea (carnea, coUo augustiore, cauda acuminata). Ved Bergenskjsten har jeg som oftest truffet L. gesserensis purpurrød af Farve (Nemertes pur- purea, Johnst.). Var. flaccida. 0. Fr. Muller beskriver (1. c.) Planaria flaccida som en fra Planaria gesserensis forskjellig Art. Med Heasyn til Kroppens Form nævner han: «Corpus utraque extremitate subaeuminatum»:, og fremdeles: sUtriusque extremitatis nullum fere discrimen*. Dette synes jo at pege paa en Artsforskjel, saameget mere som lum lige efter udtrykker sig om Planaria gesserensis: «Corpus antice obtusum, postice acumina- tum». Betragter man imidlertid 0. Fr. Miillers Figur af Planaria flaccida i Zool. dan. (1. c), ser man, at de ovenfor citerede Udtryk ei maa tåges meget strengt. Furendens Form paa Mullers Figur kan meget vel passe til L. gesserensis. Nu har jeg ved Moldoeu fundet Eksemplarer, der med Hensyn til den røde Farve og de hvide Ringe ganske svare til 0. Fr. Mullers Figur af Plauaria flaccida, men i Virkeligheden kun er eu Varietet af L. gesserensis. Nogen caudal Appendix hverken nævnes eller aftegnes af 0. Fr. MilUer: jeg kan ikke antage Pl. flaccida for en Micrura-Art (Kroppens Fragilitet er af en lidet afgjorende Karakter; den veksler endog individuelt (Mc Intosh Op. c, pag. 199). sOvenpaa er den brun med 20 hvide, ulige fra hinanden staaende, rundt Kroppen gaaende Ringe; den hvide Linie laugs Siden (cfr. 0. Fr. Miillers Beskrivelse i Zool. dan.) er ikke at se. Neden- under lys. Yderendeu af Hovedet hvid. Farven varierer forovrigt, ovenpaa fra det mørkebrune til det rodbruue og nedenunder fra det lyselirune til det graabrune. Naar Dyret er mørkt farvet, ere Ringene hvide; naar det derimod er lysere brunt, ere de brunlig hvide. Legemet 2 Tommer langt, neppe Vis Tomme bredt (Plauaria flaccida: Prof. M. Sars's efterladte Manuskripter). Forekomst: Bergenskysten overalt i Fjæren, uden Tvivl den almindeligste Nemertin. Florø (Prof. M. Sårs). Søndmor (H. Strøm, 1. c). Christianssund (H. Rathke, 1. c). — Var. flaccida forekommer ifølge 0. Fr. MiiUer »in fundo sinus Drøbachiensis», sinter rudera testarum in sinubus Norvegiae«. M. Sårs anfører Biskopshavn ved Bergen mellem Alger. Selv har jeg tåget den ved Moldoeu. M 1. c. -) 1. c. og ,,N'y .Samling af norske Viden.sk. Sel.sk. Sfcriftei- 1784, 1 Biuil, pag. 185. ») 1. c. 85 Linens .sangniiious (-1. Katlike;, Mv. Iiitosli. Plaiiaria saug'uiuoa J. Kathke? Skrivtcr af Naturhistorie-Srlskal)ct 1799. "jto Bind. Iste Hefte, pag. 83. — Linens sanguineus, Mc Intosli. Op. eit., pag. 1H8. tab. V. tig. 2. Fun'len i Lungegaardsvandet ved Bergen. Cerebratnlus fraijilis, Dalyell? Tab. VIII, tig. 17—22. Gordin.s t'ragilis. Dal? The Powers of the Creator, II, pag. 5.5, tab. VI. VII, VII*. Corpus longitudiue circiter I pedem. hititudine Vs pollicis, valde depressuni. taeniifornie. supra secundum medium aliquantuluni convexum, subtus omnino planum, retrorsum paullatini et sensim angustatum, extremitate obtusa, in medio excisa. antrorsum magis et sensim angustatum. capite maxima latitudine tantum ^u pollicis. Caput a corpore strictura discretum, longiusculnni. antrorsum sensim an- gustatum, apice acuminate. Color supra clare brunneus, vitta nigro-brunnea secundum medium totius corporis, lineisque transversis, densis, parallells praeditus, e vitta versus marginem corporis euntibus; pars anterior corporis in universum obscurior; cireum totum corpus margo angustus albus. Ocelli nuUi. Os ventrale, longitudinale, rimaeforme. in parte posteriore capitis constricti situm. Apertura proboscidis ventralis ad terminationem trientis primi capitis sita, longitudinalis, rimaeformis. Species in manuscriptis Dr. M. Sarsii relictis delineata et descripta. Animal gliscere, M. Sars dicit, tarde in ventre, sicut vulgo Planariae. Haec autem species natat quoque flexibus et quidem cellerrime semper marginibus sursum deorsum versis, ut speciem piscis natantis praebeat. Hanc speciem cum Gordio fragili, Dal. (1. c.) comparando has dissimilitudines inveni. Cor])us sensim antrorsum angustatur, et pars capitalis longa, acuminata est; Gordii fragilis contra curpus antror- sum latins est. et pars antica lata subrepente in acutum desinit. Præterea corpus speciei hujus multo tenuius quam G. fragilis (Fig. 18; cfr. Dal. Op. c, tab. VI, tig. 2). Pracsertim tamen speciem alteram ab altera distinguit hoc, quod caput hujus speciei a corpore constrictione perspicue discretum est, quum caput G. fragilis c^rpori continuatum et junctum est (et praeterea quod apertura i)roboscidis in latere infe- riore capitis sita est, quum apud G. fragilem in apice sita est?i) Dubito, num haec species eadam sit atque Gordius fragilis Dal. Si appareret, eam esse novani speciem, nomine a M. Sarsio dato apellanda est: Cerebratnlus grandis. A Planaria angulata, 0. Fr. Miill. -) haec species etiam in eo distat, quod caput a corpore dis- cretum est, praeterea in forma corporis coloreque (in parte anteriore corporis Planariae angulatae duac arcus angulatae, albae sunt, quae apud hanc speciem desuut: margines albi nulli; cor])us ceterum su- pra obscure brunneum, subtus pallide album, in speciminis nonnullis a latere rubicundum.-^) 0. Fabricius multa specimina Planariae angulatae invenit, ita ut characteri. quos nominavit. hand dubie eonstantes sint. Quum caput a corpore non discretum sit, neque margo albus cireum corpus occurrat, eam non eandem atque hanc speciem existimo. I sin Beskrivelse af C. grandis meddeler Sars: Snabelen var, naar den stundom ndsttidtes, '- Tomme lang, smal, cylindrisk, gulhvid (Fig. 20. a). Langs hele Rygsiden tindes laugs Midten to Rader overmaade smaa, runde, gulhvidf Prikker, hvis Antal syntes at svare til de mange, fra det morke Kygbaand udgaaende, brune Tværlinier. Disse Prikker mærkedes at være Slimhuller, hvoraf Slimet kom ud som tine. •) Dicsiug: Revision der Turbellarieii (Khabdocoela). paj?. 275 (Meckelia). ') Vcnu terrestr. et Huv. historia, vol. I, pars II, pag. 58. ') ctr. descriptionem 0. Fabricii in ..Skrivter af Naturhistorie-Selskabot", 4dp Bind. 2det HetV. pag. 5i5. 86 bugtede Traade (Fig. ■21); Slimet afsondredes paa deuin' Maade i stor Mængdc, saa Våndet ofte maatte skiftes. Paa Uudersideii af Kroppen skinnede paa hver Side et langsgaaende Blodkar igjennem og lige- ledes med visse, lige Mellemrum fine, mørke Blodkar fra Midten til Randen paa begge Sider (Fig. 22). M. Sårs har fundet denne Art ved Floroen i Sand nnder stærk Ebbe; to Eksemplarer, Marts 1837. Cariuella, Johnst. Cariiiella aiimilata, IMont. Gordius annulatns, Mont. Linn. Trans. Vol VII, pag. 74. Carinella annulata, Mc Intosh. Op. cit. pag. 203, tab. VII, fig. 5, tab. VIII, fig. 1. Et Eksemplar, fundet af Prof M. Sårs ved Floroen, udmærker sig ved, at alle Legemets Ringe staa i samme Afstand fra biuanden, ogsaa de tre forreste, der ellers konstant ere mere fjernede fra bin- anden end de ovrige Ringe; Ringenes Antal omtrent 60; Legemets Længde 21 cm. Findesteder: Bergen (Eksemplarer i Bergens Museum). Floroen, 3 Eksemplarer paa Dyndbund, Terøen (Prof. M. Sars's efterladte Manuskripter). Bejan nærved Throndbjem (Prof. Chr. Boeck). Farsund (Dr. A. Boeck). Fredrikshald (Universitets-Museet). Ceplialotlirix, ørsted. Cephalothrix loiigissiina, Kefeistein. Keferstein: Zeitscbr. f wiss. Zool. XII, pag. 6.5, tab. VI, fig. 6 — 10. Mc Intosh antager nærværende Art for at være identisk med den af ham opstillede Cephalothrix linearis, J. Rathke. i) Hvorvidt Mc Intosh's Art virkelig er identisk med J. Rathkes Planaria linearis, =*) er vanskeligt at besvare. J. Rathkes Beskrivelser ere hoist nfuldstændige (Figuren taalelig). Jeg maa dog betvivle Identiteten. J. Ratbke har fundet 2 Eksemplarer; det ene tilhører sikkerlig en ganske anden Art; Legemet er 6 Tommer langt og neppe 1 Va Linie bredt. Det andet af Rathkes Eksemplarer er rust- rødt af Farve. Meget almindelig i Fjæren ved Bergen. Floroen. M Op. cit. pag. 208, tab. IV, tig. 4 og 5. «) J. Ratbke; Skrivter af Naturhistorie-Sclskabet, 1799, 5te Bind, Iste Hefte, pag. 208, tab. IV, iig. 4 og 5. Explieatio tabularum. Tabula I. Fig. I. Aphanostomuin rlioniboides, 0. S. Jensen, a Otolithus. h Corpuscula propria translucida (e granulis vitreis liicem refringentibus composita, vide pag. 10). Fig. 2. Apparatus genitalis, a latere inferiore. a Vasa deferentia. h Vesica semiualis. c Penis, substantia granulata aecessoria intus repletus. d Apertura genitalis niascula. e Apertura genitalis feminea. f Saceulus, sine dubio bursa eopulatrix. g Receptaculum, per ductum paullatini dilatatum parie- tibusque crassis praeditum cum bursa commuuicans. Fig. 3. Organa singularia papillarum modo e superficie prominentia sunt iu rhomboides disposita, sitas a aperturam versus genitalem masculaiu. h Apertura genitalis feminea (versus masculam sub contractione animalculi producta). Fig. 3*. Unum ex organis papillifonnibus ligurae superioris majus redditum; cavitas interna in eiinspee- tum venit. Fig. 4. Aphauostomum virescens, Orsted. a Otolithus. h Corpuscula ejusdem generis ac fig. I, b. c Maculae aurantiae natura singular!, d Ovaria pellucida. Fig. 5. Una e vesiculis maculas aurantias forniantibus, majus reddita. Vesiculae corpuscula dura, vitrea. lucem refringeutia, in liquore aurautio continent. Fig. 5*. Duo liorum corpuscnlorum, majus reddita. Fig. 6. Apparatus genitalis masculus. a Vas deferens unius lateris. h Vesica seminalis. c Extremitates vesicae seminalis substantia granulosa aecessoria repletae. d Penis substantiam granulosam acces- soriam continens. Fig. 7. Spermatozoon, noudum perfecte evolutum (extremitate antica sine dubio attacta); corpus e chordis duabus in cauda confusis constat. Spermatozoa evoluta antice acuminata sunt, ceterum deliueato similia. Fig. 8. Spermatozoa duo minus evoluta; radiatim cohaerent. Fig. 9. Aphauostomum elegans n. sp. a Otolithus. Ij Ovaria pellucida. In c partes efferentes appa- ratus genitalis masculi pellucent. Fig. 10. Vesica seminalis. a Margo posticae corporis partis. Fig. 11. Spermatozoon. Fig. 12. Aphauostomum (liversieulur, Orsted. a Otolithus. h Ovaria pellucida. Fig. 13. Pars antica corporis, a Sacculi corpusculis bacilliformibus ropleti, cum terminationibus papilli- formiter promiuulis dehiscentes. h Sacculi secrete granulato repleti; duo ex uno latere sunt delineati. c Otolithus. d Os. c d- f Duo genera glandularum salivalium {c grossis granulis. /' tenuibus granulis). substantianique granulatani in fundo accessoriam. q Cavitas, in qua jacet receptaculuni seminis. r Apertura genitalis feminea. Pig. 15. Cellulae Aphanostomi diversicoloris. a ((• h Cellulae extremae ciliferae {b duobus nucleis in- structa). c Cellula cilifera a latere visa, d Cellulae profundiores (parencbymaticae) plus mi- nusve substantia granulosa repletae, maguitudine valde variantes, nuclei tamen sunt ejusdem fere magnitudinis. e Cellula bacillaris, nucleo granulate. Fig. 16. Eaedem Cellulae ac iig. 1.5, d, telam cellulosam formantes. Fig. 17. Organum acusticum. a Vesica acustica. b Otolithus, plicatus, ex parte peripherica et parte cen- trali (sutura dentata conjunctis) constans. Fig. 18. Organum acusticum, otolitho compressione diffisso. Fig. 19. Laniellae, circum aperturam extremitatis liberae penis tigurani roseam formantes (cfr. tig. 14, k). Fig. 20. Spermatozoon. Fig. 21. Spermatozoa, nondum evoluta, radiatim cohaerentia. Fig. 22. Mecynostomum agile, n. sp. a Otolithus. Fig. 23. Idem, paullum compressum a (supra) Otolithus, a (infra) Penis, h Vesica seminalis. c Vesi- culae testiculares. In c*) et anteriora versus vesiculae in conspectum veniunt, quae massam vesi- cularum testicularium continuant, nulla autem spermatozoa continent, d Apertuia genitalis, e Ovaria (Ovula tria tantum in lateribus singulis delineata). Fig. 24. Spermatozoon. Tabula 11. Fig. 1. Couvoluta paradoxa, Orsted, a latere dorsali visa. In dorso vittis albo-maculatis duabus macu- lisque ejusdum coloris in posteriore parte corporis ornata est (maculae in figura nnn redditae). (Haec specie.s vesicas acuminiferas habet minimosque globuios continentes ut Convoluta armata L. Graff). Fig. 2. Couvoluta flavibacillum, n. sp. n. Os. Post os pars magna subrubra ex ovulis pellucidis, rubro-maculatis orta. b Spatium pallidum ortum e partibus eflfereutibus apparatus genitalis masculi, quae hoc loco translucent, c Locus, ubi apertura genitalis femineah sita est. Fig. 3. Postica pars corporis cum apparatu genitali. a Vasa deferentia (ab uno latere bipartita «*). a** Dilatationes irregulares vasium deferentium, quae vice vesicarum seminalium funguntur. b Penis, substantia granulata accessoria intus repletus. c Magnae partes laterales penis, substan- tiam granulatani continentes in gymnocythodes radiatim dispositam, in quas sine dubio glandulae granulatae exeunt, d Organum vel pars organi ignoti momenti dispicitur. e Ovaria, inter quae in f similis apparatus e particulis cornels constans situs est, atque apud Convolutam infundibulum, 0. Schmidt, et Convolutam armatam, L. Graff. Fig. 4. Spermatozoon (nondum evolutum). Fig. 5. Ovulum, rubris maculis pictum. Fig. 6. Mesostomum marraoratum, M. Schultze. Quoad marginem rufum vide pag. 32.*) Fig. 7. Pars posterior penis (a) cum vagina ejus (b). Fig. 8. Byrsophlebs Graffii, n. gen., n. sp. Erriire officinac lithographicae color marginis plus justo rufus factus est. 89 Fig. 9. Idem a latere inferiore visus, compressus. a Ciliae longae, tactui inservientes. (Eas moveri iion vidi; haud scio, an setae sunt (vide pag. 7). b Ganglia, c, c Ocelli. Vesicae seminales. q Keceptaculum sacciforme, substantiam accessoriam granulosam continens et peni {r) affixum. s, s Organa vitelligeua. t Ovaria. u Ductus commu- nis ovariorum. v Bursa copulatrix. x Tubuli proprii, nitiJi, fiavi, fasciculatim dispositi, saepe autem separat!, convoluti, e bursa exeuntes, in vesiculam prominentes, qui sine dubio substantiae 91 granulosae accessoriap inserviuiit in vesiculam ducpudae (vidf pag. 47). // Aportura genita- lis, z Glandulae, in quil)us spcrrnuntur corpuscula angulata, quae per aperturam genitalem efiferimtur. Fig. 16. Pars antica Kylosphaerae armatae. a, a Apparatus adhaesionis 6, in regione oris siti; ejusdem uatura sunt atque ii, qui iu extreniitate posteriore alioruin Rhabdocoeloruni inveniuntur. h, b Ocelli, re vera per paria superposita dispositi, in figura autem per compressioneni uiutua situa- tioue nioti. c Proboscis protracta. d Margo anterior corporis cum ciliis longis tactui inservienti- bus (vide pag. 7), et e sinus contractione arbitraria formatus, inter quae proboscis protracta in conspectum venit. /" Apertura oris. (/ Canalis ex apertura oris in pharjngem. h Vas aquiferum seuietrum. Fig. 17. Proboscis semiprotracta, seniel niodo observata; forma, opinor, non nurmalis est, sed autione tan- tuni musculoriun fortuita orta. Fig. 18. Bacilli cutis. Fig. 19. Dnum ex organis urticantibus, insulatum (fig. 15 a, a haec organa urticautia conspiciuntur in duas series disposita. in extremitatem posteriorem corporis exeuntia in a*, a*). Fig. 20. Corpuscula propria angulata (cfr. Tab. VII, fig. 8, p explicata, vide pag. 17), quae in glandulis unicellularibus secernuntur (Fig. 15 z), et per aperturam genitalem efiferuntur. Fig. 21. Penis, a superiori visus. Peni (a) affixum est receptaculum sacciforrae (h). ubi secretum gra- nulatum accessorium (c) servatur. d Ductus receptaculi in penem. Fig. 22. Penis ab inferiori visus, pauUo adauctior. a h c, d- d idem quod in figura priore denotant. e Fila granulata, per quae secretum granulatum accessorium e glandulis iu receptaculum infertur. Tabula IV. Fig. 1. Gyrator Dauielsseni, n. sp. Constrictio coUiformis contractione tantum fortuita effecta est. Fig. 2. Idem, ab inferiori visus, compressus. a Ganglia, h, h Ocelli, c Proboscis, d Pbarj'nx. d* Aper- tura oris, e, c Testiculi. /' Vas deferens (ab uno latere tantum delineatum). fj Penis, cui affixa est h vesica ovalis, quae substantiae granulatae accessoriae ad apparatum genitalem masculum pertinent! servandae inservit. i Saccuius veuenifer cum cuspide venenata (loco suo motus; iu situ ostenditur in fig. 3). k Vagina. /, I Receptaculum seminis, duobus vesicis magnis fornia- tum. n, n Ovaria. o Organa vitelligena in totum latus dorsale tubulorum ad formam anastomo- santium expansa. ^; Propriae glandulae unicellulares (vide pag. 17), quae, ductu efferente communi (q) usae, exeunt in aperturam genitalem (»•)• Fig. 3. Partes efferentes organorum genitalium, una cum apparatu venenifero, ab inferiori visae. g, h, i, k, I, m, n, r idem denotant quod in figura praecedenti. c Glandulae granulosae accessoriae. f, f Vesicae seminales. /"*, f* Ductus communis vesicarum seminalium, in penem {g) exiens, postquam circum receptaculum granulorum spiraliter sese convertit. Intra parietes crassos sacculi veneni- feri (i) in conspectum venit secretum venenatum e tenuissimis granulis constans, canalisque efferens tenuis per totam lineae mediae longitudinem i* Fasciculus fibrarum muscularium, per quern sac- cuius venenifer {i) receptaculo secret! granulati {h) junctus est. j Dilatatio globosa vaginae, cor- porum insertorum, oblongorum, lucem valde refringentium corona cincta. I*, I* Terminationes contortae receptaculorum seminis (I, I), spermatozois repletae (cfr. explicationem fignrae 6). In bursa copulatrice grandissima (in) particulae secret! granulosi accessorii spermatozoaque conspi- ciuntur. Fig. 4. Pars basalis cuspidis venenatae, per quam haec sacculo venenifero affixa est. a Dnae tenues setae, per cuspidem veuenatam continuatae, quarum quaeque in * terniinatur in capitulum, duobus vinculis (i) affigendis inserviens, quae setas in situ in cuspide venenata cohibent. 92 Fig. 5. Feiiis, iiiagis redditus. (Joiispiuiuiitur dime iuter se obliquae iiiajores partes vaginaeformes, o qaibus penis constat, a Ductus vesicae seminalis, in inlimam haruni partiuin exiens. Fig. 6. Pars apparatus genitalis feminei, quo tempore spermatozoa pauca in receptaculo seminis invenie- bantur, observata. Vesiculae receptaculi in canales angustos contractae conspiciuntur ad formam spirae, de qua receptacula magna spermatozois distensa, Fig. 3, /, in I* significasse videntur. m Pars anterior bursae copulatricis. Fig. 7. Superficies externa cutis in longitudinem mediae partis animalculi corapressi. Vacuola in antica corporis parte (a) dispersa sunt, in medio (6) frequentiora, et in postica corporis parte (c) adeo conferta, ut sint polygonia, et nihil aliud nisi parietes tennes substantiae interjectae relinquant. Vacuola quum in medio animali sub vitro tectorio jacenti, et non in margine tantum inveniantur, pressu vitri tectorii orta esse non possunt (vide pag. 7). Fig. 8. Organa urticantia in cute sita, quae sensini e bacillis se evolvunt; in fig. 14 series evolutionis omnino bacillis expletur apud Gyratorem Schmidtii n. sp., quae species organa urticantia plane eadem habet, atque G. Danielsseni. Fig. 9. Penis Gyratoris Fabricii, 0. S. Jensen. Fig. 10. Gyrator Schmidtii, 0. S. Jensen, proboscide protracta («). Fig. 10*. Pars antica ejusdem, proboscide retracta. Fig. 11. G. Schmidtii, colore naturali, specimen minus, pauUum contractum; proboscis parum promi- net. Quod ad colorem marginis attinet, sine dubio res non secus se habet, quam apud Mesosto- muni marmoratum (vide pag. 32). Fig. 12. Idem compressus. In extremitate postica apparatus adhaesionis e bacillis formati in conspectum veniunt. a, a Cellulae, in quibus organa urticantia filiformia formantur (vide pag. 12); a cellulis organa urticantia per series versus anticam partem ])rodeunt, ubi coacervantur (a*, «*), ut deinde haud dubie in latera anticae extremitatis eff'erantur. h Ganglia, c Ocelli lente instructi. d Pro- boscis parum protracta. A lateribus proboscidis in iutegumento corporis conspiciuntur setae (vel ciliae longiores?, quas moveri non vidi); sunt, credo, plures. e Pharynx. /, / Testiculi. g, g Vasa deferentia. h Vesica seminalis. i Ductus vesicae seminalis in h peuem. I Fila granulata, per quae secretum granulatum e glandulis accessoriis in penem infertur. m, m Ovaria. n Bursa copu- latrix. n* Locus, ubi fila granulata e glandulis accessoriis, granula secernentibus, in bursam in- trant. Glandulae propriae unicellulares secretum ejusdem generis secernentes, atque glandulae Gyratoris Danielsseni (fig. 2, p, pag. 17), in aperturam genitalem ad p sitam sese aperientes. Fig. 13. Penis, a Ductus vesicae seminalis (i in figura antecedent!). Fig. 14. Bacilli cutis, (jui in organa urticantia sese evolvunt. Series evolutionis conti'nuata fig. 8. Fig. 15. Duns e bacillis, qui simul cum superioribus frequentes inveniuntur, multo autem minores sunt. Fig. 16. Cellula, in qua organa urticantia filiformia formantur. Fig. 17. Haec organa urticantia insulata; multo longiora et flexa esse possunt; ceterum delineatis similia sunt, quae haud scio an partes abruptae sint. Fig. 18. Gyrator caledonicus, Clap. Fig. 19. Organa genitalia mascula, ab inferiori visa, a, a Testiculi. h,b Vasa deferentia. c,c Vesicae semi- nales secretum granulorum grossorum circum niassam spermatozoorum continentes (vide pag. 18). d, d Ductus vesicarum seminalium. e Pars superior penis. /' Vesica seminalis in interiore penis parte, in quam ductus {d, d) duarum vesicarum seminalium extra penem sitarum exeunt, g Re- ceptaculum sccreti granulati accessorii in pene situm. /*, /*, h Glandulae unicellulares, ubi secre- tum illud secernitur. 93 Tabula V. Fig;. 1 & 2. Plagiostoitiiiiii Koroiii n. sp., tig. 1 a siipcrinri visum, fig. 2 a latere visum. Fig. ;^. Idem, compressum. a \'ittu transvorsalis linuinca. maciilis cutaiu'is lineisque profuiulioribus ramo- . Seta extrt'iiiitatis posticao (ruvera scilicet plures iiiveniuiitur). c Ganglia cum duo- bus iiccliis rubris iusidcntibus. (/ Phar} ux. e Sacculus pharyngis. /' Olandulae salivates, g Vc- siculae testiculares; respondentes in altero corporis latere sunt in ligurn oniissae. Ji Vesica seuiinalis. / penis, tubulo (**) cum vesica seminali junctus. Ic I'ars superior ductus laxi, qui mar- ginibus penis circunitiexis formatus ad aperturam genitalem attinet (vide fig. 7, i); post ipsuni peueui lumen ductus couspicitur. forte in infuudibuluiu contractuui. / Ovula: respondentia alterius lateris in figura omissa. lu Ovum, testa dura, cum embryone. ii. ii (iiiiiidnlae. ulii seccruuntur |irii- pria cor])ora angulata (juig. 17), quae per aperturam genitalem (o) iMluruiitur. Fig. 4. Propria corj)uscula dura in iutegumento nuuiemsa. uiaguitudiiiis variae. Fig. .">. Ocellus. Fig. ti. Pbarynx in parte anteriore tubi ad formani produeta. Fig. 7. Partes efierentes apparatus genitalis masculi. a Vas deferens, h Vesica seminalis. r Sul)stantia accessoria tenuissima granulata in fuiido vesicae seminalis. d Pars superior nuda tubuli penis, e Pars inferior tubuli penis, secreto granulate accessorio obducta, quod in multas ac parvas particulas agglomeratum est (in figura nil nisi particulae conspiciuntur); secretum crassius quam illud est. tjuod in fundo vesicae seminalis situm est. f, /"Series bacillorum. (juae in infimani tubuli penis par- tem exeunt (vide pag. 11. cfr. tab. VI, fig. 1 & 2). r/ Substantia granulata accessoria in par\as particu- las agglomerata, calycis ad formam dispositas. in queiii tul)ulus penis desceiidit; substmitia uranulata eadem est, quae tubulum penis tegit. /* Intima pars dilatata penis, substantiam granulatam acces- soriam continens eaudem, quae est in calyce ig) tubuloque penis (c). agglomeratam in particulas longas verticales. Omnis haec substantia granulata penis in glandulis unicellularibus ab utroque latere penis seceruitur. Penis se margiuibus inflectens ductum laxuni (i) versus apei'turam genitalem format, i Apertura fiujus ductus. / Antrum. /.: .\pertura ciliis vibrautibns idjsessa. in quam 1 vas pellucidum (vas aquiferum?) exit. Fig. >^ Spermatozoon (vide pag. 57). Fig. i*. A cm OS to mum S ars i i n. sp. Fig. 10. Ocellus. Fig. 11. A. Sarsii, compressum. a Ganglia, h Ocelli, c Os. d Pharynx, c .Alusculi. a pharynge rxtror- sum cuntes. integumento hand dubie affixi. /, / Testiculi per corpus dispersi. g Vesica semina- lis. h Penis ereotus. i, i Ovula unius lateris (ovula alterius lateris in figura omissa). Fig. 12. Postica corporis extremitas cum partibus etterentibus apparatus masculi. a Vesica seminalis sper- matozois repleta. b Pars magna musculosa. c Canalis in liac parte iu vesica ui seminalem cam- pauuliformiter dilatatus continuatur. (Pars dilatata invertitur, per canaltMu pnitrahitur et vice penis fuugitur). e Antrum amplum apparatus genitalis. /' Margo extremitatis posterioris. Fig. lo. Spermatozoon. Fig. 14. Cylindrostomum longifilum, O. S. .lensen, a Os. Fig. 1.5. Idem, a latere inferiore visum, compressum. n, a Ciliae longae (regulariter conttexae. vide pag. 7). b Ganglion cum duol)us j>aribus oceliorum iusiilentium. E singulis augulis posterioribus ganglii truncus nervens duplex exit; ex anterioribus augulis tria tila nervea exire vidi. c Pharynx. d Olandulae granulatae salivales. r Intestinum. / Testiculi (ab uno latere delineati). g, g Organa vitelligena, quae cum /(, h ovariis juncta sunt, i, i Oviductns. j Apertura genitalis. /• Kecep- taculum seminis. I Saccus magnus, secretum granulatura tenuissimum contiuens, quod Jiaud scin an substantia granulata accessoria ad apparatum genitalem femineum sit. 12* 94 Fia-. ](•). Fig. 17. Fiff. 18. Fiff. IH. Fiff. 20. Fiff. 21. Fig. 22. Fig. 23. Fig. 24. Fig. 2.^. Fiff. 2(i. Pliuiviix fasiiiulis cilianim lnngis.siiiiiirum iustructa. ln iniiiua partr, ajnid (t, lunieii pharyngi-s in canalon! angustum coartatnr. Alia coartatio adnioduni cxigua aliquantulum post aperturam con- spicitur. Po.stica corporis ])ars unn cuni pavtil>ns ottVrciitibus ap])aratus genitalis niasciili. a Posterior pliarjngis pars. h. h Vasa dfferentia, scciindnni pavictcs corpin-is doseendontia. c, c Vesica seini- nalis magna dnplex. d Ductus ejaculatovius vel tnbnlns. cui penis quasi insidet. Penis e duabus partibus constat: c major pars postiea et // pars efferen.s; in hae ligura una sitae sunt duae par- tes, sieut. nulla eduipressione adhibita. se luibet res (cfr. liguras sequentes). Penis eum vcsicis scminalibus, exigue compressus. Literae idem quod in ligura 17 significant. Ciimpressiiine adliil)ita in eonspectum veniunt pars postiea ])enis (e) et pars eflerens (Jt) inter se separatae, «juam ub rem pars effereus tenui duetu (;/) conspicitur in penem demissa. Pi'iiis )ilus adauctus compressusque. Literae idem significant quod in ligura 17 & 18 (c, c sper- niat(iziia). Tultulus. cui penis quasi insidet. deest (cfr. figuras aiitecedentes). / Corpora longa, circuni ductum etterentem (g) infundibuliformiter disposita. Pars efterens (//) in parietibus mul- tis particulis secreti granulati accessorii (e glaudulis in fig. 21 delineatis) obducta est. •/ Aper- tura genitalis. Penis (c). cujus pars ctlVreus {ln enntracta est. Penis eum gbindulis granuliitis accessoriis. (ilandulac granulat;ie (/■/.•) exeunt aliae in partem etfe- rentem penis {ln. aliae in jiartem posterioj-em penis (c). in (juo granula in multas particulas (gym- nocytodas) tra,us\ei'saliter sitas agglomerata sunt. rt, «,?; spermatozoa, h ostcndit sjiermatozoon. phis adauctum, eum eluirda intus sita, spiraliter torta. Enterostomum flavi Itacillum. n. sp., a sujtcriori visum. Idem. ali interiori visum. « Margo anterior pellucens ganglii. Bacilli fiavi. n. in series ramosas. h in acervos dispositi. (lanffliipn uvaii' eum duobiis paribus oculorum insidentiuni. Tabula VI. Fig. 1. Partes eft'ereutes apparatus genitalis masculi Monneclidis assimilis. Ørsted, a, a Cellulae bacil- lares. e (|uibus exeunt series bacilloruni, cellulas inter se conjungentes. «*, a* Series bacillorum, co- mites vasorum deferentium (//, h)- c Stratum (fibris crassis formatum) circum vesicam st'minalem. spermatozoa continentem (d). e Apertnra xcsieae seminalis in f stylum penis. Ajiertnra in tigura loco suo paullulum mota in couspectuni \enit: revera sul) ipsa basi styli penis sita est. Series bacillorum omnes in banc aperturam convergunt. Itacillique per penem e corpore educuntur (vide infra liguram 2). // Vagina penis, intus (ex meis observationibus) rugis profundis instructa, quae in apertura conspiciuntur. // Vesica, semine repleta. ad receptaculum seminis pertinens et in hoc exiens per duetuni longuni (vide explicationem figurae 4). / Spatium (sacculus?) ovale, quod in latus abdominale corporis aperitur. In sacculo recipitur e glandulis mucosis (k, k) secre- tuni granulatnm. quod (iein etfertur. Fig. 2. Apparatus genitalis masculus, acido acetico admodum diluto adliibito, praeterea pars organorum digestionis. « Pars posterior pharyngis. b Pars posterior intestini. c Vas aquiferum, aperturam (d) versus glandularuni mucosarum directum (vasa aquifera in aperturam exire tamen non vidi). e, c Vasa doferentia ramosa. f, f, /*, /* Series bacillorum, apud /*, /* vasorum deferentium comi- tes. stratum fibrarum (_(/) circum vesicam seminalem sperma continentem (//) perforantes. Acido acetico adhibito vesica seminalis in longitudinem extensa est, et per duetum tenuem (/(*) in penem («■) exit. Series bacillorum queniadmodum non in vesicam seminalem, at contra circuni partem ejus ad ductum tenuem extensam in penem exeant, conspicitur. Incitatione acidi 95 acetici ililuti bacilli cjaciilati sunt (/,). CtV. tab. V. i\i|(i (vide jiair. 12). Fig. 3. Hi bacilli, adaucti. Fig. 4. Partes efferentes apparatus genitalis fi'miuei. a Apertura genitalis feminea. h \agitia. c ((: d, d, d Keceptaculum seminis, formatum magna vesica central! gbilmsa vesiciscnie in cordinun dispo- sitis, in quas spermatozoa inferuntur. Vesicae in coronam dispositae cum vesica centrali commu- nicant per ductus admodum breves: (in lig. 1, h harum vesicarum niiam in situ ante vesicam scminalem couspicimus cum ductu longissimo, qui, in uno specimine obscrvatus, hand dnbie rarus est). E vesicis multae sunt vacuae. c, c, c Glandulae granulatae accessoriae. Fig. "). Ocellus (irganunique acusticum Monocelidis liueatac, Orsted. a Ocellus. Ii Capsula acustica. c Otolitlins. d. d Par litboruui miimrum, otolitho adnexori^n. Fig. (3. Unus ex apparatibus adliaesionis extreniitatis posticae Monocelidis lineatae. Fig. 7. Organa genitalia Moudcelidis spinosae, 0. S. Jensen, a Apertura genitalis mascula. // Penis f Ductus ejaculatorius, iiitus aculeis armatus. d Vesica seminalis. c Glandulae granulatae acces- soriae. /' Apertura genitalis feminea, unde vagina retrorsum sinuatur. Vagina gymnocytodis sub- stantiae granulo.sae accessoriae intus obducta est, ita nt parietes eb cam rem crassi fiant. g Ovu- lum, dum fecundatur, in h receptacub» seminis una cum nonnullis spermatozois situm. / Oviduc- tus (oviductus quoque parietes substantia granulosa obducti sunt, (juam ol) rem satis crassi sunt). Vig. 8. Unus ex aculeis ductus ejaculatorii, adauctior (cfr. fig. 7. c). Tabula Vn. Fig. 1. Monocelis liamata, n. s|]. a Otolitlius. Fig, 2. Eadem, compressa, ab inferior! visa. In extremitate jtosteriore eonsjiiciuntui- a|)paratus adliaesionis, Otolitlius c Pharynx, d. d. d Intestinum valde lobatum. (,, c Vesiculae testiculares, retrorsum usque ad regionem aperturae pharyngis vel paullo post pertinentes, h Pe- nis, cujus pars inferior liVtera in cavitate (/) pendet, e qua apertura genitalis mascula (k) e cor- pore effert.**) / Apertura genitalis feminea. m Vagina, quae dilatator in jj;* saccum. in queni spermatozoa secretumque granulatum accessorium ex organis genitalibus mascnlis inter copulan- dum recipitur. h Canalis brevis, qui in receptacula spermatozooruiii atque substantiae granulosae indueit (vide tig. 8, k, 1). o Ductus per utrumque oviductum ip, p) eonjunctum formatus: locus conjunctionis tegitur multis glandulis unicellularibus accessoriis. hue exeuiitibus (r), quae secre- tum granulatum secernunt. Apud .s ductus lobi anterioris urgannniiii \itelligenorimi (/. f) cum oviductu conjunctus. u. ii Ovaria. f) Fig, 3. Ganglion (a), animalculo jierexigue compresso, visum, b Orgaiiiiiii acusticum. Fig. 4, Organum acusticum, plus adauctuni. a Vesica vel capsula acustica. I>h, hit His binae partes in- crassatae parietis capslae regulatim sitae (Situs regularis saepe nnn ex])ressus est), c Otolithu.s. (/, d Duo paria litlniriim miminiin, otiditbo adnexerum. <: c Diiae chi'rdae temies byalinae. hicem 'j Ktiam bacilli Mt'.scistniiii Kliroubcrgii Hvdrato kalicu .s. contineutes. Saeculi in interiore corpore in c lila longa liu-fui refringentia contiuuantur. quae, a fronte exeuntia, sine dubio tenues ductus sunt, per quos bacilli e eellulis, ubi fnrniantur. in sac- cules bacillares dueuntur. (Lumen intus tamen filoruni non discerni potest). Fig. 7. Uuus ex illis bacillis, insulatus. Fig. 8. Partes efferentes organoruni genitalium, Monocelidis haniatae. n. n Vasa dcrercntia: a dextra conspicitur ramificatio (cfr. Tab. VI, fig. 2). h Vesica scniinalis. quae per ])iirvnni ductuni teuuem in media parte posteiere exit in c penem, qui substantiam grannlosam accessoriam, in gymuocytodas agglomeratam, continet. d Cavitas. in quam pars penis hamata depeudet, et uude e apertura genitalis mascula effert. f, f Glandulae unicellulares, secretum grauulosum accessorium secernentes, per lila granulata in penem exeunte.s. Alia fila a fronte venientia conspiciuntur. g Apertura genitalis feuiinea. A Vagina, iu saccuui (/) dilatata, in cujus parietes exeunt niultae et parvac vesiculae; sacculus inter copulandum substantiam grannlosam accessoriam spermatozoa- que recipit, quae delude inferuntur in Jc receptaculum seminis. I Keceptaculum granulorum. m Ductus, iu quem ova ex oviductibus coujunctis deferuntur (vide fig. 2). Ductus loco suo motus conspicitur (cfr. fig. 2. ubi delineatus est in situ), n Glandulae unicellulares accessoriae, eaedem atque iu fig. 2, r. o, o, o Glandulae unicellulares, quae corpuscnla singularia, angulata, lucem refriu- gentia secernunt (iu figura parum adaucta, ut speciem granulorum praebeaut), quae per series longas in aperturam geuitalem femineam (g) convergunt, per quam efferuntur (cellulae cum serie- bus circuni aperturam geuitalem sitae sunt, sed ab uno tautuni latere delineatae sunt), p Uuum ex his corpusculis singularibus adauctuni, Hydrate kalico adhibito. Pars interior, quae in statu uormali corpusculorum parum obscura apparet. Hydrate kalico obscurior et major fit magisque a substantia lucem refringente distincta, quae marginem modo circum aream obscuram format; baec substantia lucem refringens Hydrate kalico nou imnuitatur. (Corpuscula ejusdem generis per aperturam geuitalem communem secernuntur apud Kylospbaeram armatam vide tab. Ill, fig. 20). Fig. 9. Spermatozoa, a, h Spermatozoornm stadia evolutiouis, h prope evolutum. Fig. 10. Leptoplana Droebachiensis, Orsted. Fig. 11. Ganglia. Fig. 12. Pharynx, sicut retracta apparet, lobata; constricturae immerosae parvae loborum singulorum origi- uem modo e fortuitis contractiouibus musculurum ducunt. a Apertura oris. Fig. 13. Partes organoruni genitalium efferentes. « Extreniitas pharyngis postica. b Vesica semiualis. c Bulbus penis, cujus parietes fibras musculares densas circulares, spatiisque majoribus iutermissis fibrarum muscularium fasciculos radiates osteudunt. d Stylus penis, vagina circunidatus. e Apertura genitalis mascula. /" Apertura genitalis feminea, nude vagina procurrit, dein deflectitur, receptisque g, g oviductibus, multas dilatationes globosas (h) format, ita ut speciem monilifor- mem praebeat, donee iu * magnam bursam copulatricem exit, k Vas deferens, bursa copula- trice transversa iens. Fig. 14. Exigna portio vaginae post locum exeundi oviductuum (cfr. fig. 13, h). Conspiciuntur internae cavitates dilatatiouum per canales angustos commnnicantes. 97 Tabula Vni. Figurac liujiis tabuLu'. octava rxcepta, sunt a Dr. M. Sarsio dofunftn rtolineatac. Fig. 1. Stj'lochus roseus, M. Sars. Fig. 2. Idem, proboscide protracta (a). Fig. 3. Pars autica, maju.s reddita. quo situs ouulurum usteuditur. Fig. 4. Thysanozoou papillosum, M. Sars, a superiori visum. Fig. 5. Idem, a superiori, siue roluro. Fig. (>. Portio superficioi dorsi cum papillis, adauctior. Fig. 7. Tetrastemmatis sp. (Tetrastoniuia candidum, 0. Fr. Mi'ill., var.? vide pag. 81). Caput constauter productum acuminatum. Fig. 8. Una ex vesieis testionliirjltus luijus speciei, quae sunt pigmcntu rubm tinctae. in extremitatibus extrnrsuni in lati-ra rorpuris vertentibus. Fig. 9. Tetrastemnui dni-sale. Abildg., a superiori visum. Fig. 10. Pars antica ejnsdem. ab int'eriori visa. Fig. 11 & 12. Tetrastemma dorsale, Abildg., colore nuirmorato, sine liuea mediana albida. Fig. 13. Kosmocephala cordiceps, M. Sars. Fig. 14. Forma corporis transversaliter secti. Fig. 15. Pars autica. a superior! visa. Fig. 16. Pars antica. al) inferiori visa, a A|iertura oris. Fig. 17. Cerebratulus grandis. M. Sars. Fig. 18. Forma corporis transversaliter secti. Fig. 19. Pars anterior, ab inferiori visa, a Apertura proboscidis. h Apertura oris. Fig. 20. Pars anterior, a latere visa, a Proboscis. Fig. 21. Pars corporis, a superiori visa. Duae series punctorum secundum medium sunt pori, per quos mucus corporis lilorum instar sinuatorum excurrit. (E manuscriptis relictis Dr. M. Sarsii 1837)- Suutne aperturae genitales? Fig. 29. Pars corporis, ab inferiori visa. Duae fuscae lineae lougitudinales, duaeque obscurae transversales sunt vasa sanguifera, quae secundum totum corpus inferius pellucent, vasa trausversalia paribus spatiis iutermissis. IB Rettelser. Side 1. Liuie 11 ovnifra higttiigelse, læs: Autagelse. ., 6. .. 9 nedenfra sidstnævntc Art, 1.: Vortex cavifrons. tj. .. 10 nedenfra Vortex cavifrons. 1.: Monooelis hamata. .. 10, ,. 15 ovenfra niorkt brunlige, ).: brunlige. ,. 10, ,. 8 nedenfra ])ag. 1 f.. 1.: folgende pag. Side 66 anføres Mouocelis liueata, Ørsted sum fuuden ved Ber- gen en sjelden Gang; ifolge Claparede er den alniiudelig ved Norges sydlige og vestlige Kyst. Det er luuligt. at den af Claparede og mig iagttagne M. lineata i N'irlceligheden har været M. assimilis. Ørsted. Penis-Stiletten. der kun lindes hos M. assimilis og danner et karakte- ristisk Artsmærke, er meget let at overse. Claparédes Bemærkning om deu almindelige Forekomst af M. lineata er meget mistænkelig: den passer paa den nvemrdentlig hyppige M. assimilis. som iklce na>v- nes af Claparede. Tab r ■ Vi I 10. II. y U--'* « . 1 S' \ dl l'{ ''""^, 't- ; ' 13. ,^ % b i? - h 1 .iS^^ . o -I €t. .„.t...j ^. c o .OoO. ^ , o .0 . o . o o ««o • O o O o, e * 10. f' 15 n 3 fes "^«iå v*: -\ 'I. ...... ■ ■ 7% vf ; " IS k-^^-% ' r'' '' I," V. iH \ \ IS>. d m. •,'/ / ;?4 -V "\^ O. a». Tab.E. f 9. St - Tu. -=i -,,, v. » ;^ .o 1^ ,^ ^in- z:;^: 10. ' ,1 A '^'Jiinii $j /!,. i (®:-;| A- 11. a ---l.J, /'!. Tf ■" ^ ;g|) (©:)^ /.i. /7 (D ■fe 7 /X. .' f> '^ w. \ m ^J'& /> 15. I!>. "%. n. / A I i A S. (I u Oo /?. i. * "V ir * a-XM...a /// /(). /«?." /.y. w /o. IS. \ 18. Tab v W >a'*v>:-v,' ■■■■.,, »v*#iSv' m-. W •;. ■'r-y-J w D Df'O QJ^oo.-..,, f 9 13. •■«■•. r- V % IT. \. jy fl. ■■"%=. \ Å^ k '-'^ '.'^y_. ir-n a- TabAI b * i;"' .# <■.■ % Hil'!': f f ^M»"- ,-^. -^ — >- ■fl Æ / "-•r i? -^ / ^l del li', vi:. '*'/' O' "^' / \ \ \ \ \ \ \ v,**oo :*, * / /f3f ° s- ,"■ ...J.'W OP •"'it^. ••"^^.•■•v,* "S^ ?Ilf.fJ ■^f', ^ i> \ ..- .? Jensen dsi //•^'•;^ '^^fm^ \J rM.Sars del.Fi^.8,0 S, Jensen del Cer >f J > /y 860 '■ }■ ■ r''i, I'.'../] ■'' m ■ V '•■'■■ P ■l' '''' '■ ■.'l'' ' ; f ■,'"'•' ' 'l '. ' ' ■ I ( $:M ■''■'>''. ', ,':',il ','.;' ''.y:Å'^'M- li'. '.ri' M j ^^MkIjI 1 :,;;!^' f'':;-';/;-.t'i^ ( , :. r' 1 , .. '■ l'""; , ; ■-■/,,■," (, .. ■,' .■ i ":''•'- 'i:; I'rEI '[■■.'''■ ■;-'''i--'"'i'V::::;iV'U-''''?/ ;■; |'';r''Vft;i .;:■;, ;o ■■'■'■lN''A'(vT!^V'-''l'^'''^l':vV'5'f,,';;,Cv :;;"i ';:.^A>':'r:'!V'.,;,: •'/■': ■i.l-'V;''iK'''U';:;.((^'' ■'.."" ■'''^■■'''■'.■Jv'Hi:'^